550 vognlæs sand til Lønstrup
Kystdirektoratets samarbejdspartner går nu i gang med at sandfodre ved Lønstrup. Det foregår med lastbil, og der køres ca. 21.000 tons svarende til ca. 12.000 m³ sand til Lønstrup. Det svarer til 550 læs med lastbilerne. Sandet bliver gravet op i Hirtshals fra den 5. maj og selve sandfodringen i Lønstrup starter mandag den 11. maj. Arbejdet skal være afsluttet inden 19. juni, så badegæsterne generes mindst muligt.
- Vi er meget tilfredse med, at vores samarbejdspartner nu går i gang med sandfodringen ved Lønstrup, så vi kan få sikret kysten med sand, og borgerne kan sove roligt om natten, siger områdechef Niels Kristian Kvistgaard fra Kystdirektoratet.
En kyst i god stand
Ud for Lønstrup tager havet i gennemsnit en til halvanden meter af kysten hvert år. Efter fælles aftale med Hjørring Kommune har der derfor været sandfodret på strækningen med jævne mellemrum siden 1984. Det har sikret, at kyststrækningen er i god stand.
- Kysten ud for Lønstrup er generelt i god stand. Sandfodringen er dog nødvendigt for forsat at opretholde det niveau for beskyttelse, som ligger i fællesaftalen med Hjørring Kommune, slutter Niels Kristian Kvistgaard.
Fakta:
- I alt bliver der i denne omgang sandfodret med ca. 12.000 m³ sand på ca. 1.100 meter, hvoraf de ca. 725 meter påbegyndes nu
- Sandet bliver indvundet i Hirtshals ved Vestmolevej fra stranden og havstokken og kørt til Lønstrup i lastbiler.
- Det overordnede formål med at sandfodre er at bremse kystlinjens tilbagerykning, opretholde en naturlig kystprofil og dermed en naturlig strandbredde. I hårdt vejr er det fodringssandet, der bliver ført væk, mens den oprindelige kystlinje bevares. Fodringssandet skaber desuden en bredere strand, som giver bølgerne et fladere opløb, bremser dem og dermed forebygger nedbrydning af skrænten fra havet. Ved Lønstrup er kystprofilen stejl, og derfor rammer bølgerne stranden og skrænten med stor energi, medmindre de bremses af store granitsten og det udlagte sand.
- En bølges højde afhænger af vanddybden, og kan maksimalt få en højde på 65 % af vanddybden. Derfor giver en flad kystprofil med lav vanddybde mindre bølger end en stejl kystprofil.
- Kystdirektoratet måler jævnligt kystprofilen på den jyske vestkyst fra Skagen og til grænsen. De første målinger blev foretaget i 1874.
Kontakter
Områdechef i Kystdirektoratet, Niels Kristian Kvistgaard, 91 35 74 38, nkk@kyst.dk
Pressemedarbejder i Naturstyrelsen/Kystdirektoratet, Christian Lietzen, 24 95 36 49, chlie@nst.dk
Billeder
Information om Kystdirektoratet
Følg pressemeddelelser fra Kystdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kystdirektoratet
Nye beregninger viser, hvor stor en stormflod der kan ramme København21.2.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye beregninger fra Kystdirektoratet og DMI viser, hvor høj vandstanden kan blive langs kysterne i Københavnsområdet under den værst tænkelige stormflod i dag og i fremtidens klima. Beregningerne indgår i forundersøgelsen af stormflodssikring af København.
Et tilstandstjek af diger for fremtiden29.11.2023 12:59:49 CET | Pressemeddelelse
Stormfloden i oktober satte mange danske diger på prøve, og flere diger fik store skader. I fremtiden vil stormfloder som denne opstå oftere, og derfor er det vigtigt at være beredt. Et led i fremtidssikringen er at fastslå digernes opbygning og modstandsstyrke, og den forbindelse vil man i den kommende tid kunne møde store maskiner på de nordfynske diger.
Hul i diget er ikke hul i hovedet27.10.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er øget aktivitet langs Randers’ diger for tiden. Pæle bliver sat i, og store maskiner borer prøver ud af digerne, men der er dog ingen grund til bekymring. De mange boringer er ikke hærværk, men er et sundhedstjek på danske diger, som Kystdirektoratet står bag.
Miljøvurdering af kystbeskyttelse af Vestkysten fra 20252.8.2023 15:46:57 CEST | Pressemeddelelse
Den nuværende tilladelse til kystbeskyttelse på den centrale del af Vestkysten udløber med udgangen af 2024. Arbejdet med at miljøvurdere den efterfølgende kystbeskyttelsesindsats for perioden 2025-39 er i gang. Kystdirektoratet inviterer lokale interessenter til at komme med forslag og idéer.
Invitation til workshop om kystbeskyttelse på strækningen fra Lodbjerg til Nymindegab27.6.2023 12:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Kystdirektoratet inviterer interessenter til workshop om miljøvurdering af kystbeskyttelsesarbejdet på strækningen Lodbjerg-Nymindegab som vil foregå i perioden 2025 - 2039. Det foregår tirsdag den 8. august, kl. 10.00-13.30 på Klimatorium i Lemvig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum