Folkekirkens Nødhjælp

Corona: Fodbold-løse AGF-pølser får nyt liv

Del
Hvad gør man af 1.000 poser baconchips, 100 is fra Frisko, 45 kasser bacon, 10 kasser frankfurter og 3.000 CULT Shakers, der nærmer sig sidste salgsdato? I fodboldklubben AGF og Ceres Park & Arena afleverer de det hele i Folkekirkens Nødhjælps Wefood-butik i Aarhus, og bidrager dermed til at reducere madspild og hjælpe verdens fattigste.
Foto: Jonas Kjærsgaard/Folkekirkens Nødhjælp
Foto: Jonas Kjærsgaard/Folkekirkens Nødhjælp

Hos AGF og Ceres Park & Arena har corona-krisen givet en række dilemmaer i forbindelse med de varer, der normalt er klar i boderne til fodboldkampe på Ceres Park eller til koncerter i Ceres Arena. Varerne kan ikke sælges, da både stadion og arena står tomme hen uden publikum.

Udfordringerne med det overskydende stadion-øl blev løst ved, at det blev til håndsprit. Men nu nærmer sidste salgsdato sig også på en række af de andre produkter, som normalt langes over disken i Ceres Park & Arena. 

For at maden ikke skal ende i skraldespanden, har AGF nu indledt et samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp, der driver supermarkederne Wefood. De sælger varer med beskadiget emballage, forkert mærkning og overskredet bedst-før-dato - varer der ellers ville være blevet smidt ud. Derfor er der nu varer som sodavand, chips, nøddemix, shakers, pølser, bacon og is på vej til Wefoods butik på Vesterbro Torv i Aarhus.

"Corona-krisen har givet os en udfordring med vores varelagrer, hvor vi risikerer at brænde inde med mange produkter, hvis ikke vi tænker ud af boksen. Og da vi hverken må eller vil sælge varer, som har overskredet deres holdbarhedsdato - endsige forære det væk - tog vi kontakt til Wefood for at høre om de kunne hjælpe," siger eventchef i Ceres Park & Arena, Hanne Bisbo Stadsgaard og fortsætter:

"Her blev vi mødt med åbne arme og en mulighed for at give noget videre til et godt formål. Wefood er specialister i at bekæmpe madspild og har skabt nogle fantastiske butikker. Så det er en rigtig god løsning, at de nu tager imod vores overskudsvarer."

Wefood sælger varer, som supermarkeder, leverandører, grossister og producenter ofte kasserer, fordi de enten er produceret i for store mængder, er tæt på udløbsdato eller emballagen er i stykker. Varerne bliver solgt billigere end i andre butikker og overskuddet går til at bekæmpe sult i verdens fattigste lande.  

"Det er godt tænkt af AGF og Ceres Park & Arena, at de sender deres varer videre til os. Det er ganske enkelt en smuk aflevering serveret med samfundssind og udsyn. Nu hvor alt er lukket ned i Danmark, så risikerer vi store mængder af madspild. Men med lidt omtanke kan man få det bedste ud af situationen," siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp og fortsætter: 

"Det gør AGF i et flot samarbejde med vores Wefood-butikker, hvor kunder og fans får glæde af billige stadionpølser og andre gode sager. Det kommer til at gøre gavn for både kunder, for miljøet og ikke mindst for verdens fattigste." 

Wefood-butikkerne er udelukkende drevet af frivillige, og alt overskud går til mennesker i nød via Folkekirkens Nødhjælps arbejde. I 2019 blev 249,8 ton mad reddet fra skraldespanden i Wefoods madspildsbutikker i henholdsvis Aarhus og københavn. 

I år bliver det tal altså suppleret af varer fra AGF og Ceres Park & Arena. Så nu kan kunderne i Wefood se frem til baconchips med AGF-logo på posen og ægte stadionpølser i køledisken.

For yderligere information kontakt venligst: 

Søren Højlund Carlsen
Kommunikationschef i AGF A/S og Ceres Park & Arena
E-mail: shc@agf-as.dk
Tlf: 41 14 11 52

Christina Pedersen 
Journalist i Folkekirkens Nødhjælp
E-mail: chpe@dca.dk
Tlf: 28 74 46 69

Nøgleord

Billeder

Foto: Jonas Kjærsgaard/Folkekirkens Nødhjælp
Foto: Jonas Kjærsgaard/Folkekirkens Nødhjælp
Download
Foto: Jonas Kjærsgaard/Folkekirkens Nødhjælp
Foto: Jonas Kjærsgaard/Folkekirkens Nødhjælp
Download
Foto: Jonas Kjærsgaard/Folkekirkens Nødhjælp
Foto: Jonas Kjærsgaard/Folkekirkens Nødhjælp
Download
Foto: Jonas Kjærsgaard/Folkekirkens Nødhjælp
Foto: Jonas Kjærsgaard/Folkekirkens Nødhjælp
Download

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Biskop Marianne Christiansen afløser Peter Skov-Jakobsen26.4.2025 17:39:03 CEST | Pressemeddelelse

Biskop over Haderslev Stift, Marianne Christiansen, er blevet valgt som ny Rådsforperson i Folkekirkens Nødhjælp. Hun afløser Københavns Stifts biskop, Peter Skov-Jakobsen, der har siddet på posten i 10 år. Valget af ny forperson sker i forbindelse med Folkekirkens Nødhjælps landsmøde i weekenden i Nyborg, hvor 270 frivillige er samlet. Marianne Christiansen siger: “Jeg opfatter Folkekirkens Nødhjælps arbejde til fordel for verdens fattigste som en meget vigtig del af Folkekirken, og som et udtryk for den fælles medmenneskelighed henover grænserne i verden. Vi bliver små som mennesker, som samfund og som nation, hvis egeninteresse er det eneste gyldige argument for at hjælpe mennesker i nød. For vi har et evangelium, der kalder os til noget mere.” Den nye Rådsforperson er meget optaget af forankringen af det internationale arbejde i det lokale, i sogne såvel som genbrugsbutikker osv. “Vi bliver mindet om, at vi er en del af verden, knyttet sammen med kirker og i partnerskaber i et fæll

Simon Kvamm donerer en halv million kroner til Folkekirkens Nødhjælp9.4.2025 12:59:38 CEST | Pressemeddelelse

Kunstneren Simon Kvamm donerer en halv million kroner til Folkekirkens Nødhjælp. Pengene kommer fra salget af billetter til Kvamms kirketour 2025 ALLE SANGENE. Donationen er øremærket organisationens arbejde i Etiopien, der er hårdt ramt af Trump-administrationens nedlukning af USAID. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, udtaler: ”Det er en utrolig generøs og kærkommen donation. Jeg er meget taknemmelig for, at Simon har valgt at støtte Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Etiopien. Vores arbejde i landet er kraftigt berørt af Trump-administrationens nedskæringer af den amerikanske udviklingsbistand. Mennesker på flugt fra krig og konflikt står uden hjælp, hvis ikke vi kan finde nye måder at finansiere nødhjælpen på. Derfor er Simons donation ekstra vigtig lige nu”. Folkekirkens Nødhjælps projekt i Etiopien fokuserer på at forbedre fødevaresikkerheden blandt de mest sårbare flygtninge i fire flygtningelejre i Afar og Gambella-regionerne. For en halv million kroner kan F

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye