Københavnerne fejrer befrielsen med lys og fællessang
28.4.2025 11:28:58 CEST | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse
Alle kan være med, når Folkekirkens Nødhjælp tænder lys og synger for fred i anledning af 80-året for Danmarks befrielse. Skuespiller Jakob Fauerby synger for.

Søndag 4. maj tager Kongehuset, toppolitikerne og andre særligt indbudte til fredsgudstjeneste i Vor Frue Kirke i anledning af 80-året for Danmarks befrielse. Samtidig vil hundredvis af danskere tage opstilling uden for kirken for at tænde lys for fred – organiseret af Folkekirkens Nødhjælp.
”I denne mørke tid kan det være svært at finde lyspunkter. Vi mærker hver især uroen, frustrationen og afmagten over den usikre verden, vi lever i. Men vi må ikke lade historien gentage sig. Der er brug for, at vi på denne dag mindes fortiden - og står sammen om håb, fred og frihed. Vi må ikke synke hen i afmagt. Vi skal engagere os i kampen for vores fælles fremtid,” siger Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
Lystændingen kommer til at foregå kl. 17.00 på Bispetorvet uden for Vor Frue Kirke (Københavns Domkirke), efter at befrielsen er blevet markeret ved en gudstjeneste i kirken. Bagefter bevæger vi os i samlet flok til fællessang på Gammeltorv, hvor skuespiller Jakob Fauerby vil synge for.
Sammen vil danskerne sende en kærlig tanke til de mange, der levede under besættelsen – og til de millioner af mennesker, der i dag lever med krig lige uden for vinduet.
”4. maj har altid været en speciel dag for mig, hvor jeg sætter lys i vinduerne og glæder mig over den fantastiske frihed, vi har i Danmark. Men det er også en dag, hvor jeg bliver mindet om, hvor skrøbelig den fred og frihed er, hvis vi ikke passer på den. Jeg glæder mig til i år at hylde alt det, vi har kært, sammen med en masse andre engagerede mennesker,” siger skuespiller Jakob Fauerby.
FAKTA
Hvornår? Vi tænder lys 4. maj fra kl. 17.00. Efterfølgende vil der være fællessang med Jakob Fauerby. Det hele varer ca. en time.
Hvor? Vor Frue Kirke (Københavns Domkirke), Nørregade 8, 1165 København
Hvis man ikke har muligheden for at være med til begivenheden, kan man købe et lys for 25 kroner via Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside: https://www.noedhjaelp.dk/fred. Takket være Netto, der har doneret lysene, går alle penge ubeskåret til mennesker i nød.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Hovn PoulsenKommunikationsrådgiver
Tlf:22276376ripo@dca.dkBilleder

Links
Om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp er til stede, hvor nøden er størst. Vi er hjælper mennesker i verdens brændpunkter. Vi giver akut nødhjælp, når katastrofen rammer, og vi arbejder for at sikre langsigtet og bæredygtig udvikling i verdens fattigste lande.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Selv om lande forsvinder i havet, skal de bestå som stater25.9.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Små ø-stater skal bevare deres suverænitet og plads i FN, selv om havet opsluger deres land. Folkekirkens Nødhjælp hilser ny FN-erklæring velkommen, men efterlyser penge til at beskytte de truede samfund, før det er for sent.
Jonas Nøddekær markerer 25-års jubilæum med et forsvar for idealerne15.9.2026 08:15:08 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær udgiver debatbogen Idealer i en kynisk tid – et modsvar til krig og kaos. Et personligt opråb om Danmarks og Europas ansvar i en verden, hvor rå magt vinder frem.
Næsten hver anden dansker ville skifte job, hvis der blev krig8.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse: 45 procent af danskerne ville være villige til at lade sig omskole til humanitære opgaver som nødhjælp og minerydning, hvis Danmark kom alvorligt under pres. Erfaringer fra Ukraine viser, hvor afgørende det er.
Folkekirkens Nødhjælp modtager store donationer til nødhjælpsarbejdet i Nepal4.9.2026 13:03:49 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp har indsamlet 2,4 millioner kroner, siden katastrofen ramte Nepal. Midlerne kommer fra Grundfos Fonden, der har doneret 760.000 kroner, Danida, der har bidraget med 640.000 kroner, og private danske bidragydere, som tilsammen har doneret en million kroner. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær udtrykker stor taknemmelighed for opbakningen til indsatsen i Nepal: ”Jeg er meget taknemmelig for den store generøsitet, vi har mødt fra både Grundfos Fonden, Udenrigsministeriet og private bidragydere. Det viser, at vi er rigtig mange, der ønsker at hjælpe i denne akutte situation. Og hver en krone gør en forskel.” Midlerne går til Folkekirkens Nødhjælps nødhjælpsindsats i Nepal. Katastrofen har allerede kostet mere end 1.250 mennesker livet, og over 5.500 mennesker er fortsat meldt savnet. ”Chancen for at finde mennesker i live falder time for time. Derfor arbejder vi på højtryk sammen med myndighederne for at sikre, at de akutte redningsaktioner kan genn
Folkekirkens Nødhjælp i omfattende nødhjælpsindsats i Nepal26.8.2026 17:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Flere hundrede meldes savnet efter voldsomme oversvømmelser i Nepal. Oversvømmelserne har især ramt Rasuwa-distriktet, hvor hele lokalsamfund er blevet oversvømmet, og veje, broer og bygninger er ødelagt. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i de berørte områder og er i tæt kontakt med myndighederne for at koordinere nødhjælpsindsatsen. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær understreger, at de næste timer bliver afgørende: ”Vi kender endnu ikke katastrofens fulde omfang. Situationen er kaotisk, og flere hundrede mennesker meldes savnet. De næste timer bliver afgørende for at finde og redde mennesker, som kan være fanget eller afskåret af vandmasserne,” siger Jonas Nøddekær. Han frygter, at dødstallet vil stige markant: ”Lige nu handler det først og fremmest om at redde liv og få overblik over situationen. Men vi må desværre forberede os på, at dødstallet kan stige betydeligt i de kommende dage. Folkekirkens Nødhjælp står klar til at hjælpe de berørte familier med blandt ande
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum