Folkekirkens Nødhjælp

Frivillige samlede 13 millioner ind i det lune forårsvejr

9.3.2025 18:01:54 CET | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Del

Dagens resultat oversteg forventningerne hos Folkekirkens Nødhjælp, der holdt landsindsamling søndag. 'Jeg er helt blæst bagover,' siger generalsekretæren.

Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Jonas Nøddekær, samlede ind i Brønshøj i selskab med 4-årige Olivia.
Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Jonas Nøddekær, samlede ind i Brønshøj i selskab med 4-årige Olivia. Foto: Mikkel Husted Mørup, Folkekirkens Nødhjælp

Flere end 10.000 frivillige gik søndag på gaden for at samle ind til mennesker ramt af krige og katastrofer, da Folkekirkens Nødhjælp søndag holdt landsindsamling. Og vejrguderne var med indsamlerne i år – de blev mødt af højt solskin, godt humør og gavmildhed over hele linjen.  

I alt blev der i forbindelse med årets indsamling samlet 13 millioner kroner ind landet over, viser en prognose søndag aften. 

”Jeg er helt blæst bagover! Det har virkelig været skønt at mærke den stærke opbakning hos både indsamlere og dem, der har fyldt penge i indsamlingsbøsserne. Der er rigtig mange, der har sagt til os, at den højspændte situation i verden har gjort indsamlingen endnu mere meningsfuld i år. Og det afspejles jo også tydeligt i det flotte resultat,” siger Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.  

En af dagens indsamlere er 28-årige Sadik Ahmed fra Kolding, der gik en rute på Frederiksberg i det dejlige solskinsvejr. 

”Folk var supersøde og tog godt imod os. Det var virkelig en fed måde at bruge søndagen på - i stedet for bare at sidde hjemme på sofaen eller gøre rent. Og her bagefter slapper vi af med en god følelse i maven.  Sammen med en masse andre danskere har vi været med til at gøre en kæmpestor forskel i en verden, der ellers ikke er lutter lagkage for tiden,” forklarer han.  

Det går pengene til 

Pengene fra årets indsamling går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i lande ramt af krige og katastrofer. I år er der særligt fokus på Gaza  og Ukraine. Men blikket er også rettet mod Zimbabwe, der mærker de voldsomme klimakatastrofer, som meget sjældent får mediernes opmærksomhed.  

Helt konkret bliver pengene brugt til blandt andet mad, varme tæpper og et sikkert sted at bo.    

”I en splittet verden, hvor Donald Trump med et fingerknips har stoppet USA’s nødhjælp til verdens fattigste mennesker, kan man let blive ramt af magtesløshed. Men indsamlingen viser klart og tydeligt, at danskerne ikke giver op! Den er jo et bevis på, at vi helt almindelige mennesker faktisk kan gøre rigtig meget, når bare vi går sammen,” siger generalsekretær Jonas Nøddekær fra Folkekirkens Nødhjælp.   

Hvis du ikke var hjemme til at tage imod indsamlerne i dag, kan du fortsat donere til den digitale indsamling i de kommende dage på www.nødhjælp.dk/indsamling. Læs mere om årets indsamling her

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Jonas Nøddekær, samlede ind i Brønshøj i selskab med 4-årige Olivia.
Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Jonas Nøddekær, samlede ind i Brønshøj i selskab med 4-årige Olivia.
Foto: Mikkel Husted Mørup, Folkekirkens Nødhjælp
Download
Der var stor givervilje blandt danskerne, da Folkekirkens Nødhjælp søndag samlede ind til lande i krige og katastrofer.
Der var stor givervilje blandt danskerne, da Folkekirkens Nødhjælp søndag samlede ind til lande i krige og katastrofer.
Foto: Mikkel Husted Mørup, Folkekirkens Nødhjælp
Download
4-årige Olivia var blandt indsamlerne i Brønshøj, da Folkekirkens Nødhjælp samlede ind søndag.
4-årige Olivia var blandt indsamlerne i Brønshøj, da Folkekirkens Nødhjælp samlede ind søndag.
Foto: Mikkel Husted Mørup, Folkekirkens Nødhjælp
Download
4-årige Olivia var en af de glade indsamlere i Brønshøj, da Folkekirkens Nødhjælp søndag samlede ind
4-årige Olivia var en af de glade indsamlere i Brønshøj, da Folkekirkens Nødhjælp søndag samlede ind
Foto: Mikkel Husted Mørup, Folkekirkens Nødhjælp
Download
En glad indsamler i Valby søndag 9. marst
En glad indsamler i Valby søndag 9. marst
Foto: Mikkel Husted Mørup, Folkekirkens Nødhjælp
Download
Indsamlere fra Sankt Nicolai Sogn i Vejle til Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling søndag
Indsamlere fra Sankt Nicolai Sogn i Vejle til Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling søndag
Foto: Mikkel Husted Mørup, Folkekirkens Nødhjælp
Download
I Nørre Nissum ved Holstebro samlede et stort hold efterskoleelever ind til Folkekirkens Nødhjælp.
I Nørre Nissum ved Holstebro samlede et stort hold efterskoleelever ind til Folkekirkens Nødhjælp.
Foto: Mikkel Husted Mørup, Folkekirkens Nødhjælp
Download
Alle aldersgrupper var repræsenteret blandt indsamlerne til Folkekirkens Nødhjælps indsamling søndag 9. marts
Alle aldersgrupper var repræsenteret blandt indsamlerne til Folkekirkens Nødhjælps indsamling søndag 9. marts
Foto: Mikkel Husted Mørup, Folkekirkens Nødhjælp
Download

Links

Om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp er til stede, hvor nøden er størst. Vi er hjælper mennesker i verdens brændpunkter. Vi giver akut nødhjælp, når katastrofen rammer, og vi arbejder for at sikre langsigtet og bæredygtig udvikling i verdens fattigste lande.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp modtager store donationer til nødhjælpsarbejdet i Nepal4.9.2026 13:03:49 CEST | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælp har indsamlet 2,4 millioner kroner, siden katastrofen ramte Nepal. Midlerne kommer fra Grundfos Fonden, der har doneret 760.000 kroner, Danida, der har bidraget med 640.000 kroner, og private danske bidragydere, som tilsammen har doneret en million kroner. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær udtrykker stor taknemmelighed for opbakningen til indsatsen i Nepal: ”Jeg er meget taknemmelig for den store generøsitet, vi har mødt fra både Grundfos Fonden, Udenrigsministeriet og private bidragydere. Det viser, at vi er rigtig mange, der ønsker at hjælpe i denne akutte situation. Og hver en krone gør en forskel.” Midlerne går til Folkekirkens Nødhjælps nødhjælpsindsats i Nepal. Katastrofen har allerede kostet mere end 1.250 mennesker livet, og over 5.500 mennesker er fortsat meldt savnet. ”Chancen for at finde mennesker i live falder time for time. Derfor arbejder vi på højtryk sammen med myndighederne for at sikre, at de akutte redningsaktioner kan genn

Folkekirkens Nødhjælp i omfattende nødhjælpsindsats i Nepal26.8.2026 17:05:57 CEST | Pressemeddelelse

Flere hundrede meldes savnet efter voldsomme oversvømmelser i Nepal. Oversvømmelserne har især ramt Rasuwa-distriktet, hvor hele lokalsamfund er blevet oversvømmet, og veje, broer og bygninger er ødelagt. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i de berørte områder og er i tæt kontakt med myndighederne for at koordinere nødhjælpsindsatsen. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær understreger, at de næste timer bliver afgørende: ”Vi kender endnu ikke katastrofens fulde omfang. Situationen er kaotisk, og flere hundrede mennesker meldes savnet. De næste timer bliver afgørende for at finde og redde mennesker, som kan være fanget eller afskåret af vandmasserne,” siger Jonas Nøddekær. Han frygter, at dødstallet vil stige markant: ”Lige nu handler det først og fremmest om at redde liv og få overblik over situationen. Men vi må desværre forberede os på, at dødstallet kan stige betydeligt i de kommende dage. Folkekirkens Nødhjælp står klar til at hjælpe de berørte familier med blandt ande

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye