Folkekirkens Nødhjælp

Simon Kvamm donerer en halv million kroner til Folkekirkens Nødhjælp

Del
Pressefoto - Simon Kvamm
Pressefoto - Simon Kvamm

Kunstneren Simon Kvamm donerer en halv million kroner til Folkekirkens Nødhjælp. Pengene kommer fra salget af billetter til Kvamms kirketour 2025 ALLE SANGENE.   

Donationen er øremærket organisationens arbejde i Etiopien, der er hårdt ramt af Trump-administrationens nedlukning af USAID. 

Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, udtaler: 

”Det er en utrolig generøs og kærkommen donation. Jeg er meget taknemmelig for, at Simon har valgt at støtte Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Etiopien. Vores arbejde i landet er kraftigt berørt af Trump-administrationens nedskæringer af den amerikanske udviklingsbistand. Mennesker på flugt fra krig og konflikt står uden hjælp, hvis ikke vi kan finde nye måder at finansiere nødhjælpen på. Derfor er Simons donation ekstra vigtig lige nu”. 

Folkekirkens Nødhjælps projekt i Etiopien fokuserer på at forbedre fødevaresikkerheden blandt de mest sårbare flygtninge i fire flygtningelejre i Afar og Gambella-regionerne. For en halv million kroner kan Folkekirkens Nødhjælp brødføde 17.000 tusinde mennesker i et år. 

Landechef for Folkekirkens Nødhjælp i Etiopien, Anne Hoff, understreger det store behov for nødhjælp i Etiopien: 

”Situationen her i Etiopien er kritisk, og der er hårdt brug for at hjælpe de mange tusinde mennesker, der er flygtet fra krig i nabolandene og nu opholder sig i flygtningelejre. De er dybt afhængige af nødhjælp, især vores fødevarehjælp, og hver en krone gør en forskel.   

Ifølge Jonas Nøddekær sender Simon Kvamm et signal om, at det er vigtigt at engagere sig i verden lige nu: 

”Min opfattelse er, at mange har mistet troen på, at vi hver især kan gøre en forskel. Og når vi mister troen på, at vi kan gøre en forskel, så stopper vi med at prøve. Men vores fælles bidrag er afgørende, og betyder meget mere end mange sikkert tro. Derfor er jeg glad for, at Simon kæmper sammen med os. Og heldigvis er der rigtig mange mennesker, der ligesom Simon stadig brænder for og tror på, at vi kan skabe en fredeligere, mere retfærdig og bæredygtig verden.” 

Kontakter

Links

Om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp er til stede, hvor nøden er størst. Vi er hjælper mennesker i verdens brændpunkter. Vi giver akut nødhjælp, når katastrofen rammer, og vi arbejder for at sikre langsigtet og bæredygtig udvikling i verdens fattigste lande.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Ny engagementsdirektør i Folkekirkens Nødhjælp7.5.2025 14:29:49 CEST | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælp har ansat Iben Konradi Nielsen som ny engagementsdirektør. Hun kommer fra en stilling som direktør i Jordemoderforeningen, er uddannet journalist og har mange års ledelses- og kommunikationserfaring fra fagbevægelsen mv. ”Jeg glæder mig helt utroligt meget til at skabe engagement og opbakning til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Nedlukningen af USAID og oprustningen i Europa gør det vigtigere end nogensinde at styrke danskernes engagement i en mere retfærdig verden. Vi befinder os i en vanskelig tid, og det er nu, civilsamfundet skal vise sit værd. Jeg tror på, at vi i Folkekirkens Nødhjælp kan være med til at skabe endnu stærkere fællesskaber, hvor der er plads til næstekærligheden – også for folk i verdens brændpunkter,” siger Iben Konradi Nielsen. Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Jonas Nøddekær, ser frem til samarbejdet med den nye engagementsdirektør, der også har mange års erfaring med bestyrelsesarbejde i FDF, efterskoleverdenen og menighedsrådsarbejde

Klimamøde i København skal puste liv i klimakampen5.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I denne uge afholdes det årlige Copenhagen Climate Ministerial, hvor en række af verdens klimaministre drøfter klimapolitik i København. Som opvarmning mødes de med civilsamfundet hos Folkekirkens Nødhjælp. Ifølge generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, skal der pustes nyt liv i klimakampen, og han har bestemt ikke mistet håbet. ”Jeg håber, at ministrene får et godt møde i denne uge, hvor de også kan drøfte, hvordan verdens lande kan øge deres fokus på tilpasning, tab og skader, og de klimakatastrofer, som truer både vækst og udvikling. Forrige uges forårsmøder i Verdensbanken afslørede, at flere af verdens finansministre er ved at få øjnene op for, at der skal skaffes flere penge til klimatilpasning. Jo hurtigere klimatilpasningen sker, desto mindre er regningen i sidste ende. Den erkendelse er såre simpel og skal puste nyt liv i klimakampen, og det skal møderne i København bidrage til.” Et af de vigtige emner ved dette års Copenhagen Climate Ministerial er de nye nat

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye