Studerende fra Aarhus Universitet skal hjælpe virksomheder fra Ringkøbing-Skjern

Hvert år afholdes en Case Competition for studerende på The Faculty of Arts under navnet ”Stay Relevant”. Her arbejder de studerende over flere dage intensivt med at finde løsninger på problemstillinger, som forskellige virksomheder gerne vil have de studerendes faglige input til. I år er ingen undtagelse.
173 såkaldte IVK-studerende har meldt sig under fanerne. De følger til dagligt et tilvalgsfag, der hedder ”Strategisk Kommunikation i Organisationer”. Fælles for de studerende er, at de til dagligt går på bachelor-uddannelsen i International Virksomhedskommunikation i engelsk, tysk, spansk eller fransk. I den kommende uge fra mandag den 27. april og frem til den 30. april får de imidlertid mulighed for at omsætte teoretisk viden til praksis. De skal nemlig i forbindelse med deres tilvalgsfag arbejde med konkrete problemstillinger, som en række virksomheder fra Ringkøbing-Skjern gerne vil have de studerendes bud på.
En af de studerende, der deltager i årets Case Competition, er Rick Poelstra. Under normale omstændigheder ville han befinde sig i et stort lokale, der ville summe af gode idéer, og hvor de studerende også ville kunne mingle mellem bordene og få uformelle snakke med repræsentanter fra erhvervslivet. I år vil de alle sidde sammen hver sig og afholde årets Case Competition digitalt.
"Vi logger ind i vores virtuelle mødelokale hver dag og skal de næste par dage arbejde med konkrete cases for virksomheder i Ringkøbing-Skjern. Ugen slutter af med, at vi i grupper skal pitche en løsning for et eksternt dommerpanel. Selv om det bliver en anderledes oplevelse, glæder jeg mig til det, fordi det er en god mulighed for at få prøvet noget af, der bunder i en praktisk virkelighed,” fortæller Rick Poelstra.
Brugbart input og ny viden
En anden, der glæder sig, er Susanne Trip Nielsen, der til dagligt er erhvervskonsulent i Ringkøbing -Skjern Erhvervsråd, og som den kommende uge sidder i det virtuelle dommerpanel.
”Vi har otte virksomheder fra vores lokalområde, der er spændte på, hvilke løsninger de studerende kommer op med. Problemstillingerne, vi ønsker belyst, er for eksempel input til kommunikationsstrategien for både en etableret og en nystartet virksomhed, digital markedsføringsstrategi for en socialøkonomisk virksomhed samt branding af virksomheder med fokus på bæredygtighed. Jeg er bare rigtig glad for, at virksomhederne her i Ringkøbing-Skjern ser mulighederne i at få brugbare input og ny viden fra studerende og håber vi får et godt ”online” arrangement, hvor både studerende og virksomheder lærer noget nyt, og at de studerende får lidt mere kendskab til Ringkøbing-Skjern,” fortæller Susanne Trip Nielsen.
Dekan ved Faculty of Arts sætter også stor pris på det styrkede bånd mellem Aarhus Universitet og et lokalt erhvervsliv.
”Vi er rigtig glade for samarbejdet med Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, og vi er sikre på, at case-competitionen ”Stay Relevant” kan styrke båndet mellem Aarhus Universitet og erhvervslivet i Vestjylland. Derudover sætter vi stor pris på, at både studerende og virksomheder i Ringkøbing Skjern har takket ja at afvikle case-competitionen digitalt. Det bliver kun endnu bedre fremover, når vi kan fortsætte samarbejdet uden vi nødvendigvis behøver at være online, men faktisk kan mødes,” fortæller dekan Johnny Laursen.
Kontakter
Susanne Trip Nielsen
Erhvervskonsulent
Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd | Ånumvej 28 | DK-6900 Skjern
T: 21 18 47 45 | 99 75 26 09
stn@rserhverv.dk
Billeder

Information om Aarhus Universitet: Arts
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Gymnasieelever lades i stikken med AI1.4.2025 13:18:34 CEST | Pressemeddelelse
Konference på Aarhus Universitet sætter fokus på AI’s potentialer og udfordringer i gymnasieuddannelserne.
Flere tolke til det danske EU-formandskab5.3.2025 13:36:24 CET | Pressemeddelelse
Et nyt hold af konferencetolke fra Aarhus Universitet skal løfte en vigtig opgave, når Danmark senere i år overtager EU-formandskabet.
Fire nye professorer i filosofi på Aarhus Universitet25.2.2025 09:12:49 CET | Pressemeddelelse
Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet har udnævnt fire nye professorer i filosofi. De fire nye professorer, Anke Büter, Guido Kreis, Jens Christian Bjerring, Thomas Schwarz Wenzer , tiltræder 1. marts 2025 og vil hver især bidrage til udviklingen af filosofisk forskning og undervisning.
Fire nye professorer styrker idéhistorisk forskning på Aarhus Universitet19.2.2025 05:56:48 CET | Pressemeddelelse
Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet har udnævnt fire nye professorer i idéhistorie. De fire nye professorer, Anna Katharina Becker, Casper Andersen, Christian O. Christiansen og Louise Fabian, tiltræder 1. marts 2025 og vil hver især bidrage til udviklingen af idéhistorisk forskning og undervisning.
Nyt forskningsprojekt bringer kvantevidenskab og kunstig intelligens ind i demokratiske beslutningsprocesser18.2.2025 12:52:18 CET | Pressemeddelelse
European City Squared-projektet er et Horizon Europe-finansieret initiativ, der kombinerer kvantevidenskab, kunstig intelligens og innovative afstemningsmetoder for at forbedre demokratisk beslutningstagning. Et projekt, som Center for Humanities Computing på Aarhus Universitet koordinerer og bidrager til.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum