
Arne Lægaard er tiltrådt bestyrelsen for Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret

Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret er midt i en forandringstid. 1. januar 2021 tiltræder Per Kap Bech som direktør og afløser således teatrets grundlægger, Eugenio Barba. Bestyrelsen spiller en afgørende rolle i udviklingen af et nyt stærkt egnsteater, der bygger videre på de gode relationer til Holstebro by skabt gennem mange år.
”Det er en helt ny rolle, bestyrelsen har fået i denne proces. Det kræver en højere grad af strategisk arbejde, og at bestyrelsen formår at være ledelsesmæssig sparringspartner for den nye direktør. Arnes ledelsesmæssige erfaringer og store netværk kommer til at have stor værdi i den proces” udtaler Louise Ejgod, formand for bestyrelsen.
Arne Lægaard kommer med stor erfaring med bestyrelsesarbejdet i en række forskellige virksomheder og institutioner, og han har et omfattende lokalt og nationalt netværk. Som medlem af EU's regionsudvalg med 350 medlemmer fra hele Europa har han desuden et stort europæisk netværk. Med sig har han også en solid økonomisk viden fra bankverdenen, en viden, der er afgørende for teatret i en tid, hvor der skal udvikles en ny forretningsmodel.
Dette er ikke blevet mindre påtrængende efter, at Holstebro Kommune for nylig vedtog en reduktion i støtten til Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret på 500.000 kr. om året. I kombination med corona-pandemien, der gør indtjening på internationale aktiviteter stort set umulig, er teatret i en presset økonomisk situation. Det skaber dårligere forudsætninger for et godt generationsskifte.
Da bestyrelsen sidste år valgte Per Kap Bech som ny direktør var det ud fra et klart ønske om, at der skulle bygges videre på den værdi, de kompetencer og det netværk, som egnsteatret har opbygget gennem mange år. Der er således lagt an til en glidende overgang, hvor det nuværende ensemble fortsat vil bidrage med både produktioner og samarbejder med nye kunstnere. I den nuværende økonomiske situation bliver det vanskeligt at gennemføre denne overgangsfase på en måde, der sikrer, at det nye vokser ud af det eksisterende.
”Det er yderst uheldig timing, at Holstebro Kommune har valgt at beskære os på nuværende tidspunkt. Det får alvorlige konsekvenser for den måde, vi kan gennemføre overgangen på. Ikke mindst bliver det en udfordring at fastholde de mange aktiviteter i Holstebro Kommune, der ikke skaber indtjening, så som aktiviteter på skoler, den store indsats i festugerne m.m. Disse aktiviteter er vigtige for os, og vi kommer til at arbejde for en løsning, der sikrer disse aktiviteter fremadrettet,” udtaler Louise Ejgod.
Netop det store lokale engagement har også betydning for det nye bestyrelsesmedlem. For Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret får et engageret bestyrelsesmedlem med et godt kendskab til teatret.
”Odin Teatret har en ganske særlig betydning for Holstebro og for mig. Det har været afgørende for, at jeg har takket ja til opfordringen om at tiltræde bestyrelsen. Jeg ser frem til at være med til at bygge videre på den værdi, Odin Teatret har,” udtaler Arne Lægaard.
Bag udpegningen står en samlet bestyrelse, der nu kan se frem til at være fuldtallige efter at forfatter Ursula Andkjær Olsen måtte trække sig sidste år.
For yderligere information kontakt:
Formand Louise Ejgod, draleh@cc.au.dk eller 25566935
Bestyrelsesmedlem Arne Lægaard, Arne.Laegaard@rr.rm.dk eller 20166392
Kontakter
Formand Louise Ejgod, draleh@cc.au.dk eller 25566935
Bestyrelsesmedlem Arne Lægaard, Arne.Laegaard@rr.rm.dk eller 20166392
Billeder
Links
Information om Nordisk Teaterlaboratorium
Følg pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium
Nordisk Teaterlaboratorium overdrager 55 års teaterhistorie til Det Kongelige Bibliotek20.1.2025 13:00:00 CET | Aktuelt
Nordisk Teaterlaboratorium starter 2025 ud med at tage et vigtigt skridt for teatrets historie, og overleverer sit fysiske arkiv til Det Kongelige Bibliotek. I alt er over 68 flyttekasser med arkivalier blevet flyttet fra teatret i Holstebro, og er nu overdraget til nationale hænder, hvor det sikres til eftertiden. Materialet består blandt andet af brevkorrespondancer, dagbogsdokumentation, fotos, noder og udviklingsmateriale fra forestillinger. Denne overdragelse værner om arkivsamlingens værdi, og giver samtidig rum til fremtiden.
Age Against the Machine Festival Holstebro – En fejring af liv, fællesskab og aldring4.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vi står på tærsklen til noget helt særligt. Nordisk Teaterlaboratorium er stolte af at præsentere den allerførste Age Against the Machine Festival i Holstebro – en festival, der bringer generationer sammen, og som tør tage livtag med de emner, vi alt for ofte undgår: aldring, livets faser og de menneskelige relationer, der binder os sammen.
Unge talenter skal også være med til at bestemme.29.10.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium i Holstebro går helt nye veje, når de i den kommende tid skal udvælge værker til de kommende sæsoner som primær netværksscene i Danmark, da de sammen med Dansk Talentakademi har indgået et samarbejde om at lade unge talenter fra Dans- og Musical- & Teaterlinjerne være medkuratorer.
Udnævnt som primær netværksscene i Turnénetværk Danmark12.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium (NTL) i Holstebro er stolte over at kunne meddele, at vi er blevet optaget som en primær netværksscene i Turnénetværk Danmark. Denne udnævnelse er en anerkendelse af vores mangeårige arbejde med at skabe og formidle scenekunst af højeste kvalitet til et bredt publikum både lokalt, nationalt og internationalt.
Den sidste turist i Europa besøger New York22.8.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium deltager på amerikansk festival: ”Dream Up Festival” på Manhattan, New York, med forestillingen Babel, Babel, Babel 25. august til 1. september 2024 og senere på året også til Rom og Paris. Forestillingen handler om englen Babylon der sendes til jorden, og i en babylonisk blanding af sprog forsøger at hitte rede på menneskenes verden.