Hvor meget CO2 kan man potentielt spare ved at genanvende byggematerialer?

– Der er ret stor fokus på at finde løsninger til, hvorledes byggeriets klimaaftryk kan reduceres. Cirkulær økonomi er en af de fremgangsmåder, der fremhæves som løsningsforslag. Men hvor meget betyder det? Her har der manglet beregninger og data som kan belyse det, siger seniorforsker på BUILD Harpa Birgisdottir, som er en af forfatterne bag rapporten.
Potentialet varierer meget i de forskellige cirkulære løsninger som undersøges i rapporten. Et eksempel fra rapporten viser forskellen på klimaaftrykket fra konventionel murværk, som efter endt brugsfase bliver knust og genanvendt til ubundet bærelag (erstatter stabilgrus) og vejfyld i forhold til murværk af genbrugsmursten. Den samlede klimapåvirkning for 1 m2 konventionelt murværk er fundet til 64,11 kg CO2-eq, hvorimod den samlede klimapåvirkning for 1 m2 murværk af genbrugsmursten er fundet til 14,34 kg CO2-eq. Her har vi en samlet klimamæssig besparelse på 76,9%, hvis man vælger det cirkulære scenarie i stedet for det konventionelle.
– Denne rapport er et vigtigt skridt på vejen, da man her får et godt overblik over cirkulære byggematerialers potentiale i forhold til at reducere klimapåvirkningen. Formålet med projektet var at lave en forundersøgelse, som gav indikation for, hvilket klimamæssigt potentiale, der var i forskellige cirkulære løsninger. En væsentlig faktor, som ikke har indgået i forundersøgelsen er vurdering af levetider, holdbarhed og vedligeholdelsesbehov for de cirkulære løsninger, siger seniorforsker på BUILD Harpa Birgisdottir.
Rapporten vil være en støtte for både bygherrer og rådgivere, der ønsker at reducere klimapåvirkningen fra deres byggeri, da den giver et godt overblik over de forskellige byggematerialers klimapåvirkning.
Der er lavet beregninger på følgende byggematerialer: murværk, beton, stål, træ, gipsplader, vinduer, tagsten, ventilationsrør, aluminiumsplader, døre og tagpap. Beregninger viser de forskellige materialers miljøpåvirkning.
Rapporten er fagfællebedømt af Professor mso Morten Birkved fra Syddansk Universitet og er udarbejdet af en række forskere fra Forskningsgruppen for Bygningers Bæredygtighed:
• Camilla Marlene Ernst Andersen, videnskabelig assistent
• Freja Nygaard Rasmussen, konsulent
• Regitze Kjær Zimmermann, videnskabelig assistent
• Kai Kanafani, forsker
• Harpa Birgisdottir, forskningsgruppeleder og seniorforsker
Nøgleord
Kontakter
Harpa Birgisdottir, seniorforsker, BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, +45 5190 4845, hbi@build.aau.dk
Lise Jacobsen, byggefaglig kommunikationskonsulent, BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, +45 6196 7410, ljac@build.aau.dk
Billeder

Links
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ny forskning: Systematisk arbejde med data giver bedre kvalitet i daginstitutioner4.6.2025 11:32:34 CEST | Pressemeddelelse
På Aalborg Universitet har forskere i samarbejde med Københavns Kommune udviklet en efteruddannelse, som lærer pædagogiske ledere at bruge observationer og data i dagligdagen. Det har været med til at hæve kvaliteten i børnehaver og vuggestuer i kommunen.
Studerende bruger AI til at hjælpe KOL-patienter27.5.2025 08:09:20 CEST | Pressemeddelelse
Lungesygdommen KOL er dødelig, men måske kan AI og stemmeprøver gøre en forskel.
Sådan gennemfører Aalborg Universitet kandidatreformen21.5.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet har nu en plan for, hvilke uddannelser, der skal bestå, omlægges, udvikles eller lukkes, som følge af kandidatreformen. Institutionsplanen bliver sendt til Uddannelses- og Forskningsministeriet den 23. maj.
Ekstraordinære studerende fra Aalborg Universitet udgiver videnskabelig artikel allerede på andet semester14.5.2025 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter blot to semestre på Aalborg Universitet kan en gruppe studerende nu kalde sig forfattere til en videnskabelig artikel om elektrospinning.
Døde bakterier kan redde mange liv9.5.2025 11:13:33 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital kan ved hjælp af en ny metode hurtigere diagnosticere blodforgiftning, som er en alvorlig og ofte dødelig infektion. Ved hjælp af DNA fra døde bakterier i blodet kan den nye metode på potentielt få timer identificere hvilken behandling, patienten har brug for.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum