Beboeres adfærd har stor betydning for varmebesparelse ved energirenovering af boliger
Teoretiske beregninger viser, at man kan spare ca. 30 % af energiforbruget ved at energirenovere, men udregningen tager ikke hensyn til, hvad beboernes adfærd betyder for den reelle energibesparelse. Ny forskningsrapport – Beboernes betydning for den realiserede varmebesparelse ved renovering af boliger – fra Statens Byggeforskningsinstitut viser, at det nærmere er det halve – ca. 15%, man reelt kan opnå, hvis der ikke gøres mere i forhold til beboeradfærd og andre faktorer som fx manglende indregulering.
– De teoretiske beregninger af potentialet for energibesparelser tager udgangspunkt i nogle ideelle forhold. De er ikke udviklet til at forudsige det reelle forbrug eller besparelser. Skal man lave den reelle udregning, skal man også inkludere beboernes adfærd, siger Kirsten Gram-Hanssen Professor ved BUILD på Aalborg Universitet.
Rapporten viser, at der frem for et besparelsespotentiale på ca. 30%, skal regnes med et besparelsespotentiale på 12-18% ved energirenovering af de eksisterende boliger, hvis der ikke iværksættes yderligere tiltag for at dæmme op for de problemstillinger, som denne rapport peger på.
– Vi kan ikke isolere os ud af klimaproblemerne, men energieffektivisering er stadig en væsentlig del af løsningen. En anden del som vi skal til at arbejde med, er det stødt stigende antal kvadratmeter bolig som opvarmes pr person i Danmark, da dette er et væsentligt element i, at det samlede danske energiforbrug til opvarmning i boliger ikke falder, på trods af bedre isolerede boliger, siger Kirsten Gram-Hanssen Professor ved BUILD på Aalborg Universitet.
Rapporten giver forskellige svar på, hvorfor forskellen på den teoretiske og den reelle besparelse er så anseelig, blandt andet:
- Manglende indregulering af varme og ventilationsanlæg efter renovering.
- Højere temperatur i boligerne efter renovering.
- En større del af boligen opvarmes.
– De 30% teoretiske besparelser ved energirenovering tager udgangspunkt i, at indetemperaturer og brug af bygningerne er identisk før og efter renovering – men det er sjældent rigtigt. Der er næsten altid lidt varmere efter renovering i bygningerne. Det er ikke fordi, beboerne bevidst skruer op for varmen, men husene er bedre til at holde på varmen, og derfor bliver der lettere varmere. Beboerne får dermed også en højere komfort efter en energirenovering, siger Kirsten Gram-Hanssen Professor ved BUILD på Aalborg Universitet.
Rapporten er iværksat på baggrund af udbud fra Energistyrelsen og udarbejdet af forskere fra Forskningsgruppen for Bæredygtige Byer og Hverdagspraksis: Professor Kirsten Gram-Hanssen, seniorforsker Jesper Ole Jensen, seniorforsker Anders Rhiger Hansen, postdoc Gianluca Trotta, postdoc Katinka Johansen.
Nøgleord
Kontakter
Professor Kirsten Gram-Hanssen 9940 2291 E-mail: kgh@build.aau.dk
Presseansvarlig Carina Liesk 53821133 E-mail: clfr@build.aau.dk
Billeder
Links
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ekstraordinære studerende fra Aalborg Universitet udgiver videnskabelig artikel allerede på andet semester14.5.2025 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter blot to semestre på Aalborg Universitet kan en gruppe studerende nu kalde sig forfattere til en videnskabelig artikel om elektrospinning.
Døde bakterier kan redde mange liv9.5.2025 11:13:33 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital kan ved hjælp af en ny metode hurtigere diagnosticere blodforgiftning, som er en alvorlig og ofte dødelig infektion. Ved hjælp af DNA fra døde bakterier i blodet kan den nye metode på potentielt få timer identificere hvilken behandling, patienten har brug for.
Nye tal for integration: Danskerne blander sig mere og mere7.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at befolkningen i stigende grad blander sig på tværs af etnisk baggrund.
Danmarks bedste unge hackere tørner sammen til De Danske Cybermesterskaber 20253.5.2025 06:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er kamp om titlen som Danmarks bedste hacker under 25 år og en plads på det danske Cyberlandshold ved De Danske Cybermesterskaber d. 3. maj 2025
Ny dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet30.4.2025 16:31:08 CEST | Pressemeddelelse
Cheflæge og forskningsleder ved Sygehus Lillebælt, Karina Dahl Steffensen, ansættes som dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet. Hun leder i dag Center for Fælles Beslutningstagning og er også professor ved SDU. Hun tiltræder den 1. august 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum