StøtLokalt: Too Good To Go stiller app til rådighed for take away

Too Good To Go bekæmper normalt madspild via bl.a. en app, der er downloadet af 1,8 mio danskere. I appen kan restauranter, caféer, supermarkeder m.fl. sælge madvarer, der er i overskud ved lukketid, til nedsat pris.
Men i øjeblikket er “normalt” sat på hold. De danske restauratører har brug for hjælp til at sælge og markedsføre take away-retter, og derfor stiller Too Good To Go nu appen til rådighed til det formål.
Konceptet vil i appen gå under navnet “StøtLokalt” og vil bestå af take away-retter, der vil blive solgt til normalpris.
Too Good To Go har de seneste dage kørt pilottest på initiativet med en række udvalgte partnere i København og omegn. Det er forløbet så godt, at konceptet nu bliver tilbudt til partnere over hele landet.
“Vi har oplevet kolossal opbakning fra landets restauratører i kampen mod madspild. Nu er det vores tur til at bakke op med de midler og ressourcer, vi har til rådighed. Vi har over 1,8 millioner brugere og har specialiseret os i at forbinde mad og mennesker. Nu gør vi det samme med en anden vinkel i en midlertidig periode. Og når alt det her så forhåbentligt snart er overstået, vil vi igen arbejde 100% på at bekæmpe madspild,” siger Mette Lykke, CEO for Too Good To Go og fortsætter:
“StøtLokalt er et non-profit initiativ for Too Good To Go. Det er sat i værk for at hjælpe de mange restauranter og caféer, der kæmper for at holde sig oven vande. Vi oplever dagligt, hvor effektfuldt det er, når tusindvis af danskere danner fælles front for en god sag. Den sag går hos os normalt ud på at redde mad. Det må de meget gerne blive ved med. Men nu opfordrer vi inderligt vores 1,8 mio. brugere til også at købe take away, så vi kan holde restauratørerne i live, indtil krisen er overstået.”
Der kan allerede nu købes take away fra både større kæder og lokale spisesteder i Too Good To Go-appen. Flere partnere kommer løbende til.
StøtLokalt-måltiderne kan afhentes i de tilmeldte forretninger, indtil corona-situationen er normaliseret. Måltiderne vil blive udbudt i et begrænset tidsrum for at mindske ventetid og unødig risiko.
Betaling foregår via Too Good To Go-appen, og kunderne vil blive bedt om at “swipe” deres egen kvittering for at minimere smitterisiko.
Interesserede partnere kan tilmelde sig her
Nøgleord
Kontakter
Tanja Møller AndersenPR Manager
Tlf:81773718presse@toogoodtogo.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Too Good To Go ApS
Madspildsappen Too Good To Go blev lanceret i Danmark i 2016 og er i dag aktiv i 13 europæiske lande og er under opbygning i Sverige og USA.
I appen kan man redde lykkeposer/bokse med overskudsmad i form af bl.a. brød og kager, frugt og grønt, kolonialvarer, sushi, buffetmad og meget andet.
I Danmark er appen blevet suppleret med en webshop,Too Good To Go Markedsplads, hvor man kan købe overskudsvarer, der kommer direkte fra producenterne.
Endelig har Too Good To Go iværksat flere oplysningstiltag for at fremme viden om madspild. Virksomheden har bl.a. lanceret en uddannelsesportal om madspild og åbnet ’Too Good To Go Huset’ på Frederiksberg, hvor der løbende bliver afholdt oplæg og events om madspild.
Følg pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Too Good To Go opfordrer til højere ambitioner i EU's nye madspildsmål24.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
I onsdags vedtog EU for første gang juridisk bindende mål for nedbringelse af madspild som en del af affaldsrammedirektivet. Det er et vigtigt skridt, men ambitionerne skal være højere, ifølge Too Good To Go.
Ny juletradition skal mindske madspild: Too Good To Go lancerer ‘Spis Op Dag’ den 27. december19.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 27. december introducerer Too Good To Go initiativet ‘Spis Op Dag’ – en dag dedikeret til at mindske madspild og opfordre danskerne til at genbruge resterne fra julens store måltider.
10.345 skoleelever deltog sidste år: 'Smag på Overskuddet' skal uddanne flere børn i madspild i 202422.10.2024 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Smag på Overskuddet, et undervisningsinitiativ udviklet af Madkulturen, Too Good To og Lidl, vender tilbage i 2024 med ambitionen om at nå endnu flere børn og skoler. Initiativet, der debuterede i 2023, med en flot tilslutning på 16% af de danske folkeskoler, har til formål at bekæmpe madspild ved at engagere skoleelever i kreativ og madspildsreducerende madlavning.
Kan man klare en uge uden at smide mad ud? Too Good To Go dedikerer en hel uge til at ændre danskernes madspildsvaner20.9.2024 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Too Good To Go inviterer danskerne til at deltage i Uge Uden Madspild, der lanceres den 23. september. Initiativet, som rulles ud i ni lande, har til formål at skabe konkrete forandringer i vores daglige vaner og give deltagerne de nødvendige redskaber til at reducere madspild.
Madspildsskolen vender tilbage for femte år i træk: Børnefamilier kan lære af tidligere generationers forhold til madspild18.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det vellykkede initiativ, Madspildsskolen, der er skabt i samarbejde mellem Too Good To Go, Arla, Arla Fonden og føtex, sætter i efterårsferien i år fokus på at bruge tidligere generationers viden og madkultur i nutidens køkkener.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum