
Flere udsatte boligområder i Danmark på 30 år
På 30 år er antallet af udsatte boligområder steget fra 128 til 358. Det viser en kortlægning, som VIVE har udarbejdet for Landsbyggefonden. Antallet er opgjort ud fra en definition, der bygger på socioøkonomiske indikatorer som uddannelse, beskæftigelse og indkomst. Den valgte definition adskiller sig fra den definition, som Transport- og Boligministeriet anvender i deres opgørelser over udsatte bolig- og ghettoområder.
”Vores kortlægning viser, at der med den valgte definition af udsatte boligområder er kommet flere af disse områder i perioden fra 1985 til 2015. I løbet af den 30-årige periode er antallet af udsatte boligområder steget fra 128 til 358,” siger seniorforsker i VIVE Vibeke Jakobsen, der står bag rapporten.
Hun understreger, at udviklingen i antal og placering af udsatte boligområder er påvirket af samfundets generelle udvikling i perioden. Denne sammenhæng er dog ikke inden for rammerne af, hvad rapporten kortlægger.
Få her overblikket over antallet af udsatte boligområder år for år.
Stigende antal kommuner med udsatte boligområder
Også antallet af kommuner med udsatte boligområder er vokset fra 1985 til 2015.
”I 1985 var der med den nuværende kommuneinddeling udsatte boligområder i 43 kommuner. Det tal steg i løbet af 30 år til 75 kommuner i 2015. Det betyder, at der i dag er udsatte boligområder i store dele af Danmark,” fortæller Vibeke Jakobsen og fortsætter: ”Desuden har flere kommuner i dag mange udsatte områder. Hvor det i 1985 kun var København, der havde mere end 10 udsatte boligområder, gælder det i 2015 også for Odense, Aarhus og Esbjerg.”
Find kort over kommuner med udsatte boligområder i 1985 og 2015 her.
Enlige forsørgere og familier med ikke-vestlig baggrund
Beboerne i de udsatte boligområder adskiller sig særligt fra den øvrige danske befolkning, når det gælder familieforhold og etnicitet.
”Over halvdelen af beboerne i udsatte boligområder er enlige eller enlige forsørgere. Desuden er andelen af familier med ikke-vestlig baggrund over årene blevet større i de udsatte boligområder. I 1985 havde 11 procent af beboerne i udsatte boligområder ikke-vestlig baggrund. Dette tal steg til 40 procent i 2009, men faldt derefter til 36 procent i 2015,” siger Vibeke Jakobsen.
Kommunale forskelle
Mange karakteristika er ens på tværs af landets 358 udsatte boligområder. Der er dog kommunale forskelle, som er til at få øje på, fortæller Vibeke Jakobsen:
”Især når det kommer til etnicitet og ejerforhold, ser vi store forskelle på kommunerne. Eksempelvis adskiller udsatte boligområder i landkommunerne Lolland, Langeland og Morsø sig ved at have en lavere andel beboere med ikke-vestlig baggrund og en højere andel, der bor i privat ejerbolig eller privat udlejningsbolig frem for i en almen bolig.”
Nøgleord
Kontakter
Vibeke JakobsenSeniorforsker i VIVE
Tlf:33 48 09 09vij@vive.dkLinks
Information om VIVE
VIVE leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor. Vi beskæftiger os med socialområdet, sundhed, styring, uddannelse, børn og unge, beskæftigelse, integration, ældrepleje, økonomi og offentlig ledelse. VIVE er en uafhængig statslig institution under Indenrigs- og Boligministeriet.
Følg pressemeddelelser fra VIVE
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIVE
Frafald på erhvervsuddannelser er forskelligt afhængig af uddannelse og elevgruppe19.12.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vi har behov for et mere nuanceret blik på frafald blandt eleverne på erhvervsuddannelserne, hvis vi skal komme frafaldet til livs. For omfanget af elevers frafald er forskelligt for de enkelte uddannelser, uddannelsessteder og elevgrupper. Desuden kan frafald have vidt forskellige årsager, hvilket kalder på forskellige typer af tiltag til fastholdelse fra skolernes side.
Andelen af ikke-uddannede lærere er mindre alarmerende end hidtil antaget6.9.2023 08:51:26 CEST | Pressemeddelelse
På fem år er andelen af ikke-uddannede lærere i folkeskolen steget fra 9 procent til 12,9 procent. En væsentlig stigning, men ikke så alarmerende som hidtil antaget. Der er store geografiske forskelle, og andelen er størst i Nord- og Vestsjælland.
Stor forskel på mænds og kvinders løn blandt privatansatte funktionærer10.6.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blandt funktionærer i den private sektor tjente mændene i 2019 næsten 20 pct. mere end kvinderne. En lønforskel, der er væsentligt højere end for den samlede private sektor.
Direktør for VIVE, Lotte Jensen, fylder 60 år26.5.2023 12:44:39 CEST | Pressemeddelelse
Direktør for VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Lotte Jensen, fylder 60 år den 29. maj 2022.
Frisættelse af kommuner giver faglig nytænkning i velfærden14.3.2023 06:04:18 CET | Pressemeddelelse
VIVE har samlet de første erfaringer med velfærdsaftalerne, hvor syv kommuner er blevet frisat fra statslige og kommunale regler. Det har skabt et fagligt frirum, som giver medarbejdere energi til at tænke nyt.