

”Allegro ma non troppo” - underfundige digte fra verden og andre steder
Digteren Peter Poulsen, født 1940 i København, er et stort egetræ i dansk litteratur, der har vokset og bredt sig i stadig bevægelse gennem tidens forandringer siden debuten i 1966 med digtsamlingen, Udskrifter, der udkom på Gyldendal.
Til i dag har Peter Poulsen skrevet i alt 27 digtsamlinger. Sidst Danseskole for bjørne, Lindhardt og Ringhof 2019, som blandt mange andre roser fik fem stjerner i Kristeligt Dagblad og inspirerede Fyens Stiftstidende til at kalde ham ”en overlegen lyriker”.
Med kærlighed, harme og ironi (også selvironi) har hans præcise pen fanget et overvældende udsnit af livets utallige forbløffende sider i al deres kompleksitet.
Ud over først og fremmest at være en overlegen lyriker har Peter Poulsen også haft mange andre jern i ilden. Det er hans fortjeneste, at vi har et fyldigt udvalg af den uforlignelige portugisiske digter Fernando Pessoas digte på dansk. Poulsen har også oversat Charles Baudelaire, Gottfried Benn, Jorge Luis Borges og Prins Henrik. Han har fungeret som filmkonsulent og været tilknyttet det hedengangne, litterære radioprogram Alfabet. I årene 1991 – 1997 var han formand for Danske Skønlitterære Forfattere.
Peter Poulsen har gennem årene modtaget adskillige priser for sit forfatterskab. Bl.a. Gelstedprisen og Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat. For sin oversættervirksomhed modtog han i 2000 Oversætterforbundets Ærespris.
Andre indslag
Odin Teatrets Husorkester med Rina Skeel og gæsteguitarist, Gonzalo Hernández (Chile), tager sig af aftenens musikalske underholdning. Den kendte holstebroer, der læser op af sine yndlingsdigte, bliver denne gang en ægte københavner fra Vejle, men med en stor tilknytning til Holstebro: Kirsten Dehlholm fra Hotel Pro Forma. Gerd Schmidt Nielsen fremfører sit lyriske essay om aftenens digter. Vinderen af ”Månedens digt” afsløres, og der bliver oplæsning af Omar Khajjâm digte. I pausen kan publikum glæde sig over et stort udbud af alverdens lyrik fra Arnold Busck i Holstebro til behageligt lave priser.
Arrangører
Poesi på en torsdag er arrangeret af Holstebro Gymnasium og HF, Holstebro Bibliotek, Musikteatret Holstebro, Arnold Busck Boghandel, Uddannelsescenter Holstebro, Holstebro Kunstmuseum og Odin Teatret – Nordisk Teaterlaboratorium. Arrangementet er støttet af Holstebro Kommune og Statens Kunstfond.
Kontakter
Sofie DaugbjergKommunikationsmedarbejder
Tlf:26844673sofie@odinteatret.dkInformation om Nordisk Teaterlaboratorium
Følg pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium
Nordisk Teaterlaboratorium overdrager 55 års teaterhistorie til Det Kongelige Bibliotek20.1.2025 13:00:00 CET | Aktuelt
Nordisk Teaterlaboratorium starter 2025 ud med at tage et vigtigt skridt for teatrets historie, og overleverer sit fysiske arkiv til Det Kongelige Bibliotek. I alt er over 68 flyttekasser med arkivalier blevet flyttet fra teatret i Holstebro, og er nu overdraget til nationale hænder, hvor det sikres til eftertiden. Materialet består blandt andet af brevkorrespondancer, dagbogsdokumentation, fotos, noder og udviklingsmateriale fra forestillinger. Denne overdragelse værner om arkivsamlingens værdi, og giver samtidig rum til fremtiden.
Age Against the Machine Festival Holstebro – En fejring af liv, fællesskab og aldring4.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vi står på tærsklen til noget helt særligt. Nordisk Teaterlaboratorium er stolte af at præsentere den allerførste Age Against the Machine Festival i Holstebro – en festival, der bringer generationer sammen, og som tør tage livtag med de emner, vi alt for ofte undgår: aldring, livets faser og de menneskelige relationer, der binder os sammen.
Unge talenter skal også være med til at bestemme.29.10.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium i Holstebro går helt nye veje, når de i den kommende tid skal udvælge værker til de kommende sæsoner som primær netværksscene i Danmark, da de sammen med Dansk Talentakademi har indgået et samarbejde om at lade unge talenter fra Dans- og Musical- & Teaterlinjerne være medkuratorer.
Udnævnt som primær netværksscene i Turnénetværk Danmark12.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium (NTL) i Holstebro er stolte over at kunne meddele, at vi er blevet optaget som en primær netværksscene i Turnénetværk Danmark. Denne udnævnelse er en anerkendelse af vores mangeårige arbejde med at skabe og formidle scenekunst af højeste kvalitet til et bredt publikum både lokalt, nationalt og internationalt.
Den sidste turist i Europa besøger New York22.8.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium deltager på amerikansk festival: ”Dream Up Festival” på Manhattan, New York, med forestillingen Babel, Babel, Babel 25. august til 1. september 2024 og senere på året også til Rom og Paris. Forestillingen handler om englen Babylon der sendes til jorden, og i en babylonisk blanding af sprog forsøger at hitte rede på menneskenes verden.