
Elisabeth og John Norden takker af hos Mybanker efter 20 år i ledelsen og bestyrelsen.
”For 3 år siden meldte John Norden ud, at 2020 skulle være året, hvor han og Elisabeth forlod ejerkredsen i Mybanker for at koncentrere sig om nye aktiviteter. Hans fremsigtede udmelding har sikret os en rigtigt god proces, hvor John, af et par omgange, har givet stafetten videre. Vi vil gerne takke Elisabeth og John for det store arbejde, de har lagt i at opbygge Mybankers solide position hos de danske bankkunder og banker. Vi ønsker dem begge alt det bedste med deres kommende projekter” udtaler Jan Dal Lehrmann, bestyrelsesformand for Mybanker.
”Det er en fantastisk rejse, der slutter for os nu. Elisabeth og jeg har med Mybanker gjort en stor forskel for mange danskere, siden vi for 20 år siden stiftede selskabet omkring vores spisebord i Tårnby. Rejsen har været fyldt med store hændelser, som har sat Mybanker på Danmarkskortet. Vi er stolte over at have givet gode råd og vejledning til så mange danskere. Nu er det tid til en ny rejse”, udtaler John Norden.
Mybankers fintech- og strategiprofil styrkes
"I processen har vi haft god tid til at tænke og kigge os omkring, og derfor kan vi også præsentere to fantastiske indskiftninger i Mybankers bestyrelse”, forklarer Jan Dal Lehrmann.
Ny i ejerkreds og bestyrelse er Jacob Aisen, en erfaren profil indenfor fintech. Jacob har bl.a. været med til at stifte virksomhederne Unwire og Storebox, som med stor succes har leveret løsninger til danskernes brug af mobile betalingstjenester og tillægsservices som eksempelvis digitale kvitteringer. Jacob har i dag en række investeringer i fintech virksomheder herunder bl.a. ReePay og FarPay. Jacob har tidligere været investor i ePay (nu Bambora).
Læs mere om Jacob Aisen her: linkedin.com/in/jacob-aisen-09856
Samtidig indtræder Corporate Strategist Malene Brinkland Hansen i bestyrelsen. Malene kommer med mange års erfaring som Partner og konsulent hos Implement Consulting Group, og har gennem tiden været tilknyttet adskillelige banker og andre finansielle institutioner i ind- og udland. Malene er kendt for sine analytiske og eksekverende kompetencer indenfor produkt- og kanalstrategi i BtB og BtC markedet.
Læs mere om Malene Brinkland her: linkedin.com/in/malenebrinkland
”Med den nye ejerkreds samt ekstra kompetencer i bestyrelsen, vil vi med et fintech fokus fortsætte med at skabe gode kundeforhold mellem danskerne og den finansielle sektor, til gavn for alle”, udtaler Jan Dal Lehrmann.
Nøgleord
Kontakter
For spørgsmål eller yderligere kommentarer:
Marlene Nørgaard – Adm. direktør i Mybanker på mobil +45 2222 4662
John Norden – Medstifter af Mybanker på mobil +45 2072 0200
Links
Information om Mybanker A/S
Følg pressemeddelelser fra Mybanker A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mybanker A/S
Nye tal afslører: Kvinders formue halter efter mændenes30.7.2020 08:00:00 CEST | Nyhed
Mænd investerer mere end kvinder gør, og det har stor betydning for forskellen på mænd og kvinders formue på den lange bane. Det viser tal fra Mybanker.
Sådan kan dit valg af bolig påvirke din pensionstid27.7.2020 08:30:00 CEST | Aktuelt
Når danskerne skal vælge, hvor i landet, de vil bosætte dig, har de reelt to mulige scenarier. De kan være fattige lønmodtagere og rige pensionister, eller rige lønmodtagere og fattige pensionister. De kan nemlig vælge mellem storbyen eller provinsen.
Nye regler mindsker fordelene ved forældrekøb: Her er løsningen23.7.2020 07:45:00 CEST | Aktuelt
De økonomiske fordele ved at foretage et forældrekøb bliver mindre i fremtiden. Der er dog stadig flere muligheder for at hjælpe sit barn med at få fingrene i en bolig. Hos Mybanker foreslår man, at forældrene og barnet i fællesskab køber en lejlighed.
Efter nye regler for kviklån: En lav ÅOP kan ende med dyrere lån10.6.2020 08:17:45 CEST | Aktuelt
Folketingets nye regler om kviklån er et godt tiltag, der dog risikerer at blive symptombehandling, hvis ikke man samtidig har fokus på at skabe mere gennemsigtighed på alle lån. Sådan lyder opfordringen fra Mybanker, der samtidig advarer imod, at et ensidigt fokus på ÅOP kan føre til dyrere lån.
Stor stigning i hurtige bankskifter: Danskernes nye digitale vaner øger krav til bankerne2.6.2020 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste danskere er efterhånden vendt tilbage til hverdagen efter Corona. Det gælder også Mybanker, hvor corona-karantænen især været synlig i danskernes digitale bankvaner. De seneste måneder stiller nemlig store krav - også til banksektoren.