Xee

Ny fiktionsserie på Xee om umulig kærlighed

Del
Xee kaster sig for første gang ud i en romantisk dramaserie, når der er premiere på den nye YouSee Original, ‘ENTEN/ELLER’, om umulig kærlighed i et ungdomspolitisk miljø. Serien har premiere 23. februar på Xee.
Foto: Andreas Omvik
Foto: Andreas Omvik

‘ENTEN/ELLER’ er, efter ‘29’ og ‘Sunday’, Xee’s tredje danskproducerede fiktionsserie og bliver en debut i kategorien ’romantisk drama’. Serien er en kærlighedshistorie om to unge, passionerede ungdomspolitikere fra hver deres politiske fløj, der forelsker sig i hinanden.De unge skuespillere Nikolaj Dencker Schmidt (William) og Emilie Kruse (Maja) får i ’ENTEN/ELLER’ deres første hovedroller i en tv-serie, mens serien også har mere erfarne folk som Troels Lyby og Pernille Højmark på rollelisten.

Serien er skabt, udviklet og skrevet af producer- og showrunnerteamet Christian Vangsgaard og Malthe Koch - der tidligere har været med til at producere tv-serien ’Perfekte steder’ - sammen med instruktør og manuskriptforfatter Martin Winther, der har instrueret alle 8 afsnit i første sæson. ‘ENTEN/ELLER’ er Winther, Koch og Vangsgaards første tv-serie som hovedforfatterteam. 

“Vi vil fortælle en historie om den besværlige, tilfældige og næsten umulige kærlighed mellem to meget forskellige mennesker. Om at forelske sig i sin modsætning. I dén, man mindst havde troet, man ville kunne elske,” fortæller Christian Vangsgaard. Malthe Koch fortsætter: “Og selvom det føles som en dødssynd, så kan man ikke styre det. Kærligheden gør en gang imellem, hvad den vil. Den har en evne til at nedbryde barrierer og for en stund fjerne tunnelsynet, så man rent faktisk accepterer og anerkender andre mennesker, der ikke nødvendigvis er akkurat ligesom én selv”. 

Seriens to hovedpersoner er nemlig hinandens diametrale modsætninger. Maja er socialist, veganer og har et stort og altomfavnende hjerte, mens William er den ultraliberale kapitalist, der lever et stringent og seriøst liv som ungdomspolitiker og CBS-studerende. De arbejder på højtryk for hvert deres parti i valgkampen, der netop er blevet skudt i gang, og mødes for første gang tilfældigt under en vild og vidunderlig bytur. Det ender med et one-night-stand, sommerfugle i maven og en lurende fornemmelse af forelskelse. Men det viser sig hurtigt, at de tilhører hver deres politiske fløj, og det er ikke tilfældigt, at den umulige kærlighedshistorie foregår i et politisk miljø.  

“Mange unge er i dag optaget af politik, især når klimaspørgsmålet er på dagsorden. Derfor er det en spændende arena at lade et kærlighedsdrama udspille sig i,” siger chef for lokale produktioner hos Xee, Linda Etgar, som også kan fortælle, at Xee’s seere virkelig har taget det danske indhold til sig: "De prisvindende komedieserier ‘29’ og ‘Sunday’ er de mest sete på vores streaming-kanal lige nu, og vi glæder os til også at give seerne et romantisk dansk drama." 

Ingen dramatisk kærlighedshistorie er fuldendt uden sød musik. Derfor har produktionsselskabet Kamikaze Film CPH, som ejes af Vangsgaard og Koch, indledt et samarbejde med det københavnbaserede pladeselskab Tambourhinoceros. Det betyder, at seriens musikalske univers byder på flere nye toner fra flere danske artister såsom INTET ALTID, Chorus Grant, Cancer, IRAH, Blondage og School of X. 

“Vi har fra starten haft en drøm om at tilføre et unikt lydbillede som en del af seriens DNA,” forklarer Koch. “Samarbejdet med Tambourhinoceros gav os muligheden for at bruge spændende, dansk musik med kant, og vi føler, at det har hævet seriens samlede niveau til nye højder,” afslutter Vangsgaard. 

Se trailer her.

Mere om serien
Hovedrollerne spilles af Nikolaj Dencker Schmidt (‘Håbet’, TV2 Charlie og ‘CURSED’, Netflix, der har premiere i 2020) og Emilie Kruse (‘You & Me Forever’ og ‘Dicte’, TV2). Troels Lyby spiller den liberale spidskandidat, Claus, mens Pernille Højmark spiller Williams mor, Lissi. 

‘ENTEN/ELLER’ er Kamikaze Film CPHs første store tv-serie produktion. Christian Vangsgaard og Malthe Koch har de seneste år primært arbejdet med tv-serier og været med til at producere tv-serien ‘Perfekte Steder’ for New Creations til TV2 Zulu. Martin Winther debuterer med ‘ENTEN/ELLER’ som tv-serie instruktør. Winther har tidligere skrevet og instrueret en række kortfilm, herunder den Robert-nominerede kortfilm, ‘At se sorg’.

  • ‘ENTEN/ELLER’ har premiere d. 23. februar på tv- og streamingkanalen Xee.
  • Der vil være 8 afsnit á 22-25 min. 
  • Medvirkende: Nikolaj Dencker Schmidt, Emilie Kruse, Troels Lyby, Stephanie León, Kasper Løfvall Stensbirk, Nana Parbst, Alexander Mayah Larsen, Stephanie Ngyuen, Claus Tange, Frank Thiel og Pernille Højmark.

Billeder

Foto: Andreas Omvik
Foto: Andreas Omvik
Download
Foto: Andreas Omvik
Foto: Andreas Omvik
Download
Foto: Andreas Omvik
Foto: Andreas Omvik
Download
Foto: Andreas Omvik
Foto: Andreas Omvik
Download

Information om Xee

Xee
Xee
Teglholmsgade 1
0900 København C

Følg pressemeddelelser fra Xee

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Xee

Information om nyheder ang. YouSee Originals5.1.2022 11:10:50 CET | Aktuelt

Kære abonnent Vi skriver til dig, da pressemeddelelser angående nye YouSee Originals fremover vil blive udsendt via YouSee’s presserum. Ønsker du fortsat at modtage nyheder om originale serier fra YouSee som fx den kommende anden sæson af ’2 Døgn’, bedes du derfor abonnere på YouSee’s presserum. Det kan du gøre via dette link: https://via.ritzau.dk/nyhedsrum?publisherId=12423499&subscribe= Ændringerne træder i kraft på mandag d. 10/1-2022. Tidligere pressemeddelelser fra Xee vil fremover kunne findes i YouSee’s presserum. Har du spørgsmål, kan du kontakte presseansvarlig Emil Lohse på emlo@nuuday.dk eller +45 2483 7993. Med ønsket om et godt samarbejde, YouSee Originals

YouSee skyder julen i gang med rå julespecial på actionserien ’2 Døgn’18.11.2021 08:09:00 CET | Pressemeddelelse

Mafiabosser og lejemordere er ikke det første, man tænker på, når nogen siger ”jul”. Det laver YouSee nu om på med den nye YouSee Original ’2 Døgn: Et juleeventyr’, der følger fætrene Otto og Christians færden i det kriminelle miljø på juleaftensdag. Med referencer til Kill Bill og Fight Club og et urbant julenummer af Carl Knast, ønsker YouSee at give deres bud på en anderledes julefortælling.

Stærkt cast og nyfortolkning af Ulige Numres ’Frit land’ i Xee’s forløber til actionserien ’2 Døgn’12.10.2021 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Nu starter optagelserne til den nye YouSee Original ’2 Døgn: Frit land’ med blandt andet Sebastian Bull, Gustav Giese, Alba August og Christopher Læssø på rollelisten. Miniserien foregår tre år før sæson 1 og følger karakteren Nicki Nørrebro og hans rejse mod at bevæge sig op i hierarkiet i den lokale bande på den københavnske Vestegn. Titlen er inspireret af sangen ’Frit land’ af Ulige Numre, der i serien optræder i en nyfortolkning mellem Carl Emil Petersen og Anders Trentemøller.

’Fantomforhold’: Se den hjertevarme tragikomedie om kærestesorger på Xee fra den 1. november7.10.2021 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Med humor og hjertevarme dykker den nye Xee-serie ’Fantomforhold’ ned i den svære hjertesorgs mange afkroge. Blandt de medvirkende er nye talenter som Anna Bruus og Anna Juul samt veletablerede skuespillere som Ann Eleonora Jørgensen, Kirsten Lehfeldt og Peter Plaugborg. Lydmor har lavet et originalt soundtrack til serien, som får premiere på Xee den 1. november.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye