Plejebørn trives bedre med bestemte typer støtte

Siden Barnets Reform trådte i kraft i 2011, er antallet af børn anbragt i plejefamilier steget med 13 procent, mens antallet af børn anbragt i institution modsat er faldet 23 procent.

I takt med at en større andel børn anbringes i plejefamilier, stiger vigtigheden af at have fokus på den støtte, der gives i forbindelse med en anbringelse.

VIVE har i en ny rapport undersøgt, i hvilket omfang, af hvilken årsag og med hvilken effekt der bliver givet støtte i forbindelse med plejeanbringelser. Rapporten er en del af et større forskningsprogram under Barnets Reform, der blev iværksat af det daværende Social- og Integrationsministerium.

”Rapporten viser, at den rette støtte til plejebørn og -forældre har positive effekter på børnenes trivsel og kan stabilisere anbringelsen. Det kan blandt andet være psykologbaseret supervision eller netværksstøtte til plejeforældrene,” siger seniorforsker i VIVE Iben Bolvig, der står bag rapporten.

Netværksstøtte til plejeforældre skaber stabilitet
En anbringelse bliver mere stabil, hvis plejeforældrene får netværksstøtte i form af netværks- eller samtalegrupper. Der er blandt andet markant lavere sandsynlighed for mange skift i anbringelsen, hvis plejeforældre deltager i netværksgrupper, fortæller Iben Bolvig:

”Risikoen for, at børnene skifter anbringelsessted falder med 65 procent, hvis plejeforældrene får netværksstøtte. Samtidig reducerer netværksstøtte til plejeforældre antallet af børn, der bliver overført til anbringelse på en institution med mere end 40 procent.”

Netværksstøtte har ingen målbare effekter på barnets trivsel.

Supervision kan øge anbragte børns trivsel
Plejebørnene trives bedre, når plejeforældrene får supervision i form af støtte og vejledning af en psykolog eller psykiater.

”Andelen af børn med negative følelsesmæssige symptomer som eksempelvis bekymringer eller ondt i hovedet falder med 12 procent, når plejeforældrene får supervision af psykolog eller psykiater,” siger Iben Bolvig.

I de plejeanbringelser, hvor børnene ikke selv modtager psykologhjælp, ser supervision af plejeforældrene desuden ud til at afkorte længden af anbringelsen. I disse tilfælde vender barnet i højere grad tilbage til sine biologiske forældre inden for de tre år, undersøgelsen var i gang.

Specialundervisning er til gavn for anbragte drenge
Sidst, men ikke mindst, viser specialundervisning sig at være gavnlig for plejefamilieanbragte drenge med hyperaktive vanskeligheder.

”Når hyperaktive drenge i familiepleje får specialundervisning, viser rapporten, at de bliver bedre til at koncentrere sig, at de bliver mindre rastløse, og at de for eksempel sidder mere roligt på stolen,” fortæller Iben Bolvig.

Rapporten viser dog ingen positiv effekt af specialundervisning for plejeanbragte piger.