Minoritetskvinder kan være fanget i dårlige forhold i årevis

Der er stor forskel på, hvilke udfordringer kvinder fra etniske minoriteter kan møde, når de ønsker skilsmisse. Mens efterkommere ofte har godt netværk, kender samfundets spilleregler og ikke behøver frygte at skulle forlade Danmark, hvis de bliver skilt, så kan situationen være anderledes for kvinder med færre ressourcer.

Det viser en omfattende undersøgelse af etniske minoritetskvinders erfaringer med at afslutte deres ægteskaber i Danmark, som VIVE har foretaget for Udlændinge- og Integrationsministeriet.   

Nogle kvinder har begrænset viden om deres rettigheder, mangler netværk eller er bange for, om de må forlade Danmark efter en skilsmisse. Kvinderne kan også være udsat for pres eller repressalier fra familien, der gør det svært at bryde ud af ægteskabet.

De største udfordringer har kvinder, der er indvandret fra lande med islamisk lov, og som i deres oprindelseslande har indgået det muslimske ’ægteskab’ kaldet nikah. De kan være fastholdt i nikah i årevis, selv om de er skilt efter dansk lovgivning.

Kvinder fastholdes i dårlige forhold

Når det gælder nikah indgået i Danmark, så er det i nogle muslimske miljøer herhjemme blevet almindeligt, at en skilsmisse også automatisk medfører opløsning af nikah.

Det gælder dog ikke i alle miljøer. Og denne ændrede praksis hjælper heller ikke de kvinder, der er blevet gift eller har indgået nikah i deres oprindelsesland, siger seniorforsker og forfatter til undersøgelsen Anika Liversage:

– I nogle miljøer har man den opfattelse, at kun manden kan opløse en nikah. Det kan han ofte gøre ret nemt. Men nægter han, kan kvinden til gengæld være bundet til en måske voldelig mand, som hun bare ønsker at komme væk fra.

I lande med islamisk lov kan en dommer på trods af mandens modstand opløse en kvindes nikah, men den slags institutioner findes ikke herhjemme. I Danmark er imamer privatpersoner uden juridisk myndighed til at hjælpe kvinderne. Det kan desuden være forbundet med alvorlige sikkerhedsrisici for imamer at hjælpe kvinder, hvis mænd er voldelige, viser VIVEs undersøgelse.

Altså har ingen herhjemme magt til at gennemtvinge opløsning af en nikah mod mandens vilje.

– Det betyder, at kvinder kan være fastholdt i dårlige forhold i årevis, også selv om de er skilt efter dansk ret, siger Anika Liversage.

Frygter at måtte forlade landet

Det kan være vanskeligt for medarbejdere i eksempelvis kommunerne at yde hjælp og støtte til de kvinder, der har behov for det. Det kan skyldes sproglige udfordringer og kvindernes mangel på tillid til det sociale system, hvor de for eksempel kan frygte, at kommunen fjerner deres børn.

En særlig stor udfordring kan for nogle kvinder være spørgsmålet om opholdstilladelse. Det er også et spørgsmål, som kan være en udfordring for medarbejderne at hjælpe med, fordi der er tale om et komplekst samspil mellem flere forskellige love.

Kvinderne frygter især, at de må forlade Danmark, hvis de bliver skilt.

– Nogle af kvinderne fra undersøgelsen har forsøgt at udholde et voldeligt ægteskab i årevis, blandt andet fordi de er bange for ikke at kunne blive i landet, hvis de bliver skilt. Det er klart, at den slags levevilkår kan have meget negative konsekvenser for både kvindernes og deres børns helbred og trivsel. Og man kan spørge sig selv, om vi er i stand til at hjælpe disse kvinder og familier godt nok, siger Anika Liversage.

Om undersøgelsen:

Undersøgelsen bygger på interview med 85 personer:

• 37 fraskilte kvinder, primært med muslimsk baggrund, men også hinduer og katolikker
• 27 fagfolk med erfaring i at hjælpe etniske minoritetskvinder i forhold til skilsmisse
• 21 islamiske autoriteter, der i varierende grad forsøger at hjælpe kvinder ud af deres nikah.

Desuden inddrager undersøgelsen registerdata om skilsmisser blandt etniske minoritetsgrupper i Danmark.