Kystdirektoratet er klar til at sandfodre ved Lønstrup

Kystdirektoratet har nu fået grønt lys til at gennemføre sandfodringen ved Lønstrup by. Miljø- og Fødevareklagenævnet har afgjort en klage i sagen, så der nu kan tages fat på arbejdet med at sandfodre med 22.500 m³ sand på en cirka 1.000 meters strækning ud for Lønstrup by.

- På den praktiske side er alt klappet og klart, og vi venter nu kun på, at vejret tillader, at arbejdet kan gå i gang. Vi har gjort alle forberedelser under klagesagens behandling, så vi er klar til at rykke ud af starthullerne med det samme, siger områdechef Niels Kristian Kvistgaard fra Kystdirektoratet.

Ud for Lønstrup by tager havet i gennemsnit en til halvanden meter af kysten hvert år. Efter fælles aftale med Hjørring Kommune har der derfor været sandfodret på strækningen med jævne mellemrum siden 1984. Typisk udføres arbejdet under rolige vejrforhold i sommermånederne, men i denne situation har entreprenøren indvilget i at gå i lag med opgaven under de noget vanskeligere vejrforhold, som vinteren kan byde på.

En kyst i god stand

-Optimalt set havde vi allerede gennemført sandfodringen, siger Niels Kristian Kvistgaard, men understreger samtidig, at beboerne i Lønstrup fortsat kan sove roligt om natten.
- Kysten ud for byen er generelt i god stand. Sandfodringen er nødvendigt for forsat at opretholde det niveau for beskyttelse, som ligger i fællesaftalen med Hjørring Kommune, siger områdechefen.

Fakta:

• Der skal i alt sandfodres med 22.500 m³ sand på en cirka 1.000 meters strækning ud for Lønstrup by. Sandet bliver kørt til Lønstrup i lastbiler.
• Det overordnede formål med at sandfodre er at bremse kystlinjens tilbagerykning, opretholde et naturligt kystprofil og dermed en naturlig strandbredde. I hårdt vejr er det fodringssandet, der bliver ført væk, mens den oprindelige kystlinje bevares. Fodringssandet skaber desuden en bredere strand, som giver bølgerne et fladere opløb, bremser dem og dermed forebygger nedbrydning af skrænten fra havet. Ved Lønstrup er kystprofilet stejlt, og derfor rammer bølgerne stranden og skrænten med stor energi, medmindre de bremses af udlagt sand.
• En bølges højde afhænger af vanddybden, og kan maksimalt få en højde på 65 % af vanddybden. Derfor giver et fladt kystprofil med lav vanddybde mindre bølger end et stejlt kystprofil.
• Kystdirektoratet måler jævnligt kystprofilet på den jyske vestkyst fra Skagen og til grænsen. De første målinger blev foretaget i 1874.

Yderligere information:

Presse- og kommunikationsmedarbejder Jette Stensgaard, mail: jst@kyst.dk, tlf.: 91 35 74 32