Udviklerne bag Hitman-spillene arbejder på nyt spil – med ny type animationer

Det nye spil er omgærdet af spænding, for der er store forventninger til danske IO Interactive. Men at udvikle et nyt spil er en lang proces, der tager mange år. Det gør det blandt andet, fordi man arbejder på at gøre animationerne i spillet så virkelige som muligt.
Som i mange andre spil tages der her udgangspunkt i ’Motion Capture’, der er optagelser af en persons bevægelser i et kamera-setup, som kan overføres til en animeret figur. Det er for eksempel sådan, Gollum fra Ringenes Herre er animeret.
Målet er at få figuren til at bevæge sig så realistisk som muligt. Men der er en ulempe ved metoden.
”Kroppen kan bevæge sig på et utal af måder. Så når man laver et spil, hvor figuren skal kunne reagere på spillerens kommandoer, så gør man typisk det, at man optager en masse forskellige små bevægelser, og så sætter man dem sammen. Hvis vi sammenligner det med at tale, så svarer det til at tage forskellige sætningsdele og sætte dem sammen til tale. Problemet er, at det er enormt tidskrævende at sidde og sætte de her fragmenter sammen – der kan sidde 100 mennesker og arbejde udelukkende med det. Og alligevel er der en øvre grænse for, hvor godt og naturligt, det kan komme til at se ud” forklarer Magnus Koch, der er ansat ved Alexandra Instituttet og er ved at skrive en industriel ph.d. hos IO Interactive om animation til spil.
Han er med til at videreudvikle på en metode, der hedder ’Motion Matching’. I stedet for at have en masse små stykker bevægelse optager man her mere af de forskellige bevægelser, og ved hjælp af algoritmer kan spillet selv finde den rette bevægelse til den valgte kommando, så animationsfiguren hopper, når gameren beder den om det. Den metode har været i brug siden 2016, men Magnus er med til at optimere metoden, ved at strukturere dataene på en måde, så spillet lettere kan vælge den rigtige bevægelse til situationen.
”Men vi er også ved at kigge længere frem på udviklingen inden for animation” forklarer han. ”På Alexandra Instituttet er vi ved at undersøge, om vi gennem neurale netværk kan lære computeren, hvordan et menneske bevæger sig, så den selv kan regne ud, hvordan en naturlig bevægelse skal se ud i spillet. Og på længere sigt er vi interesserede i at undersøge, om man kan kombinere optagelserne af et menneske med biomekanisk simulation. På denne måde kan man så at sige ’beskrive’ et menneske, bygge det op digitalt med muskler og knogler, og få det til at bevæge sig som et menneske. Det er svært at få det til at se rigtigt ud, men i kombination med neurale netværk ville det gøre udviklingen af spil en hel del lettere, hvis det kunne lykkes”.
Det er Magnus Koch, Fredrik Dalland Holsten og Morten Pol Engell-Nørregård fra Alexandra Instituttet, der er med til at gøre forskning til virkelighedstro animationer i det nye spil fra IO Interactive. Du er velkommen til at tage fat i dem, hvis du er nysgerrig på de nye teknologier inden for animation.
Kontakter
Magnus Koch, Computer Graphics Engineer, Data Science and Engineering Lab, tlf. +45 31 35 06 25, mail: Magnus.koch@alexandra.dk
Billeder
Information om Alexandra Instituttet

Åbogade 34 · Rued Langgaards Vej 7
8200 Aarhus N · 2300 København S
+45 70 27 70 12https://alexandra.dk
100 eksperter under ét tag
Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og -teknologi. Vores udgangspunkt er samfundsmæssige problemstillinger og behov for at omsætte den nyeste forskning til innovative løsninger.
Hos os finder du stærke kompetencer inden for blandt andet visual computing, kunstig intelligens, IoT, cybersikkerhed, interaktionsdesign og smarte produkter.
Vi arbejder i et tværfagligt miljø og er et hold af højtkvalificerede specialister, der hurtigt kan forstå din organisations og dine brugeres problemstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Vibrationssensor hjælper med at forudsige slid på kostbare maskindele2.6.2025 09:55:38 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheden RUNI har fået testet en løsning med vibrationssensorer for at opdage slid på maskindele i tide. Sammen med Alexandra Instituttet blev forskelle i vibrationer brugt til at identificere problemer før nedbrud.
Ny platform forbedrer produktionslinjen, bundlinjen og CO2-regnskabet21.5.2025 13:30:44 CEST | Pressemeddelelse
Ny løsning fra Ranlev Industri Automation gør det muligt at måle klimaaftrykket helt ned på produktniveau. Løsningen er udviklet i samarbejde med Alexandra Instituttet i regi af projektet Afkobling 2030.
Jakob Ellemann-Jensen bliver ny forperson i Security Tech Space20.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Som ny forperson skal Jakob Ellemann-Jensen samle kræfterne på tværs af erhvervsliv, myndigheder og forskning i kampen mod den stigende cybertrussel
Danmark går forrest i Europa med ny hensigtserklæring: Mulighed for frikøb af data fra danske medier baner vej for ansvarlige, danske sprogmodeller9.4.2025 09:27:58 CEST | Pressemeddelelse
De fleste AI-modeller i dag er trænet på data uden hensyntagen til dataejers rettigheder. Med ny hensigtserklæring sætter Danmark fokus på nødvendigheden af at respektere dataejernes ophavsret. Ifølge digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen understreger erklæringen, at vi i Danmark arbejder med kunstig intelligens og sprogmodeller på den danske måde, hvor vi går ansvarligt til værks.
Smedievirksomhed reducerer arbejdstid med 10 procent ved digitalisering af elevatordeleproduktion13.3.2025 14:53:28 CET | Pressemeddelelse
Med en ny produktkonfigurator kan smedevirksomheden Ebbes Kleinsmedie spare op til 10 procent af deres arbejdstid ved at digitalisere opmålingen af karme til elevatordøre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum