
Thomas Kjærsgaard udnævnt til administrerende direktør for Telia Danmark

Thomas Kjærsgaard kom til Telia Danmark i august 2018 som direktør for erhvervsforretningen fra en stilling som salgsdirektør i Microsoft. Gennem de seneste tre måneder har han desuden fungeret som Interim CEO for Telia Danmark, og indtræder fra i dag formelt i rollen som administrerende direktør.
Emil Nilsson, der er ansvarlig for Telias forretning i Danmark, Estland, Litauen og Eurasia, siger om udnævnelsen:
”Jeg er yderst tilfreds med, at Thomas har takket ja til rollen. Han er en forretningsdrevet leder med et højt ambitionsniveau og stærkt kundefokus. Samtidig har han den rigtige attitude med fokus på eksekvering, som er helt afgørende for at lykkes i det konkurrenceprægede danske telemarked.”
Mens Thomas Kjærsgaard har fungeret som Interim CEO, har han været med til at udarbejde rammerne for Telias nye organisationsstruktur, der træder i kraft ved årsskiftet. Thomas Kjærsgaard har ligeledes arbejdet intensivt med Telias strategiske retning og forretningsplaner for det kommende år, som han nu får det overordnede ansvar for at realisere.
Selv siger Thomas Kjærsgaard om udnævnelsen:
”Jeg er super glad og samtidig ydmyg over at få muligheden for at stå i spidsen for Telia i Danmark. Potentialet er stort i Telia og det bliver en fornøjelse at udvikle virksomheden til fordel for vores kunder sammen med alle mine engagerede og skarpe kolleger. En af mine topprioriteter bliver at sikre en klar retning for Telia med tydelige planer. Vi indleder 2020 med at sætte strøm til vores nye måde at arbejde på, der byder på et langt tættere samarbejde på tværs af Telia i Norden og Baltikum. Det vil gøre os hurtigere og mere fleksible i forhold til at lancere nye teknologier og services – og dermed styrker vi vores kundefokus og relevans i markedet.”
Thomas Kjærsgaard er 47 år og har en HD i finansiering fra Copenhagen Business School. Han bor i Ålsgårde med hustruen Pernille og parrets to døtre; Alberte (15 år) og Julie (18 år).
Se Thomas Kjærsgaards profil på Linkedin.
Nøgleord
Kontakter
Mads HouePressechef
Tlf:28 27 01 71mads.houe@teliacompany.comBilleder
Information om Telia Danmark
I Telia er vi begejstrede for digitaliseringens mange muligheder. Vi transformerer ny teknologi til konkrete produkter, der gør vores kunders hverdag mere farverig, virksomhederne mere effektive og samfundet endnu smartere.
Vi er ikke bare et teleselskab. Vi er en verden af digitale oplevelser og kommunikationen til dine venner, din familie, dine kolleger og dine kunder. Vi er mere end 700 nysgerrige medarbejdere, der forstår vores kunders ønsker og behov og igennem intelligente løsninger, bringer dem tættere på alt det, der betyder noget.
Vores netværk udgør grundstammen i digitaliseringen af Danmark. Det giver os både et ansvar og en mulighed for aktivt at gøre en positiv forskel ved at bidrage til den grønne omstilling, forbinde mennesker og gøre det trygt at færdes online. Det gør vi gennem udnyttelse og udforskning af digitaliseringens mange muligheder – til glæde for os alle.
Læs mere om os på telia.dk
Følg pressemeddelelser fra Telia Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Telia Danmark
Skolestart og skærmtid: Mobiltelefonen støtter dit skolebarns voksende selvstændighed – men sunde skærmvaner er nødvendige for dit barns trivsel19.8.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange forældre vælger at introducere den første mobiltelefon til deres barn omkring skolestart.
Nu bliver de første Telia-kunder en del af Norlys16.7.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Telias tv-forretning integreres nu i Norlys, og kunderne får dermed adgang til Norlys' tv-pakker med et bredere udvalg af kanaler og streamingtjenester. For de fleste af Telias tv-kunder betyder overgangen til Norlys samtidig, at prisen falder.
To stærke, interne profiler indtræder i Telia Danmarks direktion7.6.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Telia Danmark byder to interne profiler velkommen i topledelsen. Jakob Steen indtræder som privatkundedirektør mens Eva Lundgren indtræder i en nyoprettet rolle i direktionen som Director of Brand, Marketing & E-Commerce. Begge tiltræder dags dato.
Telia Danmark knækker kurven og reducerer CO2-udledningen med næsten 12%17.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Telia Danmark har for femte år i træk kortlagt sin CO2-udledning, og har i 2023 opnået en markant reduktion på 11,5%. Klimabesparelserne er hentet i alle dele af driften.
Ny mobilnetværksmåling: Telia leverer på ambitionen om at tilbyde det bedste netværk til flest danskere26.4.2024 08:30:02 CEST | Pressemeddelelse
I en ny netværksundersøgelse fra den uafhængige benchmarking-analysevirksomhed umlaut scorer Telias mobilnetværk med 979 ud af 1000 mulige samlet set det højeste antal point blandt alle danske teleselskaber. Resultatet skal ses i lyset af de seneste års omfattende opgradering af Telias netværk med ny, kraftfuld og mere energieffektiv 5G-mobilteknologi.