Navnenyt: Doktorafhandling om molekylers farver

Steen Brøndsted Nielsen er lektor ved Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet og kan nu også kalde sig doktor, efter at han 28. oktober 2019 forsvarede sin doktorafhandling med titlen Photophysical properties of molecular ions - The impact of a microenvironment.
I sin forskning har Steen Brøndsted Nielsen undersøgt, hvilken farve molekyler i naturen har, når de er helt alene, altså når de ikke sidder inden i et protein eller er i en vandig opløsning som for eksempel klorofyl, der giver planter deres grønne farve. Han er særlig interesseret i at finde ud af, hvordan omgivelserne, fx et vandmolekyle, påvirker de elektroniske overgange, og hvordan proteiner kan ’tænde’ for et lysabsorberende molekyle, så det bliver fluorescerende.
Inden for cellebiologi og molekylærbiologi bruges ofte fluorescerende markørproteiner, der fx kan fortælle om væksten af en tumor. Det mest kendte eksempel er nok Green Fluorescent Protein (GFP), der omdanner blåt lys til grønt lys. Men fordi rødt lys gennemtrænger væv meget lettere end grønt og blåt lys, er proteiner der udsender rødt lys at foretrække. Der er udviklet en række af disse, men problemet er, at de alle er meget lyssvage. Steen Brøndsted Nielsen håber, at en fundamental forståelse af hvordan et mikromiljø (fx vand eller aminosyrer) påvirker et lysabsorberende molekyles farve og lysudsendelse kan gøre det lettere at designe nye og bedre fluorescerende proteiner til medicinske undersøgelser.
Steen Brøndsted Nielsen er født i Grenå (1972). Han har en kandidatgrad i kemi og fysik fra Syddansk Universitet (1997) og en ph.d.-grad i kemi fra Københavns Universitet (2000). Efter nogle forskningsophold i udlandet (Yale og Princeton) kom han til Aarhus Universitet i 2002. Siden 2007 har han været lektor ved Institut for Fysik og Astronomi.
Steen Brøndsted Nielsen er gift og har tre børn. Familien bor i Risskov ved Aarhus.
Kontakter
Steen Brøndsted Nielsen
Institut for Fysik og Astronomi
Aarhus Universitet
sbn@phys.au.dk
Tlf. +4524900167
Billeder


Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Professor Lars Birkedal – 25-års jubilæum20.11.2025 13:08:31 CET | Pressemeddelelse
Professor i datalogi ved Aarhus Universitet, Lars Birkedal, kan fejre 25-års jubilæum. Han er internationalt anerkendt for sin forskning i programmeringssprog og programverifikation og leder Center for Basic Research in Program Verification. Han har modtaget flere store forskningspriser, bl.a. EliteForsk-prisen.
Professor Ivan Damgård – 40-års jubilæum20.11.2025 13:04:06 CET | Pressemeddelelse
Professor i datalogi ved Aarhus Universitet, Ivan Damgård, kan fejre 40-års jubilæum. Han er internationalt anerkendt pioner inden for kryptografi og har været med til at grundlægge virksomederne Cryptomathic og Partisia. Han er Ridder af Dannebrog og aktiv folkemusiker.
Vores korte hukommelse begrænser erindringen om ægte natur: Historiske kilder kalder den frem igen.20.11.2025 11:28:37 CET | Pressemeddelelse
Vi accepterer gradvist en fattigere natur, fordi vi har en tendens til at bruge vores egen levetid som målestok for, hvad de er normalt. Et internationalt forskerhold viser, at breve, malerier og mundtlige fortællinger kan give os et historisk længere perspektiv – og derved styrke fremtidens strategier for mere biodiversitet.
Lille flagermus jager som løver – bare bedre3.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En lille flagermus bruger en “hæng-og-vent”-strategi til at spare energi og fange store byttedyr med overraskende stor succes
Mysterium opklaret: Sådan fanger og spiser store fla-germus spurve i luften10.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten 25 års forskning er det endelig afsløret: Europas største flagermus ikke bare spiser småfugle – de jager og fanger dem i over en kilometers højde. Og spiser dem uden at lande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum