Undervisere i STEM-fag på erhvervsskoler ønsker sig ny viden og inspiration

Kompetenceudvikling og ny inspiration til undervisningen står højt på ønskelisten hos flertallet af underviserne i de naturvidenskabelige grundfag på landet erhvervsskoler. Men udbuddet er meget begrænset, når det gælder efter- og videreuddannelse til netop erhvervsskolernes undervisere i de såkaldte STEM-grundfag: naturfag, kemi, fysik, biologi, matematik, teknologi og it.

Det viser en ny undersøgelse, som VIVE har foretaget for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Undersøgelsen kortlægger tre forhold hos underviserne i STEM-grundfagene. Det drejer sig om deres formelle kvalifikationer, deres undervisningspraksis og deres behov for kompetenceudvikling og viden.

Formålet med undersøgelsen har været at skabe grundlag for at vurdere, om man kan udvikle STEM-rettede moduler i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, som er grunduddannelsen for lærere ved landets erhvervsskoler.

Den idé bifalder syv ud af ti undervisere. Til gengæld er professionshøjskolerne i undersøgelsen skeptiske over for, om det økonomisk og administrativt kan lade sig gøre.

– Vi har brug for flere dygtige faglærte, og vi har brug for, at flere unge fatter interesse for de naturvidenskabelige fag og vil uddanne sig inden for dem. Undervisningen i STEM-grundfagene på erhvervsskolerne spiller en vigtig rolle i den udvikling, siger chefanalytiker Mette Slottved, der står bag undersøgelsen.

Noget af det, mange undervisere efterlyser, er netop inspiration til at forny undervisningen – for eksempel til nye eller andre forsøg og eksperimenter, der kan øge elevernes interesse for STEM-fagene.

Vurderer egne kompetencer højt

Selv om underviserne efterlyser ny viden og inspiration, så vurderer både de selv og deres ledere, at de har de rette kompetencer til at gennemføre en praksisnær, varieret og differentieret undervisning i deres STEM-fag. Kun en mindre andel vurderer, at de mangler kernekompetencer.

VIVE har brugt en definition af STEM-relevant uddannelse, der er både anerkendt og anvendt i Danmark og i udlandet. Definitionen omfatter for eksempel ikke folkeskolelærere med linjefag inden for STEM-grundfag. Med det udgangspunkt er det kun hver tredje underviser, der har en STEM-relevant uddannelsesbaggrund. Seks procent har gennemført en STEM-faglig efteruddannelse.

­– Vores undersøgelse viser, at der er et uopfyldt behov for kompetenceudvikling hos denne gruppe af undervisere. Det gælder både i forhold til deres formelle kvalifikationer og mere uformelle kompetenceudviklingstilbud med vægt på videndeling mellem underviserne. Underviserne ønsker især at skabe en undervisning, der i endnu højere grad kan motivere eleverne, siger Mette Slottved.

Anbefaler tilbud om kompetenceudvikling

Forskerne bag undersøgelsen anbefaler derfor, at der udvikles formelle tilbud om efter- og videreuddannelse med fokus på at styrke undervisernes kernefaglighed. De anbefaler også, at man skaber mere uformelle rammer for, at underviserne kan møde hinanden og udveksle erfaringer, tips og tricks, sådan som mange underviserne efterlyser i undersøgelsen.