3F: Handling nu, tak
3Fs tålmodighed er tyndslidt mht. politisk tøven og manglende handling efter evaluering af førtidspensions- og fleksjobreformen: ”Igennem snart to år har der været drøftelser om nødvendige ændringer. Senest blev forhandlingerne afbrudt pga. folketingsvalget, men nu må det være slut med handlingslammelsen,” siger Ellen K. Lykkegård, som er socialpolitisk ansvarlig i 3F, forud for et åbent samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg i dag kl. 12, hvor beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen skal redegøre for regeringens planer mht. førtidspensions- og fleksjobreformen. ”Det er bl.a. vores syge eller ulykkesramte kolleger, som er i klemme i et system, der straffer med uværdige, årelange ressourceforløb og uvished, absurde eksempler på praktik, hvor sengen skal med på jobbet osv.”
”Det kan f.eks. være Steen, som for fire et halvt år siden var ude for en arbejdsulykke, der endte med piskesmæld, flere diskusprolapser og erhvervsevnetab på 85 procent, anerkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Trods arbejdsprøvninger, undersøgelser og behandlinger kan han ikke gå 500 meter og går ikke uden for en dør uden stærk, smertestillende medicin. Steen har bl.a. været sat til at danse salsa som del af et to-årigt ressourceforløb, som ikke endte med tilkendt førtidspension, men pålæg om nyt ressourceforløb på 2 år med begrundelsen, at ”det ikke kan afvises, at Steen med de rette skånehensyn vil kunne komme tilbage i arbejde” Det er ganske enkelt ikke en værdig behandling for en lønmodtager, som har passet sit arbejde, men er blevet alvorligt ramt af en arbejdsulykke,” siger Ellen K. Lykkegård.
”Det er heller ikke værdigt, at man efter et tilkendelsesforløb ikke kan komme direkte i fleksjob på sin tidligere arbejdsplads, hvor man kender arbejdsrutiner, kolleger mv. I Værdig Reform har vi givet politikerne opskriften på, hvad der er brug for:
- borgeren skal have retskrav på frit at kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, når arbejdsevnen er nedsat til syv timer eller derunder,
- ressourceforløb må maksimalt have en samlet periode på fem år,
- borgeren skal selv kunne søge om eller klage over ressourceforløb,
- adgangen til fastholdelsesfleksjob lettes, kravet om 12 måneders forudgående ansættelse afskaffes,
- ressourceforløbsydelsen skal være på sygedagpengeniveau, og ingen modregning for indtægter fra arbejdsmarkedspension eller kompensation for mistet erhvervsevne,
- og løn- og arbejdsvilkår for fleksjob fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer, siger Ellen K. Lykkegård.
Kontakter
For yderligere kommentarer, kontakt 3Fs pressetelefon 8892 8892
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Alvorlige brud på arbejdsmiljøloven skal føre til fængselsstraf28.4.2025 13:57:57 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Workers’ Memorial Day holder 3F mindehøjtidelighed for de tre mænd, der omkom i en arbejdsulykke på Flemløse Biogasanlæg sidste år. Nu foreslår 3F strengere fængselsstraf for brud på arbejdsmiljøloven.
3F: Skuffende reform9.4.2025 13:19:45 CEST | Pressemeddelelse
Uforståeligt, at a-kassernes rolle ikke styrkes og offentlige millionbesparelser dermed sløjfes
3F anbefaler et klart ja til OK2525.3.2025 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Afstemningen om OK25-aftalerne sættes i gang i dag
3F foreslår et bedre og mere effektivt entreprenørstop (rettet i underrubrik)25.3.2025 13:29:24 CET | Pressemeddelelse
Det er et godt skridt i den rigtige retning, men der brug for endnu skrappere regler mod social dumping og arbejdskriminalitet, siger 3F’s forbundssekretærer Lene Krabbe Dahl og Søren Heisel.
3F foreslår et bedre og mere effektivt entreprenørstop25.3.2025 13:12:26 CET | Pressemeddelelse
Det er et godt skridt i den rigtigt, men der brug for endnu skrappere regler mod social dumping og arbejdskriminalitet, siger 3F’s forbundssekretærer Lene Krabbe Dahl og Søren Heisel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum