Flere unge kvinder vælger Beredskabsstyrelsen Midtjylland

Taskerne er pakket ud på den midtjyske kaserne, og i alt har 19 unge mænd og 6 unge kvinder taget hul på en helt ny og anderledes tilværelse. De næste ni måneder gennemgår de en redningsspecialistuddannelse, hvor de allerede efter en måned indgår i den døgnbemandende udrykningsvagt.
Antallet af kvinder er på det nye hold dobbelt så stort, som sidste år, hvis de alle fuldfører, og generelt er interessen for værnepligtsuddannelserne landet over steget blandt de unge kvinder.
”Vi er rigtigt glade for, at så mange unge kvinder har valgt at starte værnepligtsuddannelsen ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland. Det bekræfter en stigende interesse blandt kvinder, hvor vi de seneste to år på landsplan har set en stigning i kvinder fra 17 til nu omkring 23 procent,” siger Peter Gutfeld, Chef for Værnepligts- og Rekrutteringsafdelingen.
I Danmark er der ikke værnepligt for kvinder, men kvinder har ret til at gennemføre værnepligts-uddannelse på lige fod med mænd, hvis de på Forsvarets Dag vurderes egnet.
”Jeg ville lære mere om mig selv”
Ida Astrup Andersen fra Lind ved Herning er en af de 6 kvinder, der 5. august startede hos Beredskabsstyrelsen Midtjylland.
”Jeg synes, at uddannelsen lød spændende, fordi den bygger på at hjælpe andre, og jeg glæder mig især til at lære færdigheder indenfor førstehjælp og redning,” fortæller hun og fortsætter:
”Jeg kan allerede mærke, at det både fysisk og mentalt er udfordrende at være herinde, så jeg er sikker på, at jeg kommer til at vokse over de næste ni måneder, og det var også en af grundene til, at jeg valgte uddannelsen. Jeg ville gerne lære mere om mig selv og så var det tætte kammeratskab, man får herinde, også rigtigt vigtigt for mig”.
Ifølge Peter Gutfeld er det kendetegnende for den generation, vi kigger på lige nu, at tingene skal give mening.
”Mange af de unge vælger uddannelsen i Beredskabsstyrelsen, fordi de fra start er med til at gøre en forskel og hurtigt indgår i redningsaktioner af forskellig art. Under uddannelsen stilles de ikke kun over for faglige opgaver, men har også rig muligheder for at udvikle sig som menneske gennem de mere mentale udfordringer, som også er en stor del af uddannelsen”.
Nøgleord
Kontakter
Heidi Bisgaard, pressekontakt
Tlf 6126 0138
Mail heidi.n@adviceas.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Advice Agency
Kort om værnepligtsuddannelserne
- I Danmark har mænd værnepligt og kvinder har mulighed for at indgå aftale på værnepligtslignende vilkår, dvs. at kvinderne ikke er bundet af pligten og kan opsige værnepligtaftalen undervejs i forløbet.
- Kvinder inviteres til Forsvarets Dag, når de fylder 18, men det er frivilligt, om de vil deltage.
- Mænd indkaldes automatisk til Forsvarets Dag, når de fylder 18, og det er obligatorisk at deltage.
- Til Forsvarets Dag vurderes det, om man er egnet, og man kan herefter blive indkaldt til værnepligtsuddannelse ved Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet eller Beredskabsstyrelsen.
- Værnepligtsuddannelserne er forskellige alt efter værn og varierer fra 4 til 12 måneder. Hos Beredskabsstyrelsen er værnepligtsuddannelsen 9 måneder.
- Man får som værnepligtig 7.948,51 kr./mdr. (skattepligtigt) samt 215 kr. pr. kalenderdag i kostgodtgørelse (skattefrit).
- Som værnepligtig bor man på beredskabscentret i hverdagene og man har vagt ca. hver fjerde weekend.
- Ved Beredskabsstyrelsen får de værnepligtige en redningsspecialistuddannelse er som er en kompetencegivende uddannelse inden for flere fagområder. De fleste værnepligtige får derudover også stort kørekort.
- I Beredskabsstyrelsen trænes der ikke i militære færdigheder. De værnepligtige trænes i brandslukning herunder røgdykning, redningstjeneste herunder afstivninger af huse, samt i uheld med farlige stoffer, bl.a. kemikaliedykning.
Følg pressemeddelelser fra Advice Agency
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Advice Agency
Danskerne handler bæredygtigt, men overser det digitale klimaaftryk14.12.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bæredygtighed fylder meget i danskernes forbrugsvalg, men de færreste er bevidste om, hvor meget deres egen digitale adfærd og forbrug af data påvirker klimaet. Det viser nye tal fra konsulenthuset Advice’ Bæredygtighedsbarometer, som hvert år måler danskernes holdning til bæredygtighed.
Norsk tech-gazelle tager markant ryk ind på det danske marked i et nyt, fælles selskab med konsulenthuset Advice14.9.2022 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Norske Forte Digital har på blot fem år markeret sig som én af de mest succesrige og hurtigstvoksende tech-spillere i Norden. Virksomheden går nu ind i Danmark og etablerer nyt selskab med reklame- og kommunikationsbureauet Advice. Målet er at skabe et attraktivt tech- og udviklermiljø i Danmark og blive en dominerende spiller inden for teknologi, design og strategisk rådgivning.
Det vil vi bruge flere penge på efter krisen22.4.2020 15:09:59 CEST | Pressemeddelelse
Ligesom meget andet under coronakrisen er vendt op og ned, vil danskernes måde at forbruge på også ændre sig markant, viser ny undersøgelse. Danskerne vil blandt andet bruge flere penge på restaurantbesøg, kulturoplevelser, rejser i Danmark og wellness, mens de forventer at være mere nøjsom, når det gælder rejser til udlandet, tøj og boligtilbehør.
Det vil vi bruge flere penge på efter krisen22.4.2020 14:50:10 CEST | Pressemeddelelse
Ligesom meget andet under coronakrisen er vendt op og ned, vil danskernes måde at forbruge på også ændre sig markant, viser ny undersøgelse. Danskerne vil blandt andet bruge flere penge på restaurantbesøg, kulturoplevelser, rejser i Danmark og wellness, mens de forventer at være mere nøjsom, når det gælder rejser til udlandet, tøj og boligtilbehør.
Vestas er Danmarks mest bæredygtige virksomhed10.3.2020 11:17:55 CET | Pressemeddelelse
Danskerne har kåret Vestas som den virksomhed, de mest forbinder med bæredygtighed. For danskerne er bæredygtighed stadig tæt forbundet med klima, viser Advice Bæredygtighedsbarometer 2020.