Kystdirektoratet

Digerne på Lolland, Falster og i Vadehavet er godt i stand

Del
Kystdirektoratet har netop afsluttet forårets digesyn, og alt er i orden.
Havneby dige på Rømø med Havneby i baggrunden
Havneby dige på Rømø med Havneby i baggrunden

Sammen med lokale digelag har Kystdirektoratet gået næsten 160 km diger efter i sømmene på Lolland, på Falster og i Vadehavet. Der er blevet kigget efter slitage eller misligholdelse, som kan svække digets styrke mod havet slid.

- Vi går digerne igennem for at kontrollere, at de er vedligeholdt, som de skal, så digets styrke kan forblive intakt. Vi kan nu konstatere, at digerne har det godt og vedligeholdelsen er i orden igen i år. Både de mange kortere diger i Vadehavet og det 63 kilometer lange dige på Lolland og det 17 km lange dige på Falster, siger senior kysttekniker Holger Toxvig i Kystdirektoratet.

Det er det lokale digelag, som er ansvarlig for at vedligeholde digerne, og Kystdirektoratets rolle er at vejlede digelagene om dette arbejde. På digesynet drøfter deltagerne de mest almindelige daglige udfordringer med græsslåning, ræve, muldvarpe eller fjernelse af uønsket vegetation som for eksempel hybenroser. I Vadehavet kan der også være behov for at håndtere flodskarn, som er tang og andet materiale, der er skyllet op fra vaden.

- Digerne beskytter områder, som ellers er i fare for at blive oversvømmet fra havet ved højvande eller storm. De er derfor af stor betydning for de mennesker, som bor i området. De årlige gennemgange af digerne skaber tryghed for, at de bliver tilstrækkeligt og rigtigt vedligeholdt, så sikkerheden er i top. De udfordringer, der måtte være, har vi en god dialog om, så de bliver håndteret bedst muligt, siger Holger Toxvig.

Kystdirektoratet deltager i digesyn to gange årligt. I foråret for at udpege områder, der kan have behov for yderligere vedligehold eller reparation, og i efteråret for at sikre, at reparationerne er udført, og digerne kan modstå efterårets og vinterens storme.

Fakta:

  • Kystdirektoratet har siden 1974 ført tilsyn med Vadehavsdigerne og digerne på Lolland og Falster.
  • De lokale digelag, som består af lokale grundejere, er ansvarlige for drift og vedligehold af digerne.
  • Digerne i Vadehavet består af en række kortere diger: Oksby, Varde, Darum-Tjæreborg, Ribe, Mandø, Rejsby, Ballum, Juvre, Havneby, Kirkeby, Højer-Emmerlev .
  • På Lolland ligger Det Lollandske Dige på sydkysten og på Falster Det Falsterske Dige på østkysten.
  • Digerne på Lolland og Falster blev etableret efter en meget voldsom storm og oversvømmelse i 1872, hvor cirka 80 mennesker omkom.
  • Staten har ydet økonomisk støtte til de diger, der føres tilsyn med.

Læs mere om diger.

Yderligere information:

Senior kysttekniker Holger Toxvig, Kystdirektoratet,  tlf.: 23 25 50 38, mail: htm@kyst.dk 

Billeder

Havneby dige på Rømø med Havneby i baggrunden
Havneby dige på Rømø med Havneby i baggrunden
Download
Besigtigelsen af Ballum dige i Vadehavet er her nået til et sted lige nord for Rømødæmningen
Besigtigelsen af Ballum dige i Vadehavet er her nået til et sted lige nord for Rømødæmningen
Download

Information om Kystdirektoratet

Kystdirektoratet



Følg pressemeddelelser fra Kystdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kystdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye