Hjernen styrer tænderskæren

Hvis du intensivt øver dig i at spille golf, vil din hjerne vænne sig til, at du rammer mere præcist, og du bliver derfor en bedre og bedre golfspiller. Et nyt studie viser, at du på samme måde kan træne hjernen til at skære tænder.
Og selvom ingen næppe aktivt vil vælge at begynde at skære tænder, så har resultatet betydning for rigtig mange mennesker, siger forskeren bag resultatet, professor Peter Svensson fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet.
”Når vi kan bevise, at tænderskæren hænger sammen med centralnervesystemet – altså hjernen – er vi også kommet tættere på forståelsen af, hvorfor op mod 20 procent af alle danskere skærer eller presser tænder. Og dermed er vi også tættere på en behandling af den ofte smertefulde lidelse,” siger han om det nye studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Prosthodontic Research.
”For når vi kan vænne hjernen til at skære tænder, kan vi også afvænne den igen,” tilføjer han.
Risiko for fejlbehandling
I dag er behandlingen ofte en bidskinne. Og i sjældnere tilfælde slibning eller retning af tænderne. Men bidskinnen løser ikke problemet, og tandslibning er en forældet form for behandling af tænderskæren, lyder det fra Peter Svensson.
Ligesom ved andre overbelastninger er det nemlig i de fleste tilfælde nok at lave helt almindelige strækøvelser eller afspænding af musklerne.
”Engang troede man, at tænderskæren skyldtes et skævt bid, og derfor rettede man og filede på tænderne for at opnå et mere jævnt bid. Men man skal ikke røre ved bidet,” siger professoren, der nu arbejder på at finde en metode til at afvænne hjernen at skære tænder.
Bag om forskningsresultatet
- Studiet er et klinisk eksperimentelt interventionsstudie på folk med og uden tænderskæren (bruxisme), der har trænet en sammenbidningsøvelse og fået målt deres hjernes styring af kæbemusklerne før og efter
- Vigtigste eksterne samarbejdspartnere er Nihon Dental University, Japan
- Dansk Tandlægeforening har finansieret studiet
- Læs den videnskabelige artikel i Journal of Prosthodontic Research
Nøgleord
Kontakter
Professor Peter Svensson
Aarhus Universitet, Institut for Odontologi og Oral Sundhed
Mobil: 24633009
Mail: peter.svensson@dent.au.dk
Billeder

Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Nu skal læger også uddannes i Herning14.4.2025 12:00:22 CEST | Pressemeddelelse
Medicinstuderende fra Aarhus Universitet får nu mulighed for at gennemføre deres kliniske del af medicinuddannelsen ved Regionshospitalet Gødstrup i Herning. Kandidatoptaget er netop blevet godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Aarhus Universitet får ny professor i ortodonti11.4.2025 09:24:38 CEST | Pressemeddelelse
Peter Stoustrup er fra d. 1. april 2025 ny professor i ortodonti på Institut for Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet. Professoratet styrker både forskning og uddannelse i tandregulering og dentofaciale lidelser og sikrer udvikling af fremtidens ortodontiske behandlingstilbud.
Ny forskning baner vej for bedre behandling af slagtilfælde7.4.2025 13:20:02 CEST | Pressemeddelelse
Danske forskere har fremlagt en ny detaljeret kortlægning, om hvordan blodkarrene i hjernen reagerer efter et slagtilfælde. Resultaterne kan føre til bedre behandling og færre komplikationer for patienterne, vurderer forsker.
Ny forskning giver bedre indblik i kroppens forsvar mod skadeligt hæmoglobin27.3.2025 14:04:54 CET | Pressemeddelelse
CD163 er måske ikke verdens mest spændende navn. Men bag det gemmer sig en af kroppens vigtigste forsvars-receptorer, som træder til når røde blodceller går i stykker og frigiver skadeligt hæmoglobin. Nu har forskere fra Aarhus Universitet som de første i verden kortlagt, hvordan CD163 arbejder.
Partnerskab for Børneforsknings forskningsprogram 2025 har stærkt fokus på små børns vilkår20.3.2025 10:12:41 CET | Pressemeddelelse
Partnerskab for Børneforskning annoncerer forskningsprogrammet for 2025, der blandt andet fokuserer på vilkår for børn i alderen 0-6 år. Der søges praksisnær forskning i samarbejde mellem forskningsinstitutioner, pædagogiske uddannelser og kommunal og pædagogisk praksis, med mulighed for at søge op til 6-8 mio. kr. Ansøgningsfrist er 16. september 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum