Ny professor i rygkirurgi er den første af sin slags i Danmark
Mikkel Mylius Rasmussen fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Afdeling for Hjerne- og Rygkirurgi på Aarhus Universitetshospital er udnævnt til klinisk professor i neurokirurgiske rygsygdomme – som den første inden for sit felt.

”Det er vigtigere end nogensinde, at den rette patient får den rette behandling. Vi har brug for solid evidens bag både eksisterende og nye diagnostiske og kirurgiske procedurer – og her spiller forskningen en afgørende rolle,” siger Mikkel Mylius Rasmussen.
Han er overlæge med speciale i neurokirurgi, og hans forskning fokuserer især på degenerative rygsygdomme som f.eks. aldersrelateret slidgigt i rygsøjlen, traumatiske rygmarvsskader samt medfødte og erhvervede misdannelser i rygmarven, herunder rygmarvsbrok og cyster.
I sin forskning arbejder Mikkel Mylius Rasmussen både med kliniske og eksperimentelle projekter. Blandt andet anvender han dyremodeller til at undersøge effekten af stamcelleimplantater og rygmarvens regenerative potentiale. Derudover deltager han i et randomiseret studie, som belyser, om nerverodsblokader kan forbedre udvælgelsen af patienter, der er egnede til rygkirurgi.
”Rygsygdomme er en folkesygdom, og alligevel har der ikke tidligere været en professor i neurokirurgisk rygkirurgi i Danmark. Jeg er glad for, at Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har set potentialet i et dedikeret professorat, der kan styrke både behandlingen og forskningen – til gavn for patienterne,” siger han.
Professoratet får også betydning for Mikkel Mylius Rasmussens undervisningsaktiviteter, og han ser frem til at styrke undervisningen i rygkirurgi på medicinuddannelsen og inspirere næste generation af læger til at specialisere sig inden for området.
Kontakt
Professor, overlæge og ph.d. Mikkel Mylius Rasmussen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Afdeling for Hjerne- og Rygkirurgi
Telefon: 23 88 22 24
Mail: mmr@clin.au.dk
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Forskere afliver fordom: Arvelighed forklarer kun en del af psykisk sygdom16.7.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stor undersøgelse viser, at de fleste tilfælde af fx depression eller skizofreni opstår hos mennesker uden slægtninge med den samme psykiske lidelse.
Ny podcastsæson om blod, stoffer og videnskab10.7.2025 10:24:22 CEST | Pressemeddelelse
Når man står med et lig - hvordan finder man så dødstidspunktet? Og hvad siger danskernes tis om den mængde hash, vi ryger? Nu udkommer anden sæson af den populære podcast "Tæt på Retsmedicin", som denne gang tager lytterne med ind i laboratoriet.
Opdagelse i lille primat kan bane vejen for bedre stamcellebehandlinger8.7.2025 11:28:38 CEST | Pressemeddelelse
For første gang har forskere fundet og isoleret voksne stamceller fra en ikke-menneskelig primat. Det kan ændre hele grundlaget for, hvordan vi udvikler behandlinger med stamceller.
Alt, vi troede om løbeskader var forkert, viser dansk studie7.7.2025 13:47:06 CEST | Pressemeddelelse
Studie med over 5200 løbere viser, at løbeskader ikke opstår gradvist over tid – men oftest i løbet af ét enkelt løbepas. Millioner af løbere får dermed forkert vejledning af sportsure, advarer forsker.
Mænd hører babygråd lige så godt - men mødrene står op2.7.2025 08:50:55 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie afkræfter myten om kvinders særlige evne til at høre babygråd. Forskerne fandt kun minimale forskelle mellem mænd og kvinders hørelse, men mødre står stadig for den natlige barnepleje tre gange så ofte som fædrene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum