Solcelleejere er glade for deres anlæg

Danske solcelleejere smiler lidt ekstra, når solen skinner, og glæder sig over deres solcelleanlæg – i særdeleshed fordi de er glade for besparelserne på elregningen, men i høj grad også fordi det er en god følelse at producere sin egen energi uden at belaste klimaet. Derudover kunne mange solcelleejere godt tænke sig et husstandsbatteri.
Sådan lyder et par af de opløftende resultater i den hidtil største spørgeskemaundersøgelse herhjemme af danske solcelleejeres tilfredshed og motivation for at købe et solcelleanlæg. Undersøgelsen er gennemført af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet i København.
Grøn omstilling med private solceller
”De kommende år står vi i Danmark over for en grøn omstilling af el-nettet, der i højere grad skal tilpasses vedvarende energikilder. Her kan de små, private solcelleanlæg komme til at spille en væsentlig rolle i fremtiden”, forklarer seniorforsker Anders Rhiger Hansen fra SBi, som har stået for undersøgelsen, der er gennemført i samarbejde med energiselskaberne Eniig og SEAS-NVE som del af et større ForskEL-projekt.
”Det er derfor vigtigt at få viden om, hvad der motiverer private husejere til at købe solceller. Men også hvordan det at producere sin egen strøm påvirker dagligdag og elforbrug – særligt med henblik på at tilpasse elforbruget til belastningen af el-nettet eller produktionen fra private solcelleanlæg”, forklarer Anders Rhiger Hansen.
God følelse selv at producere energi
Der er i dag over 70.000 private solcelleanlæg i Danmark, og undersøgelsen viser, at solcelleejerne generelt er tilfredse med deres solcelleanlæg. 71 % svarer, at de er ”tilfredse” eller ”meget tilfredse” med solcelleanlægget, og over 90 % svarer, at ”det er en god følelse selv at producere energi”.
”Det er opløftende, at så mange solcelleejere er glade for deres anlæg. For en stor del er det den økonomisk besparelse på elregningen og muligheden for at være selvforsynende med energi, der gør dem så tilfredse, men undersøgelsen viser også, at det har stor betydning for solcelleejerne, at de gør noget godt for klimaet”, siger Anders Rhiger Hansen og uddyber, at de økonomiske og miljømæssige motivationsfaktorer varierer lidt afhængig af, hvilken afregningsform solcelleejerne er på.
Husstandsbatteri på ønskelisten
I undersøgelsen blev der også spurgt ind til solcelleejernes overvejelser om anskaffelse af et husstandsbatteri til lagring af el fra solcelleanlægget. Her svarede 5 %, at de havde et husstandsbatteri, mens 29 % svarede, at de ”helt sikkert” eller ”sandsynligvis” overvejede at købe et husstandsbatteri.
”Jeg tror muligheden for at kunne lagre energien fra solcellerne og bruge den på tidspunkter, hvor solen ikke skinner, frister solcelleejerne. Både fordi det kan give et større økonomisk udbytte af anlægget, og fordi forestillingen om at være selvforsynende er tillokkende. Mens disse ønsker er meget væsentlige for solcelleejerne, så kan de dog være uhensigtsmæssige for balancen i el-nettet”, siger Anders Rhiger Hansen.
Læs mere om undersøgelsen og resultaterne i rapporten Hverdagsliv med solceller og motivation for køb: Spørgeskemaundersøgelse blandt private solcelleejere i Danmark, der kan downloades fra SBi’s hjemmeside (www.sbi.dk).
Fakta om undersøgelsen
Undersøgelsen omfatter 2.479 svar fra et repræsentativt udsnit af danske husstande med solcelleanlæg. Danmarks Statistik har indsamlet svar.
51 % af solcelleejerne læste avisartikler om private solcelleanlæg forud for køb
36 % af solcellerejerne opvarmer huset med brændeovn
29 % af solcelleejerne kan aflæse solcelleanlæggets produktion online
33 % af solcelleejerne aflæser deres elforbrug hver måned
41 % af solcelleejerne har vasket deres anlæg
ForskEL-projekt
Undersøgelsen er del af et større energiforskningsprojekt med titlen:Solcelleejeres motivation og adfærd som prosumers under ForskEL-programmet.
Projektet undersøger blandt andet hvem, der har købt solcelleanlæg, deres motivation for køb og betydning for hverdagslivet at have solcelleanlæg. Undersøgelserne omfatter kvalitative interviews, registeranalyser og spørgeskemaundersøgelse.
Solcelleejere betegnes ’energi prosumers’, fordi de både producerer og forbruger energi (sammentrækning af de engelske ord ’producer’ og ’consumer’
Projektet afsluttes i 2020.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger om kan fås hos seniorforsker Anders Rhiger
Hansen, SBi, på tlf. 6167 2860 eller arh@sbi.aau.dk.
Billeder

Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Aalborg Universitet tilbyder flere studiepladser på sundhedsområdet28.7.2025 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Der kommer fart på sundhedsuddannelserne på Aalborg Universitet, der i år kan tilbyde flere studiepladser på sundhedsområdet. Det skyldes især flere pladser på lægeuddannelsen.
Danske studerende hjælper ESA med at udvikle rumrobot21.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Studerende fra Aalborg Universitet bruger sommerferien på at udvikle og teste robotarm, som de laver i samarbejde med Det Europæiske Rumagentur ESA.
Ny kortlægning: Sådan kan en mobiltelefon stoppe graveskader for milliarder17.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for en detaljeret kortlægning af undergrunden i Danmark. Ingen ved præcist, hvor alle rør, ledninger og kabler ligger i jorden, og graveskader koster samfundet over en milliard kroner om året, for. Det gør et digitalt samfund som det danske sårbart. Men der er en simpel løsning, viser forskning fra Aalborg Universitet.
Forskere: Indfør lydmærkning for boliger14.7.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Støj i boligen kan forringe livskvaliteten væsentligt med mærkbare konsekvenser for sundheden, viser forskning. Derfor foreslår forskere fra Aalborg Universitet at indføre en akustisk mærkningsordning af boliger, som man kender det fra energimærkning.
Forskere bruger AI til at spotte sygdomme og stress hos heste9.7.2025 08:40:53 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet bruger kunstig intelligens til at analysere hestes ansigtsudtryk for at undersøge, hvornår de er stressede eller i smerter. Det skal lægge kimen til nye værktøjer, der kan styrke dyrevelfærden og bekæmpe sygdomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum