Sat på spidsen: Uddannelse i provinsen - go eller no go?

Lukning af flere hundrede uddannelsesudbud har ført til, at 80 procent af de videregående uddannelser i dag ligger i de fire største byer. Det har afgørende betydning for lokalsamfundet, idet mere end halvdelen af de studerende fortsat er bosat i deres studieby et år efter de har færdiggjort deres uddannelse.

Omprioriteringsbidraget, der er en årlig besparelse på to procent, har direkte betydet, at de årlige investeringer pr. elev på almene gymnasi­er er faldet med over 9.000 kr. siden 2015. Samtidig er antallet af gymnasielærere i 2018 faldet med 9,2 procent. Mange ungdomsuddannelsesinstitutioner har samtidig luk­ket lokale uddannelsestilbud og studieretninger, og antallet af kommu­ner, der udbyder en kort eller mellemlang videregående ud­dannelse, er reduceret med henholdsvis 25 og 32 procent de seneste 20 år.

Dermed risikerer vi at skabe en skævhed i landet, lyder det fra Landdistrikternes Fællesråds formand, Steffen Damsgaard:

- Uddannelser er en kilde til vækst og ud­vikling i hele landet. De sikrer den nødvendige arbejdskraft i lokalområdet, fastholder unge efter endt ud­dannelse og så ser vi mange steder, at det direkte bidrager til øget bosætning. Uden dem har vi ikke den rette arbejdskraft i lokalområdet, vi går glip af børnefamilier hvis der er langt til folkeskolen, og vi mister de unge, hvis de skal flytte langt for en ungdomsuddannelse.

Derfor sætter Landdistrikternes Fællesråd uddannelser på spidsen: Er det go eller no go at få flere af dem til provinsen? Hvad er mulighederne og er der nogle udfordringer? Det sker fredag den 14. juni kl. 10:30 – 11:15 i Landdistrikternes Telt.

Med i debatten er: Troels Brandt, Byrådsmedlem i Slagelse kommune, Tonni Hansen, Borgmester i Langeland Kommune, Mette Dencker, MF Dansk Folkeparti, og Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd.