Landdistrikternes Fællesråd

Stadig nej til lån på landet

Del
Trods politisk opmærksomhed er der stadig store udfordringer i landdistrikterne. Mange steder får boligkøbere afslag til finansiering.
Finansieringsudfordringer i landdistrikterne er stadig en realitet.
Finansieringsudfordringer i landdistrikterne er stadig en realitet.

Peter Busk er vokset op i Vivid på Norddjurs. Det er et trygt og rart lille bysamfund, og da Peter og hans familie faldt over en grund på 5000 kvadratmeter, forestillede de sig, hvordan de skulle bygge et lille paradis med petanquebaner og fodboldbaner som familien på fem kunne boltre sig på.Men sådan skulle det ikke være.Da familien gik til realkreditinstituttet i Vivid for at låne til byggeriet på tre millioner kroner, blev der sagt nej. Realkreditinstituttet vurderede kun boligen til at være to millioner kroner værd grundet placeringen, og derfor måtte familien kun låne 1,6 millioner kroner.

Samme familie fik uden problemer lov til at låne til et byggeri på fire millioner kroner. Det skete i pendlerbyen Hornslet omtrent 20 kilometer nord for Aarhus, selvom drømmen egentligt var at flytte til landsbyen Vivid.

- Jeg kan sagtens se nogle af de udfordringer, som pengeinstitutterne og realkreditforeningerne sidder overfor, men det gør ikke tingene mindre irriterende eller uheldige for os, som rent faktisk godt vil bygge og udvikle i nogle af de landdistrikter i yderområderne, når man så ikke får lov til det, siger Peter Busk til Tv 2.

Og Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd, forstår godt frustrationen:

- Der er nogle områder længst væk fra centerbyerne og rundt i land- og yderkommunerne hvor vi ser, at det er nødvendigt, at finansieringsmulighederne forbedres, fordi finansiering af bolig og erhverv er meget svært, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard. 

Han medgiver, at der trods alt er sket forbedringer siden finanskrisen, men alt imens landsbyer kæmper for at øge bosætningen, er den manglende finansiering en kæp i hjulet – og risikerer at punktere den indsats, der ellers sker for at udvikle områderne i landdistrikterne.

Problemstillingen er ikke ny. Daværende erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) nedsatte i marts 2015 et udvalg der skulle beskæftige sig med finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikterne og på den baggrund besluttede Folketinget, at kravet til rådighedsbeløbet for huskøbere skulle være mere fleksibelt.

Desuden blev den såkaldte seksmåneders-regel sløjfet per 1. juli 2016. Den betød, at det i praksis var meget svært at få et lån til en bolig, hvis man vurderede, at den ikke kunne sælges igen indenfor seks måneder. Men initiativet til trods, er problemet med lånefinansiering ingenlunde løst endnu.

- Det nytter jo ikke noget, at lokalsamfundet stabler en masse ting på benene og kæmper for at udvikle deres lokalsamfund, hvis affolkningen er uundgåelig, fordi mulige tilflyttere - og mange steder også virksomheder - simpelthen ikke får lov til at låne penge. Det er en negativ spiral og uholdbart, fortæller formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

Sammen med Finans Danmark fremlagde Landdistrikternes Fællesråd i marts måned en række initiativer, der netop har til formål at skabe vækst og arbejdspladser i landdistrikter. Blandt forslagene er:

  • Lavere omkostninger ved tvangsauktioner af ”billige” ejendomme​
  • Nedsættelse af kommunal medfinansiering ved nedrivning​
  • At folk i en begrænset periode kan få et ekstra befordringsfradrag, hvis de arbejder i yderområder
  • Udvidelse af BoligJobordningen til nedrivning med ”grønt” incitament i landzoner.

Læs mere om de fælles forslag her

Nøgleord

Kontakter

Cecilie Davidsen Høj, Landdistrikternes Fællesråd, mail cdh@landdistrikterne.dk


Mette Korsholm, chefkonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 27, mail mko@landdistrikterne.dk

Billeder

Finansieringsudfordringer i landdistrikterne er stadig en realitet.
Finansieringsudfordringer i landdistrikterne er stadig en realitet.
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Pakhusvej 3,1
8382 Hinnerup

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikterne: Statsgaranti på boliglån skal indfri boligdrømmene på landet8.4.2025 10:09:14 CEST | Pressemeddelelse

Uden for centerbyerne i de fleste landdistriktskommuner oplever flere danskere at få afslag i banken til boligkøb, hvor postnummer, beliggenhed, samt lav boligværdi tilsyneladende er begrundelsen. Nyt lovforslag vil permanentgøre og udvide ordningen for statsgaranti på boliglån, så flere kan realisere ønskerne om boligkøb på landet. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye