Guldborgsund: Slut med investeringer i kul, olie og gas

Virksomheder, der søger efter, udvinder og raffinerer fossile brændstoffer som kul, olie og gas, skal ikke længere gøre det med investeringer fra Guldborgsund Kommune i ryggen.
Kommunens økonomiudvalg har besluttet, at den overskydende likviditet, som placeres i obligationer og aktier, ikke længere må ske i selskaber, hvor fem procent eller mere af omsætningen stammer fra kul, olie og gas.
”Jeg mener, at det er det eneste rigtige at sige nej til investeringer i fossile brændstoffer. Vi har i Guldborgsund vedtaget en planstrategi, hvor et af de 12 tværpolitiske mål er ”En bæredygtig kommune", og vi arbejder ud fra FN’s 17 verdensmål. Der vil det klinge hult, hvis vi så samtidig sætter penge i kul, olie og gas. Derfor sætter vi nu en stopper for det,” siger borgmester John Brædder.
”Sidste år lykkedes vi her på Lolland-Falster med at få stoppet et hollandsk firma, der ville bore efter olie og gas i vores undergrund. Så vil vi heller ikke have penge i firmaer, der lever af netop det,” konstaterer han.
Beslutningen gælder både selskaber, der søger efter, udvinder og raffinerer fossile brændstoffer (kul, olie og gas), men også selskaber, der leverer udstyr og service til for eksempel offshore-olieindustrien.
Kommunen har aftaler med kapitalforvaltere fra tre pengeinstitutter, der sørger for at placere overskydende likviditet i værdipapirer for at opnå de bedst mulige afkast. De får nu at vide, at de skal kigge på en anden måde på investeringerne. Men det får ikke John Brædder til at frygte for kommunens pengekasse.
”Jeg er på ingen måde bange for, at vi nu ender med et dårligere afkast af kommunens penge. Tværtimod så tror jeg faktisk, at fremtiden ligger i værdipapirer, der ikke er forbundet med fossile brændstoffer. Og så har jeg den holdning at skulle det ende med at koste en smule på afkastet, så er det det værd.”
”Vi må som kommuner også tage ansvar for vores fælles fremtid. Det er en opgave for os alle at sikre, at vi giver en ren klode videre til vores børn. Vi har i Danmark og verden hidtil ikke været dygtige nok til at passe på vores klima og miljø, men heldigvis er der nu kommet massivt fokus på emnet, så vi forhåbentlig får langt mere fokus på grøn energi,” siger han.
Af hensyn til administrationen af investeringerne vil det fortsat vil være muligt at placere overskydende likviditet i værdipapirer tilhørende selskaber, hvor mindre end fem procent af omsætningen kommer fra fossile brændstoffer.
Nøgleord
Kontakter
Borgmester John Brædder tlf. 25 18 03 90
Hanne Gaard GuldagerKommunikationskonsulent
Tlf:Tlf. 2518 0129Mail: hgg@guldborgsund.dkBilleder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Beskæftigelsesudvalget i Guldborgsund Kommune takker af og giver stafetten videre19.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesudvalget i Guldborgsund Kommune har netop holdt sit sidste møde. Fra 1. januar 2026 overlader udvalget roret til det nye Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsudvalg, som fremover skal stå i spidsen for kommunens beskæftigelsesindsats.
Skolemad er kommet godt fra start i Guldborgsund Kommune18.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i juni måned dumpede en god nyhed ind ad døren hos Sundskolen i Nykøbing Falster. Skolen var som den eneste folkeskole på Lolland-Falster kommet med i det nationale skolemadsforsøg, hvor 191 skoler over hele landet afprøver skolemad. Skolemadsforsøget blev sat i gang i november og har indtil nu været en stor succes.
Udvalg investerer i overvågning for at øge trygheden i Nykøbing bymidte17.12.2025 11:13:59 CET | Pressemeddelelse
Teknik, Klima og Miljøudvalget i Guldborgsund Kommune har netop godkendt en stor investering i overvågning i bymidten i Nykøbing. Det sker efter at både kommunen og erhvervs- & cityforeningen Vores Nykøbing oplever en stigende tendens til hærværk og tyveri.
Danmarks Motorcykelmuseum gør klar til at vise verdens ældste motorcykel frem i nye lokaler17.12.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flytningen til Dosseringen 3 markerer et vigtigt skridt for både museet og udviklingen af Stubbekøbing Havn. Når museet åbner op i 2026, kan gæster se et sjældent eksemplar af verdens ældste motorcykel.
Lokalt udviklingsselskab vinder udbud på havnen i Nykøbing Falster11.12.2025 20:03:13 CET | Pressemeddelelse
Havneudvikling ApS har vundet udbuddet af tre grunde på havnen i Nykøbing Falster. Det besluttede Guldborgsund Kommunes byråd torsdag aften. Bag Havneudvikling ApS står den lokale entreprenørvirksomhed MSE Entreprise A/S.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

