Ny forskning peger på, at Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden var danske
![Det velbevarede lig af Skrydstrupkvinden, som var 17-18 år gammel, da hun blev begravet for ca. 3300 år siden. Nye strontium-analyser fra området omkring gravhøjen viser, at hun formentlig har levet hele sit korte liv på egnen – og ikke er rejst dertil langvejs fra, sådan som tidligere analyser har tydet på. Foto: Roberto Fortuna og Kira Ursem, Nationalmuseet, Danmark. Licens: CC-BY-SA (https://creativecommons.org/licenses/by-sa/2.0/)](/data/images/00669/a9f863f9-0629-4086-a5e0-325093fc74e8-w_720.jpg)
Nye undersøgelser af udbredelsen af strontiumisotoper i Midt- og Vestjylland viser, at Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden, to af de vigtigste menneskefund fra den nordeuropæiske bronzealder, højst sandsynligt var født og opvokset tæt på de gravhøje, hvori de blev stedt til hvile.
Det er i direkte modstrid med undersøgelser fra Nationalmuseet og Københavns Universitet, som ud fra strontium-analyser i 2015 og 2017 konkluderede, at de to kvinder måtte være vokset op mange hundrede kilometer uden for det nuværende Danmark: At dømme fra de høje strontium-signaturer i deres rester kom Egtvedpigen formentlig fra Schwarzwald og Skrydstrupkvinden muligvis fra Bøhmen. Egtvedpigen havde endda rejst frem og tilbage mellem Danmark og Sydtyskland inden for de sidste to år af sit liv.
Men de konklusioner var baseret på et fejlagtigt grundlag, fastslår Erik Thomsen og Rasmus Andreasen fra Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, som netop har publiceret deres undersøgelser i det ansete internationale online-tidskrift Science Advances.
Forkalkede data
De forrige undersøgelser har sammenlignet strontium-signaturerne i de to kvinders hår, tænder og negle med et kort over strontium-værdierne i Danmark fra 2011. Dette kort viste lavere strontium-værdier i de pågældende områder end hvad man fandt i resterne fra de to kvinder. Kortets strontiumværdier var imidlertid målt på vandprøver fra søer, åer og bække fra hele landet uden at tage højde for, at vandet mange steder i landet er påvirket af den kalk, som landmænd bruger til jordforbedring.
Kalken vaskes ud i vandløb og vandhuller, hvor den kan ændre strontium-signaturen dramatisk. Den danske jordbrugskalk indeholder nemlig store mængder af strontium med en lav strontiumsignatur (signaturen betegner forholdet mellem de to strontium-isotoper 87Sr og 86Sr).
”Vi har undersøgt talrige bække, damme og småsøer i Midt- og Vestjylland og resultatet er, med ganske få undtagelser, hver gang det samme: Vandløb og vandhuller i skove og naturområder, der er upåvirket af landbrugsaktivitet, har høje signaturværdier og lave koncentrationer af strontium, mens de i landbrugsområder har lave signaturværdier og høje koncentrationer,” fortæller Rasmus Andreasen.
Med andre ord: Strontium-signaturen i vandet, jorden og planterne er mange steder lavere i dag, end den var for 3300 år siden, da de to kvinder levede og døde.
Prøver fra uberørt vand gør Egtvedpigen lokal
Skal man bruge strontium-analyser i arkæologien, er man derfor nødt til at tage prøver i områder, der ikke er forstyrret af landbrug. Og det er netop, hvad de to geologer fra Aarhus Universitet har gjort:
”Vi har målt strontiumisotoper på vandprøver fra tyve uberørte damme, søer, og kilder inden for en radius af 10 km fra Egtvedpigens gravhøj. Og vore data viser, at strontiumværdierne i Egtvedpigens rester kunne være opnået inden for den radius,” fortæller Erik Thomsen.
Egtvedpigens liv har ikke været helt stationært. To målinger i hendes hår, dateret til ca. 6-9 måneder før hendes død, er nemlig usædvanlig lave. De to geologer vurderer, at pigen formentligt har tilbragt nogle måneder i Vejle Å-dalen, hvor der er kalkholdige kilder med en lav strontiumsignatur – måske i forbindelse med en slags sæterbrug.
… Skrydstrupkvinden ligeså
Også Skrydstrupkvinden kunne sagtens have fået sin strontium-signatur lokalt – selv om de ældste målinger i hendes tænder og hår er relativt høje, og de yngste fra de sidste fire år af hendes liv er relativt lave.
Hendes grav ligger meget tæt på den såkaldte hovedopholdslinje, hvor indlandsisen stoppede under sidste istid. Aflejringerne vest for hovedopholdslinjen har relativt høje strontiumværdier, mens aflejringer øst for linjen har lavere strontiumværdier, uanset om de er fra uberørte områder eller landbrugsområder.
Det tolker de to geologer som at hun er vokset op på hedesletten vest for hovedopholdslinjen, og at hun ca. fire år før sin død flyttede til det bakkede morænelandskab øst for linjen.
Mange kort skal tegnes om
De to forskere fremhæver, at deres undersøgelse ikke kun har betydning for dansk forskning – mange udenlandske undersøgelser af forhistorisk migration er også baseret på kort med fejlagtige strontium-isotopværdier.
”Mange af disse kort må også revideres. Naturligt kalkfrie arealer, der behandles med jordbrugskalk, er vidt udbredte på alle kontinenter med landbrug. Det gælder f.eks. i Sydamerika og især områder langs hovedopholdslinjen fra sidste istid, hvilket vil sige hele Nordeuropa og det nordlige Nordamerika,” siger Erik Thomsen.
Kontakter
Lektor emer. Erik Thomsen,
Institut for Geoscience,
Aarhus Universitet
Mail: erik.thomsen@geo.au.dk
Mobil: 2911 2961
Billeder
![Det velbevarede lig af Skrydstrupkvinden, som var 17-18 år gammel, da hun blev begravet for ca. 3300 år siden. Nye strontium-analyser fra området omkring gravhøjen viser, at hun formentlig har levet hele sit korte liv på egnen – og ikke er rejst dertil langvejs fra, sådan som tidligere analyser har tydet på. Foto: Roberto Fortuna og Kira Ursem, Nationalmuseet, Danmark. Licens: CC-BY-SA (https://creativecommons.org/licenses/by-sa/2.0/)](/data/images/00669/a9f863f9-0629-4086-a5e0-325093fc74e8-w_240.jpg)
Vedhæftede filer
Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Flotte ansøgertal til AU Viborg5.7.2024 17:26:17 CEST | Pressemeddelelse
406 unge har valgt en uddannelse på Aarhus Universitets nye uddannelsescampus AU Viborg som deres førsteprioritet. Det er billedet, efter at de foreløbige tal for årets kvote 1-ansøgninger blev offentliggjort i dag.
Studerende på AU Viborg kan få hesten med på campus2.7.2024 13:18:54 CEST | Pressemeddelelse
Som den eneste universitetscampus i landet tilbyder AU Viborg, at studerende kan få opstaldet deres hest på campus. Det er én blandt flere ting, der skal gøre det attraktivt for de studerende at bruge det meste af dagen på campus.
Forskere: Her kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser2.7.2024 10:45:55 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af den grønne treparts anbefalinger om en CO2 afgift på landbruget, udgiver Aarhus Universitet årets Klimavirkemiddelkatalog. Det sætter tal på effekten af forskellige tiltag, der kan reducere landbrugets udledning af drivhusgasser.
Førende på overset del af den grønne omstilling: Dansk forskningscenter kortlægger afgørende klimagener i afgrøder28.6.2024 08:57:49 CEST | Pressemeddelelse
Ved at kortlægge gener, som gør afgrøder bedre i stand til at tåle tørke, varme eller kulde, skaber forskere fra Aarhus Universitet fundamentet for en grønnere og mere bæredygtig fremtid.
Akustisk overvågning af Østersøens marsvin27.6.2024 12:46:31 CEST | Pressemeddelelse
Med kun 500 individer tilbage ved seneste optælling er Østersømarsvinet i fare for at forsvinde fuldstændigt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum