
YouSee lancerer ny tv-kanal med eget indhold og populære udenlandske serier

Det seneste år har YouSee lanceret unikt indhold i form af ChriChriTv og YouSee Comedy, som alle kunder har haft mulighed for at streame fra web, app eller tv-boks. Nu gør YouSee det endnu lettere for kunderne at få adgang til alt det unikke indhold, de får med i pakken, og lancerer i samarbejde med Fox en helt ny tv-kanal.
”Vi vil gerne samle og gøre det gode indhold så nemt at finde som muligt for vores kunder, men vi vil også være med til at skabe fremtidens indhold. For at nå alle vores kunder og levere endnu mere unikt indhold lancerer vi nu en tv-kanal, hvor vi samler alle vores originale danske programmer samt en lang række fantastiske serier fra 21st Century Fox, en af verdens største underholdningsselskaber’,”siger Christian Morgan, mediedirektør i YouSee, og tilføjer, at YouSee også vil vise en række eksklusivt indkøbte serier som f.eks. ’Suits’, ’The Bold Type’ og ’The Good Doctor’ på den nye kanal.
Både ChriChriTv og YouSee Comedy var udelukkende tilgængeligt digitalt, men den nye tv-kanal vil både være tilgængelig som flow-tv-kanal med egen kanalplads og som streamet indhold. Det giver nemlig endnu flere kunder adgang til nogle af de mest sete programmer på streamingtjenesten.
”Vi vil gerne producere endnu mere fedt indhold til vores kunder, og efter at have lanceret to digitale indholdsuniverser det seneste år, er jeg glad for, at vi nu også kan tilbyde vores kunder en flow-kanal fyldt med fantastisk indhold kun til dem. Selvom mange af vores kunder streamer på livet løs, foretrækker mange fortsat at se med via traditionelt tv, og den nye kanal bliver tilgængelig for alle vores tv-kunder,” siger Christian Morgan og fortsætter:
”Vi er ovenud glade for, at flere af vores egenproducerede programmer både er nogle af de mest sete programmer på vores streamingtjeneste og har fået gode anmeldelser. Komedieserien ’29’, der lige om lidt følges op af en anden sæson, dokumentarserien ’Influencers’, som netop er blevet nomineret til Guldtuben og Peter og Esbens ’I Kina går det godt’ har alle fået masser af omtale og seere. Nu får vi en fantastisk platform til at få alt vores gode danske indhold endnu bredere ud blandt vores kunder.”
Der vil dog ikke kun være YouSee’s egne programmer på tv-kanalen. Også en perlerække af amerikanske seriehits vil blive en del af sendefladen.
”Via vores tætte samarbejde med Fox har vi mulighed for at vise en række af deres populære serier på den nye kanal. Vi er selvfølgelig i fuld gang med at planlægge helt præcis hvilke serier, der er klar til premieren, men i og med at 21st Century Fox modtog mere end 80 Emmy-nomineringer i år, er der udsigt til masser af fantastisk underholdning,” siger Christian Morgan.
Også Fox Networks Group ser frem til at kunne lancere en tv-kanal målrettet YouSee’s tv-kunder efter årsskiftet.
“Gennem dette unikke nye partnerskab skaber vi en helt ny underholdningsplatform, der giver YouSee’s tv-kunder mulighed for både at nyde lokalproducerede serier såvel som en række af både nye og legendariske prisvindende hitserier,” siger Hans Van Rijn, General Manager, Fox Networks Group, Nordics.
Den nye tv-kanal får premiere i starten af det nye år – og meget af indholdet vil selvfølgelig også være tilgængeligt på YouSee’s streamingtjeneste.
Om Fox Networks Group
Fox Networks Group har hovedsageligt ansvaret for 21st Century Fox’s tv-distribution (NASDAQ: FOXA). Fox Networks Group består af Fox Television Group, som inkluderer Fox Broadcasting Company og 20th Century Fox Television, Fox Sports Media Group, Fox Cable Networks, som omfatter FX Networks og National Geographic Partners og Fox Networks Group Europa, Asien og Latinamerika. Sammen skaber og distribuerer selskaberne verdens mest populære underholdnings-, sports- og reportageprogrammer.
*Fox Networks Group, Europe & Africa
Nøgleord
Billeder
Information om Xee

Teglholmsgade 1
0900 København C
Følg pressemeddelelser fra Xee
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Xee
Information om nyheder ang. YouSee Originals5.1.2022 11:10:50 CET | Aktuelt
Kære abonnent Vi skriver til dig, da pressemeddelelser angående nye YouSee Originals fremover vil blive udsendt via YouSee’s presserum. Ønsker du fortsat at modtage nyheder om originale serier fra YouSee som fx den kommende anden sæson af ’2 Døgn’, bedes du derfor abonnere på YouSee’s presserum. Det kan du gøre via dette link: https://via.ritzau.dk/nyhedsrum?publisherId=12423499&subscribe= Ændringerne træder i kraft på mandag d. 10/1-2022. Tidligere pressemeddelelser fra Xee vil fremover kunne findes i YouSee’s presserum. Har du spørgsmål, kan du kontakte presseansvarlig Emil Lohse på emlo@nuuday.dk eller +45 2483 7993. Med ønsket om et godt samarbejde, YouSee Originals
YouSee skyder julen i gang med rå julespecial på actionserien ’2 Døgn’18.11.2021 08:09:00 CET | Pressemeddelelse
Mafiabosser og lejemordere er ikke det første, man tænker på, når nogen siger ”jul”. Det laver YouSee nu om på med den nye YouSee Original ’2 Døgn: Et juleeventyr’, der følger fætrene Otto og Christians færden i det kriminelle miljø på juleaftensdag. Med referencer til Kill Bill og Fight Club og et urbant julenummer af Carl Knast, ønsker YouSee at give deres bud på en anderledes julefortælling.
Stærkt cast og nyfortolkning af Ulige Numres ’Frit land’ i Xee’s forløber til actionserien ’2 Døgn’12.10.2021 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu starter optagelserne til den nye YouSee Original ’2 Døgn: Frit land’ med blandt andet Sebastian Bull, Gustav Giese, Alba August og Christopher Læssø på rollelisten. Miniserien foregår tre år før sæson 1 og følger karakteren Nicki Nørrebro og hans rejse mod at bevæge sig op i hierarkiet i den lokale bande på den københavnske Vestegn. Titlen er inspireret af sangen ’Frit land’ af Ulige Numre, der i serien optræder i en nyfortolkning mellem Carl Emil Petersen og Anders Trentemøller.
’Fantomforhold’: Se den hjertevarme tragikomedie om kærestesorger på Xee fra den 1. november7.10.2021 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Med humor og hjertevarme dykker den nye Xee-serie ’Fantomforhold’ ned i den svære hjertesorgs mange afkroge. Blandt de medvirkende er nye talenter som Anna Bruus og Anna Juul samt veletablerede skuespillere som Ann Eleonora Jørgensen, Kirsten Lehfeldt og Peter Plaugborg. Lydmor har lavet et originalt soundtrack til serien, som får premiere på Xee den 1. november.
Ny komedieserie på Xee tager os tilbage til de fantastiske firsere3.9.2021 07:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Skulderpuder, crepet hår, walkmans og nostalgiske noder. Xee tager os tilbage til de forførende firsere i Aarhus, når den nye YouSee Original ’Den bedste tid’ får premiere på kanalen i 2022. Castet består af etablerede stjerner som Mia Lyhne, Thomas Hwan og Kristian Halken, mens instagrammer og komiker Lasse Madsen springer ud som skuespiller for første gang.