Nyt testcenter i Aalborg skal sikre mere pålidelig elektronik
Elektronik som ikke går ud eller går i stykker, når det er meget koldt eller vådt. Det får danske forskere med Aalborg Universitet (AAU) i spidsen bedre muligheder for at undersøge på et nyt forskningscenter på AAU, som er et nyt nationalt center for pålidelighedstest af effektelektronik.
Ministeriet bevilger 31,15 mio. kr. til testcentret, der skal arbejde med effektelektronik, som er den teknologi, der håndterer strøm og spænding i alle former for elektronik.
X-Power er et samarbejde ledet af Aalborg Universitet med deltagelse af SDU, FORCE Technology, DTU og Aarhus Universitet. Centret placeres ved AAU i Aalborg og med afdelinger ved Syddansk Universitet i Odense og Sønderborg.
Nøgle til det moderne samfund
- Jeg er rigtig glad for denne bevilling, da den er vigtig for at kunne fastholde den stærke forskningsposition, Danmark har internationalt inden for dette område. Effektelektronik er en nøgleteknologi for det moderne samfund. Derfor ser jeg meget frem til sammen med partnerne at få opbygget det nye testcenter, som vil gavne vores alles forskning, siger Frede Blaabjerg, som er centerleder for X-Power og professor på Institut for Energiteknik.
Testfaciliteterne vil give mulighed for test og analyse af fejlmekanismer i effektelektroniske systemer og komponenter. Det vil eksempelvis blive muligt at teste effektelektroniks pålidelighed i forhold til forskellige stressfaktorer såsom temperatur, fugt, vibrationer og el-net-grænseflader.
Del af en større bevilling
Foruden de 31 mio. til X-Power på AAU bevilger Uddannelses- og Forskningsministeriet også 30 mio. kr. til forskningscentret EMBION i Århus og 11 mio. kr. til projektet CERN-UP, som skal opgradere faciliteter til forskning i højenergifysik. Pengene kommer fra Puljen til Forskningsinfrastruktur.
- Hvis vi skal være en forskningsnation i den absolutte verdenselite, så har danske forskere i stigende grad brug for højteknologiske faciliteter. Derfor er det vigtigt, at vi investerer i den infrastruktur, som de skal bruge. Alle tre nye forskningsinfrastrukturer kan være med til at gøre vores liv og hverdag nemmere, siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.
Kontakter
Frede Blaabjerg, Centerleder for X-Power, Professor på Institut for Energiteknik ved AAU, 2129 2454, fbl@et.aau.dk
Hiva Ahmadi, Pressekontakt, AAU, 22 20 68 69, hiah@adm.aau.dk
Billeder
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ny forskning: Systematisk arbejde med data giver bedre kvalitet i daginstitutioner4.6.2025 11:32:34 CEST | Pressemeddelelse
På Aalborg Universitet har forskere i samarbejde med Københavns Kommune udviklet en efteruddannelse, som lærer pædagogiske ledere at bruge observationer og data i dagligdagen. Det har været med til at hæve kvaliteten i børnehaver og vuggestuer i kommunen.
Studerende bruger AI til at hjælpe KOL-patienter27.5.2025 08:09:20 CEST | Pressemeddelelse
Lungesygdommen KOL er dødelig, men måske kan AI og stemmeprøver gøre en forskel.
Sådan gennemfører Aalborg Universitet kandidatreformen21.5.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet har nu en plan for, hvilke uddannelser, der skal bestå, omlægges, udvikles eller lukkes, som følge af kandidatreformen. Institutionsplanen bliver sendt til Uddannelses- og Forskningsministeriet den 23. maj.
Ekstraordinære studerende fra Aalborg Universitet udgiver videnskabelig artikel allerede på andet semester14.5.2025 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter blot to semestre på Aalborg Universitet kan en gruppe studerende nu kalde sig forfattere til en videnskabelig artikel om elektrospinning.
Døde bakterier kan redde mange liv9.5.2025 11:13:33 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital kan ved hjælp af en ny metode hurtigere diagnosticere blodforgiftning, som er en alvorlig og ofte dødelig infektion. Ved hjælp af DNA fra døde bakterier i blodet kan den nye metode på potentielt få timer identificere hvilken behandling, patienten har brug for.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum