YouSee

Stream hele YouSee’s tv-pakke direkte fra LG TV

Del
Fra den 25. oktober kan alle YouSee’s kunder streame deres YouSee-indhold direkte via en app på LG TV. Med den nye app er YouSee meget tæt på målet om at være til stede på alle de platforme, som danskerne benytter.

En fjerdedel af de danske husstande har et LG TV, og derfor lancerer YouSee nu en tv- og film-app til alle LG-fjernsyn fra omkring 2015 og frem. Med den nye app er det ikke længere nødvendigt at koble fjernsynet til et tv-stik for at se Vild med Dans eller ugens fodboldbrag på et ekstra tv i den anden ende af huset.

”Tv’et er fortsat den mest populære streaming-platform, og derfor skal vores kunder selvfølgelig også kunne streame deres indhold direkte via tv’et. Den nye app er relevant, hvis man f.eks. har brug for et ekstra tv i huset, har et sommerhus, hvor der ikke er tv-stik eller blot foretrækker den virtuelle oplevelse via apps,” siger Jacob Mortensen, direktør for YouSee.

Med lanceringen af den nye app til LG, som kommer umiddelbart efter lanceringen af en app til Apple TV, kommer YouSee meget tæt på målet om at være til stede på alle de platforme, som danskerne bruger til at streame indhold.

”Sidste år lancerede vi en app til de af vores kunder, der har et Android TV, tidligere i år lancerede vi som den første distributør herhjemme en app til alle med et nyere Samsung-tv, og i starten af september kom den længe ventede app til Apple TV. Jeg er super glad for, at vi nu dækker alle de store platforme i Danmark og kan give vores kunder mulighed for at få en virkelig god virtuel tv-oplevelse, når de bruger en eller flere af vores apps,” siger Jacob Mortensen og tilføjer:

”Selvom vi nu dækker de største underholdningsplatforme i landet, så er det skam ikke slut her. Vi arbejder lige nu på at udvikle en app til Playstation 4, men det er endnu for tidligt at sætte en lanceringsdato på.”

Fakta om YouSee’s nye app til LG TV

  • ”YouSee Tv & Film” hentes som en normal app via ”App”-menupunktet på LG-fjernsynet.
  • Brugerne logger ind med deres normale YouSee-login.
  • Herefter har brugerne adgang til det samme indhold, som de har på deres YouSee Tv & Film-tjeneste og deres tv-boks.
  • Streaming-tjenesten YouSee Tv & Film er gratis for alle YouSee tv-kunder.
  • Man skal have WebOS version 2.0 eller derover for at kunne downloade YouSee-appen.

Læs mere på yousee.dk.

Billeder

Information om YouSee

YouSee
YouSee
Teglholmsgade 1
0900 København C

https://yousee.dk/

Om YouSee
YouSee udbyder internet, mobiltelefoni og tv/streaming til mere end 3 mio. danskere. Hver dag forbinder de deres kunder via landets bedste 5G mobilnetværk, ligesom de giver flest danskere de højeste internethastigheder og leverer underholdning via markedets største tv/streaming-univers. YouSee er en del af Nuuday-koncernen.

Læs mere om YouSee på yousee.dk.

Følg pressemeddelelser fra YouSee

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra YouSee

Se her, hvordan du får adgang til alle sommerens store sportsoplevelser: Wozniacki og Rune skyder massiv tv-sportssommer i gang11.6.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

YouSees TV-pakkekunder kan kvit og frit se med, når Caroline Wozniacki og Holger Rune i dag på Kanal 5 skyder en fantastisk sportssommer i gang. Med otte nye kanaler fra Warner Bros. Discovery tilgængelige fra i dag har kunder hos YouSee mulighed for at opleve alle sommerens store sportsbegivenheder: EM, Wimbledon, Tour de France, Superliga, OL mm. Og interessen for at Danmarks bredeste underholdningsunivers nu bliver endnu større er overvældende.

Flere kanaler og mere indhold på vej til YouSee-kunder: YouSee og Warner Bros. Discovery udvider samarbejdet21.5.2024 11:31:53 CEST | Pressemeddelelse

YouSee og Warner Bros. Discovery udvider nu sit samarbejde til også at inkludere den spritnye tjeneste Max samt otte af Warner Bros. Discoverys lineære kanaler. Det betyder, at YouSees tv- og streaming-kunder får glæde af endnu flere store oplevelser og mere fantastisk indhold. Samtidig vil indhold fra Warner Bros. Discovery opnå endnu større rækkevidde i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye