Matematikprofessor på Aarhus Universitet lander 10 mio. euro til forskningsprojekt
23.10.2018 19:00:00 CEST | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse

Det Europæiske Forskningsråd (ERC) har bevilget 10 mio. euro i et Synergy Grant til et forskningsprojekt ledet af matematik-professor Jørgen Ellegaard Andersen fra Aarhus Universitet. Projekt “ReNewQuantum” er en ny tilgang til kvanteteori, og skal forsøge at give en præcis matematisk definition på de såkaldte Feynman feltintegraler og åbne mulighed for at samle kvantefeltteorien med den generelle relativitetsteori – og altså udelukkende baseret på avanceret geometri og topologi. Hovedideen for projektet tager afsæt i det primære forskningsfokus ved grundforskningscenteret Centre for Quantum Geometry of Moduli Spaces (QGM), som ledes af Jørgen Ellegaard Andersen ved Institut for Matematik på Aarhus Universitet.
Synergy Grants er de største og mest prestigefulde bevillinger fra ERC, og det er første gang, en dansk forsker står i spidsen for et som såkaldt Principal Investigator – og altså første gang, et dansk universitet er vært for et. Det er også første gang, at en ERC Synergy bevilling gives til et rent matematisk/teoretisk fysik projekt.
Synergy Grants uddeles til grupper af topforskere, som bringer deres viden, kompetencer og ressourcer sammen og skaber en ny synergi, der kan løse ambitiøse forskningsproblemer, sikre paradigmeskift og bringe forskningsgrene i nye retninger. De øvrige tre deltagere er Marcos Mariño fra University of Geneva, Maxim Kontsevich fra IHES i Frankrig og Bertrand Eynard fra Institut de Physique Théorique i Canada.
Nøgleord
Kontakter
Professor Jørgen Ellegaard Andersen
Email: andersen@qgm.au.dk
Mobil: 6020 2795
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Danske studerende klar til at sende klimasatellit i rummet på Transporter-16 missionen27.3.2026 10:44:48 CET | Pressemeddelelse
Den 30. marts 2026 opsendes satellitten DISCO-2 fra Californien. Bag missionen står danske universitetsstuderende. Satellitten skal fra rummet overvåge de smeltende gletsjere i Grønland og levere data til klimaforskningen.
Fra skrald til klimateknologi: Gummihandsker får nyt liv som CO2-fanger13.3.2026 12:52:05 CET | Pressemeddelelse
Millioner af gummihandsker ender på forbrændingen eller lossepladsen, men nu har forskere på Aarhus Universitet udviklet en teknologi, der kan omdanne de brugte handsker til at fange CO2. Det er et muligt alternativ til olieafhængige løsninger, lyder vurderingen fra postdoc Simon Kildahl, som står i spidsen for projektet.
Genetisk kortlægning afslører nøglen til vinterhårdføre hestebønner10.3.2026 13:06:33 CET | Pressemeddelelse
Med et nyligt lokaliseret genetiskområde på vinterhestebønnen kan forskere nu pege på, hvad der gør at vinterhestebønnen er mere robust i koldere klimaer. Et gennembrud der på sigt kan skabe et større incitament for at så langt flere bælgplanter i f.eks. danske marker.
Ny forskning fra Aarhus Universitet: Marsvin skruer selv ned for støjen6.3.2026 07:51:33 CET | Pressemeddelelse
Den lille danske hval, marsvinet, ser ud til at være udstyret med et medfødt høreværn, som hjælper den med at beskytte sig mod kraftig støj fra blandt andet motorbåde. Resultatet overrasker forskerne bag studiet.
Hurtigvoksende træer tager over i fremtidens skove og sætter biodiversiteten under pres29.1.2026 12:03:14 CET | Pressemeddelelse
Klimakrise, skovrydning og ødelagte levesteder fremmer ensartede skove, hvor hurtigvoksende arter fortrænger oprindelige træer. Det sænker biodiversiteten, gør træerne mindre modstandsdygtige over for sygdom og reducerer skovenes evne til at lagre CO₂.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum