Miljøbevidste venner pantede på Østerbro og vandt i Det nationale Pantspil: Jeg er en totalt god fyr til at sortere skrald
I weekenden stod vennerne Magnus Hjortlund og Jonathan Holst-Bruus for tredje gang bag festivalen Knife Fest på spillestedet Mayhem i Nordvest. Og det var som et led i oprydningen, at de mandag først på eftermiddagen slæbte adskillige sække med flasker og dåser ind i pantrummet i Meny på Bryggervangen på Østerbro. Ved den første flaske gik musikken i gang, konfettien sprang, og de blev erklæret vinder nummer tre og tre i Det nationale Pantspil.
”Jeg blev først lidt forskrækket, fordi det eksploderede lige ved siden af mit hoved. Men så kom der en hel flok ud og sagde tillykke, og det var meget LOL. Jeg plejer at have en skjult kamera-joke med mine venner, så det var sjovt, at det skete for mig,” siger Magnus Hjortlund.
CO2-besparelse på niveau med Gudhjem
Det nationale Pantspil er Dansk Retursystems landsdækkende kampagne, som skal skabe opmærksomhed om de sidste 10 procent pantflasker og dåser, som ikke bliver afleveret og genanvendt. De 10 procent svarer til 140 mio. emballager om året – eller hvad der svarer til C02-udledningen for en by på størrelse med Gudhjem, hvis flasker og dåser skal produceres helt fra bunden.
De to venner, Magnus og Jonathan, var slet ikke klar over, at der var en kampagne i gang. Men de behøver heller ikke blive mindet om at aflevere tomme flasker og dåser, for det gør de allerede.
”Jeg er en totalt god fyr til at sortere skrald. Der bliver sorteret konserves og det hele. Når det kommer til pantflasker og -dåser, er det pga. pengene, at jeg afleverer dem i flaskeautomaten. Men alle andre flasker og emballager afleverer jeg også de rigtige steder,” siger Magnus og bliver suppleret af Jonathan:
”Jeg smider aldrig pantflasker ud. Der er så mange pantsamlere i København, og det er synd, hvis de skal stikke lappen ned i en skraldespand, eller panten skal gå til spilde.”
Det handler om klima og jordens ressourcer
Præmien blev overrakt at Lene Tougaard, som er marketingskonsulent i Dansk Retursystem. Hun har glædet sig meget til at overraske dagens vinder.
”Da det begyndte at regne med konfetti, løb de ud af pantrummet, fordi de blev så overraskede. Men så blev de bare så glade. Det blev vi også – og nu glæder vi os bare til at se, om kampagnen kan få danskerne til at aflevere de sidste 10 procent tomme flasker og dåser. Danskerne er i forvejen nogle af verdens bedste til at aflevere pant, og netop derfor tror vi også på, at vi kan få de sidste med. Til gavn for klimaet og jordens ressourcer.”
Kampagnen kører ind til den 7. oktober. Dansk Retursystem trækker en vinder et sted i Danmark fire gange mere i løbet af kampagnen. Du kan se kampagnefilmen, som har Mathilde Passer i hovedrollen, her.
FAKTA om kampagnen Det nationale Pantspil
Kører fra 22. august til 7. oktober 2018.
I kampagnefilmen medvirker Mathilde Passer og Jesper Ole Feit Andersen.
Præmier
En Renault Zoe el-bil i et halvt år
En cykel fra Velorbis
Et weekendophold på Ruths Hotel på Skagen for to personer
Et års forbrug af veganske snacks fra Betterbox
Fire billetter til Roskilde Festivals Clean Out Loud-camp
Målsætning
At få de resterende 140 millioner flasker og dåser med i retursystemet. Det svarer til 10.200 tons råstoffer samt en årlig CO2-udledning for en by på størrelse med Gudhjem.
Fakta: Hver dag afleverer danskerne i gennemsnit 3,5 millioner engangsflasker og dåser. Dansk Retursystem henter emballager fra cirka 15.000 steder over hele landet og sørger for, at de bliver genanvendt. Miljøvirksomheden, der er non-profit, har eneretten til at drive det danske pantsystem og er ejet af bryggerierne og reguleret af Miljøministeriet.
Nøgleord
Kontakter
Flere informationer og aftaler om interview fås hos kommunikationsdirektør Hanne Luke på tlf. 20 14 05 18 eller hlu@danskretursystem.dk
Billeder
Links
Information om Dansk Retursystem
Hver dag pantes 5,2 mio. flasker og dåser i Danmark – det svarer til, at stort set alle danskere hver dag panter en flaske eller dåse. Dansk Retursystem sørger for, at de pantede flasker og dåser bliver genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer klimaet for 210.000 tons CO2 årligt. Det danske pantsystem er et af verdens mest effektive pantsystemer og drives non-profit.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Pantsystemet er effektivt som aldrig før: 99,7 procent genanvendes i lukket kredsløb12.3.2025 09:48:36 CET | Pressemeddelelse
Når flasker og dåser genanvendes i pantsystemet, bliver hele 99,7 procent til nye flasker og dåser i et lukket kredsløb, hvor materialerne kan genanvendes igen og igen. Det fremgår af Dansk Retursystems årsrapport. Det rekordhøje niveau er en forbedring på knap 4 procentpoint i forhold til året før.
Nu bliver låget siddende på flasken19.2.2025 12:38:25 CET | Pressemeddelelse
Siden EU-direktivet om fastgjorte låg trådte i kraft sidste år, kommer hele 99% af alle pantede flasker retur med låget på. Det viser en opgørelse fra Dansk Retursystem. Det svarer til 126 tons plastik, som nu genanvendes i pantsystemet i stedet for at ende som affald.
NTO skal levere automatiseret optælleanlæg til ny pantfabrik30.5.2024 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver automationsvirksomheden NTO, der skal levere optælleanlægget til Dansk Retursystems nye pantfabrik i Fredericia. Anlægget skal håndtere flasker og dåser med pant, fra de kommer ind på fabrikken, til de bliver optalt, og flasker og dåser derefter sendes til genanvendelse.
Ny pantfabrik får sorteringsanlæg fra Bollegraaf6.5.2024 11:04:42 CEST | Pressemeddelelse
Nederlandske Bollegraaf Group har vundet udbuddet om sorteringsanlægget til Dansk Retursystems kommende pantfabrik i Fredericia. Her vil der dagligt skulle sorteres 2,5-3,5 mio. flasker og dåser, som kommer ind gennem pantsystemet vest for Storebælt.
Kasper Schmidt bliver ny CEO i Dansk Retursystem5.4.2024 13:21:55 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Retursystem henter Kasper Schmidt som ny administrerende direktør. Han kommer fra en stilling som CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S og tiltræder 1. august hos Dansk Retursystem, som driver det danske pant- og retursystem. Her afløser han Lars Krejberg Petersen, der har ønsket at fratræde i 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum