Mediegruppen A/S

Helse får flere læsere

Del
Selvom Gallup's Index Danmark tal var rigtig flotte sidst, er det lykkedes at få lidt flere læsere med i den seneste opgørelse.

Efter Helses tidligere udgiver gik konkurs opstod der et hul i registreringen af læserne ved Gallup's Index Danmark. Men det er magasinet nu kommet godt efter: 450.000 læsere i 1. og 2. kvartal 2011 er vokset til 468.000 læsere i 2. og 3. kvartal. Så læserne er ikke i tvivl om, at Helse lever og eksisterer i bedste velgående på trods af genstridige rygter om det modsatte hos annoncører og abonnenter.

– Vi har gentagne gange oplevet, at folk ringer hertil, fordi de har fået at vide, at vi er lukket. Det kan de jo så ikke forstå, når de nu sidder med et friskt magasin fra apoteket. For at sige det på godt jysk, er det da træls, at nogen går og misinformerer, men heldigvis kan vi hjælpe både annoncører og abonnenter godt videre, når de kontakter os, siger forlagsdirektør Peter Larsen fra Forlaget Mediegruppen, der bl.a. udgiver Helse.

Indtil videre er der også masser af indikationer på, at læserne kan lide den redaktionelle linje, som er blevet lagt for Helse. Som danskernes foretrukne sundhedsmagasin er det vigtigt for redaktionen at tage sundheden op til debat bl.a. ved jævnligt at have politiske og samfundsrelevante emner med.

– Vi får rigtig mange læserhenvendelser, når vi berører de områder. Hovedsageligt positive, men også enkelte sure opstød, når folk ikke er enige med f.eks. politikerne. Og vi kan lide at være i dialog med vores læsere, så det er en linje, vi vil være endnu mere skarpe på næste år, siger Peter Larsen.

Næste nummer af Helse lander på sygehuse, apoteker, venteværelser og i postkasser den 5. Januar 2012 med temaet ’Tyk, sund eller helt tilpas?’ – et tema, der bl.a. stiller spørgsmålstegn ved det sunde i voldsomme vægttab. I januarnummeret møder du Peter Ingemann, Venstre’s sundhedspolitiske ordfører Sofie Løhde, og klummeskribenten er denne gang Lene Hansson.

Information om Mediegruppen A/S

Mediegruppen A/S
Porschevej 12
7100 Vejle

75841200http://www.mediegruppen.net

Følg pressemeddelelser fra Mediegruppen A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mediegruppen A/S

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye