Færre anmeldte alvorlige arbejdsulykker i 2017
En ny årsopgørelse fra Arbejdstilsynet viser, at antallet af anmeldte alvorlige arbejdsulykker set i forhold til beskæftigelsen er faldet med 10 procent fra 2016 til 2017 efter at have ligget næsten konstant fra 2012 til 2016. Samtidig blev der i 2017 anmeldt 25 arbejdsrelaterede dødsulykker, og det er det laveste antal nogensinde registreret.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:
- En alvorlig arbejdsulykke kan ændre livet for altid for den tilskadekomne og den enkeltes familie, og det er derfor et område, jeg har stort fokus på. Faldet i anmeldte alvorlige ulykker og et historisk lavt antal dødsulykker i ’17 kan være udtryk for, at udviklingen så småt er begyndt at gå den rigtige vej, og i så fald er der grund til at glæde sig. Tallene peger dog også på, at risikoen for at blive ramt af en arbejdsulykke i nogle brancher fortsat er stor, og det er med til at understrege at forebyggelse af ulykker ikke sker med et fingerknips – det er et langt og sejt træk.
- Opgørelsen er med til at tegne et billede af, hvor der er brug for ekstra politisk opmærksomhed – og som minister følger jeg udviklingen tæt. Indtil nu har jeg igangsat en særlig indsats i landbruget og en ny tilsynsmetode i byggeriet, som er blandt de farligste brancher at arbejde i med mange alvorlige ulykker og endda dødsulykker. Samtidig er et ekspertudvalg lige nu i færd med at gentænke hele arbejdsmiljøindsatsen, herunder hvordan vi bedst forebygger arbejdsulykker, og jeg glæder mig til at modtage deres anbefalinger til efteråret.
Årsopgørelsen dækker arbejdsulykker, der er anmeldt fra. 1. januar 2012 til 31. december 2017. Det fremgår blandt andet, at der i 2017 blev anmeldt ca. 42.000 arbejdsulykker, og at antallet stort set er uændret sammenlignet med 2016. I forhold til beskæftigelsen er antallet af arbejdsulykker faldet med godt 2 procent fra 2012 til 2017.
Risikoen for at komme ud for en arbejdsulykke er større i nogle brancher end i andre. Det gælder blandt andet bygge- og anlægsområdet men også brancherne vand, kloak og affald, slagterier samt politi, beredskab og fængsler.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Vedhæftede filer
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Fra nytår får dømte kriminelle i retspsykiatrien fjernet forsørgelsesydelser11.12.2025 10:27:28 CET | Pressemeddelelse
Dømte kriminelle vil fra årsskiftet ikke længere have ret til at få udbetalt forsørgelsesydelser fra det offentlige under deres indlæggelse eller anbringelse i retspsykiatrien. Det har Folketinget vedtaget torsdag.
Forsøg giver a-kasser større ansvar for at hjælpe dagpengemodtagere i job3.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
To nye forsøg skal vise, om nye dagpengemodtagere kan have større gavn af, at der enten gives et større ansvar til a-kasserne eller skabes et mere frit valg mellem a-kasserne, kommunerne eller en anden aktør.
Nye grænseværdier skal give færre kræftramte arbejdstagere i EU1.12.2025 14:40:43 CET | Pressemeddelelse
Med det danske EU-formandskab for bordenden er EU kommet et skridt tættere på at indføre lavere grænseværdier på en række kræftfremkaldende stoffer. Det står klart ovenpå dagens rådsmøde i Bruxelles.
120 mio. kroner skal styrke sagsbehandlernes faglighed26.11.2025 13:46:51 CET | Pressemeddelelse
Med beskæftigelsesreformen får kommuner og a-kasser fremover mere frie rammer til en håndholdt beskæftigelsesindsats. En ny pulje på 120 mio. kroner kan bruges på at opkvalificere ledere og medarbejdere, så de er klar til omstillingen.
EU-Domstolen annullerer dele af mindstelønsdirektivet11.11.2025 10:27:13 CET | Pressemeddelelse
EU-Domstolen har tirsdag afsagt dom i annullationssøgsmålet om EU’s mindstelønsdirektiv, som er anlagt af Danmark med støtte fra Sverige. Af dommen fremgår det, at dele af direktivet skal annulleres.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
