Samarbejde sikrer, at alle øl- og sodavandsdåser på Roskilde Festival genanvendes
29.6.2018 10:16:08 CEST | Dansk Retursystem | Pressemeddelelse

I næste uge løber Roskilde Festival af stablen, og det giver vanen tro en masse tomme flasker og dåser. En del af dem er der ikke dansk pant på, fordi de er købt uden for Danmark. Men et samarbejde mellem Roskilde Festival og Dansk Retursystem betyder, at Dansk Retursystem i år tager alle dåser med fra festivalen, så de kommer direkte ind i et miljørigtigt system.
For i tråd med Roskilde Festivals holdning om en bæredygtig festival og Dansk Retursystems målsætning om at spare på jordens ressourcer og spare klimaet for CO2, er målet i år at sikre, at alle dåser fra Roskilde Festival skal blive til nye dåser – helt i tråd med principperne i cirkulær økonomi til gavn for klima og miljø.
”I Danmark har vi et system, der sikrer, at dåser og flasker med dansk pantmærke bliver genanvendt. Det sparer både energi, råstoffer og CO2 til gavn for klimaet. Fx sparer man 95 % energi ved at genanvende en dåse fremfor at lave en af nye råstoffer,” siger vicedirektør i Dansk Retursystem, Heidi Schütt Larsen.
Drop & Go, Superboder og pantguider
I samarbejde med Roskilde Festival tester Dansk Retursystem sin nye løsning Drop & Go på Roskilde Festival. Drop & Go gør det muligt at aflevere flasker og dåser med pant i store mængder og meget hurtigere end normalt. Maskinen tæller 120 stykker emballage i minuttet – og du får en voucher med beløbet, som kan indløses i en af pantboderne med det samme.
Derudover har Roskilde Festival etableret fire Superpantboder, tre på campingområderne og en på den indre festivalplads. I superpantboderne kan man aflevere over 100 stykker pantemballage på en gang. Superpantboderne er de eneste, hvor man kan få penge for ikke-pantbelagt emballage samt vin- og spiritusflasker uden pant.
”Den ikke-pantbelagte emballage afregnes efter vægt og skal indleveres i særligt udleverede poser. Vores pantguider sørger for at tage kontakt til dem, der samler pantdåser og -flasker, og introducerer dem til, hvordan det foregår og hvilke regler, der er,” fortæller teamchef Jan Bechmann, som har det overordnede ansvar for pantindsatsen på Roskilde Festival.
Din øldåse kommer også på festival næste år
Dansk Retursystem henter efterfølgende alle dåser og flasker. Det betyder, at de bliver genanvendt på så højt niveau, at materialet kan genanvendes til drikke- eller fødevareemballager – og dermed blive til dåser og flasker igen. Så der er altså en god chance for, at den dåse, du drikker af på Roskilde Festival i år, er den samme dåse, som du kommer til at drikke af næste år.
Fakta: Hver dag afleverer danskerne i gennemsnit 3,5 millioner engangsflasker og dåser. Dansk Retursystem henter emballager fra cirka 15.000 steder over hele landet og sørger for, at de bliver genanvendt. Miljøvirksomheden, der er non-profit, har eneretten til at drive det danske pantsystem og er ejet af bryggerierne og reguleret af Miljøministeriet.
Nøgleord
Kontakter
Flere informationer og aftaler om interview fås hos kommunikationsdirektør Hanne Luke på tlf. 20 14 05 18 eller hlu@danskretursystem.dk
Billeder

Links
Information om Dansk Retursystem
Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Antallet af pant- og retursystemer i EU mere end fordobles frem mod 203017.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere europæiske forbrugere vil i de kommende år få mulighed for at pante deres dåser og flasker. Frem mod 2030 bliver antallet af systemer mere end fordoblet, viser en ny analyse fra Dansk Retursystem. For at hjælpe de nye “pant-lande” på vej og styrke genanvendelsen af drikkevareemballager i Europa har Dansk Retursystem været blandt initiativtagerne til en fælles brancheorganisation for pant- og retursystemer, EDRSA, som mødes i disse dage i Danmark.
Danskerne panter flere dåser og flasker end nogensinde før7.4.2026 09:36:48 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har været ved pantautomaterne mere end nogensinde før. 2,2 mia. flasker og dåser blev i 2025 afleveret i det danske pant- og retursystem, hvor dåser og flasker genanvendes og bliver til nye igen. Nye EU-genbrugskrav vil dog påvirke pant- og retursystemet negativt og risikerer at føre til dyrere drikkevarer for forbrugerne.
EU’s krav om flere genbrugsflasker hjælper ikke klimaet17.3.2026 14:18:05 CET | Pressemeddelelse
I 2030 skal genbrugsflasker udgøre 10 % af markedet for drikkevarer, lyder krav fra EU. Men flere genbrugsflasker i Danmark sikrer ikke klimagevinster. Genbrugskravet vil medføre store omkostninger for bryggerierne, som vil ramme forbrugere i form af højere priser og ringere udvalg i supermarkedet, vurderer Dansk Retursystem, som mener, Folketinget og en ny regering bør lægge pres på EU-Kommissionen, så flasker og dåser, der indgår i det danske pant- og retursystem, fritages fra kravet. En ny livscyklusanalyse fra Teknologisk Institut viser, at der ikke er belæg for at konkludere, at genbrugsflasker generelt har en lavere klimapåvirkning end genanvendelige emballager.
Flere idrætsforeninger kaster sig ind i miljøkampen for at tjene penge til klubkassen3.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flasker og dåser ender for ofte i skraldespanden rundt omkring på idrætsanlæg og i sportshaller. For at komme problemet til livs, har Danmarks Idrætsforbund og Dansk Retursystem indgået et partnerskab, der har fået 250 idrætsforeninger til at samle dåser og flasker ind – og bruge pantpengene til klubkassen eller et godt formål. Succesen har fået parterne til at forlænge samarbejdet i håbet om at få endnu flere foreninger med i kampen for et bedre miljø.
Ny rekord: Forbrugerne har aldrig haft flere drikkevarer med pant at vælge imellem2.3.2026 13:11:39 CET | Pressemeddelelse
I dag kan forbrugerne vælge imellem knap 60.000 forskellige drikkevareprodukter med pant. Det er tre gange så mange som for ti år siden, viser nye tal fra Dansk Retursystem. Udviklingen er hjulpet på vej af det frie emballagevalg. Pant- og retursystemet sikrer, at det er nemt at komme på det danske marked med nye produkter, og at de tomme flasker og dåser bliver til nye igen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
