Fire studerende får støtte til at hjælpe blinde og døve

645.000 kroner.
Så meget har fire studerende i IT-Produktudvikling ved Institut for Datalogi fået i støtte af Innovationsfonden til udvikling af deres idé. De studerende har udviklet en sensor, som skal gøre hverdagen lettere for døve og blinde, ved at opfange utilgængelig information fra deres teknologier i hjemmet.
- Vores hverdag bliver mere og mere digital, og det betyder, at en blind ikke kan se displayet på mikroovnen, og en døv kan ikke høre dørklokken, og da vi i slutningen af 2017 begyndte på specialet, satte vi os for at løse det, siger Rasmus Korsgaard Kjeldgaard.
De fire beskriver sensoren, som et device, der kan gøre dit hjem til et smart-home, da den kan spore om det ringer på døren, om lyset tænder og slukker, eller om opvaskemaskinen holder op med at snurre, hvorefter man kan få besked om det på ens telefon.
- Vi fik rigtig fin respons, da vi testede det, og den ene af de to, som havde haft den siddende, ville ikke af med den igen, da den havde gjort hendes hverdag så meget nemmere, siger Christian Helding Sørensen.
Når de studerende har holdt en kort sommerferie efter specialeforsvaret d. 28 juni, glæder de sig til at komme i gang med arbejdet med deres sensor.
- Det er især godt, at vi får tilknyttet en mentor, og at vi får endnu mere skub på forretningsdelen af vores virksomhed, ellers kunne vi nemt komme til at bruge alle vores kræfter på at udvikle på vores sensor, siger Rasmus Korsgaard Kjeldgaard.
Hjælp fra HatchIT-lab
Hvad det skulle ende med havde de fire studerende ikke tænkt på, da de begyndte på deres speciale. De havde i hvert fald ikke regnet med, at de samlet ville få 45.000 kroner om måneden i et år som løn, og 105.000 kroner kvit og frit til deres projekt.
- Det betyder virkelig meget for os. Helt konkret betyder det, at vi får tid til at arbejde fuldtid med forretningsidéen, siger Rasmus Korsgaard Kjeldgaard, og tilføjer, at de nu skal søge mere støtte.
Det var især fra HatchIT-lab, at de fire fandt hjælp til deres ansøgning, da de bestemte sig for at søge ind i InnoFounder programmet.
- De var rigtig gode til at skubbe os i den retning og få os til at indse, at vores projekt kan mere end bare være et speciale, og samtidig så var der utrolig meget viden, som vi kunne hente lige inde ved forskerne på den anden side af døren, siger Mark Flarup-Jensen
HatchIT-lab er et af de fagnære iværksættermiljøer under Aarhus Universitet, hvor man især arbejder med at få start-ups ud i virkeligheden.
Gør det
De fire studerende siger, at hvis de skal give ét råd videre, hvis man overvejer at søge InnoFounder.
- Gør det. Det er det korte svar. Det er virkelig oplagt, hvis man som os læser IT-Produktudvikling, siger Tobias Emil Harbo.
Kontakter
Søren Poulsen
poulsen@cs.au.dk
Tlf: +45 87156131 / +45 20951282
&
Rasmus Kjeldgaard
rasmus@protofi.dk
Tlf: 24672451
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
International anerkendelse til Aarhus-forskere: RNA-forskning i raketfart17.6.2025 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
RNA-forskningen i Aarhus får et markant løft. To forskere fra samme institut og forskningsmiljø er netop hver blevet tildelt en af Europas mest prestigefyldte forskningsbevillinger – en sjældenhed, som vidner om både faglig tyngde og strategisk potentiale i den aarhusianske forskning.
Aarhus-forskere får millionløft til forskning i fertilitet og molekylærbiologi12.6.2025 11:06:19 CEST | Pressemeddelelse
Tre forskningsprojekter ved Aarhus Universitet modtager tilsammen over 30 mio. kr. i støtte til at forstå, hvorfor graviditet nogle gange mislykkes, hvordan miljøforurening påvirker reproduktion, og hvordan molekylære mekanismer styrer cellers funktion. Bevillingerne understreger betydningen af grundforskning med klare perspektiver for fremtidens sundhedsindsatser.
Fra molekyler til måltider: Hvordan sukkertransport har potentiale til at ændre fremtidens fødevarer28.4.2025 09:50:01 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Aarhus Universitet, som netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet PNAS, løfter sløret for, hvordan planter på molekylært niveau genkender og vælger mellem forskellige typer sukker. Ved at sammenligne to næsten identiske transportproteiner i planten Arabidopsis thaliana, afslører forskere de bittesmå strukturelle forskelle, der afgør, hvilket sukker planten optager. Resultaterne kan på sigt få betydning for både fødevareproduktion, bæredygtighed og udvikling af klimarobuste afgrøder.
Rekordmange kvote 2 ansøgere til Aarhus Universitets internationale IT-uddannelser20.3.2025 14:45:33 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Universitets IT-uddannelser har oplevet en dramatisk stigning i kvote 2 ansøgninger i 2025. Særligt de nye internationale (engelsksprogede) bacheloruddannelser – Computer Science, Data Science og IT Product Development – har oversteget alle forventninger og tiltrukket et imponerende antal ansøgere.
Erhvervskandidatuddannelse skal tiltrække og fastholde flere internationale IT-talenter31.1.2025 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet har modtaget en bevilling på 3.032.900 kroner fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til projektet Work And Study Programme in Computer Science. Projektet skal styrke rekrutteringen og fastholdelsen af internationale IT-talenter gennem erhvervskandidatordningen i datalogi (Computer Science) og bidrage til at imødekomme den store mangel på IT-specialister i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum