
Peter Viskinde bag Årgangsøl 2012
Komponisten, sangeren, guitaristen og maleren Peter Viskinde står bag etiketten på Wiibroes Årgangsøl 2012. Det kraftfulde maleri - Skovtur - afspejler Viskindes forkærlighed for at eksperimentere med det ekspressive form- og farvesprog.
Maleriet blev afsløret tidligere i dag - den 12. december - på Borgerkroen i Helsingør. Udover at pryde Wiibroes Årgangsøl 2012, er det også cover på Peter Viskindes best-of album "Årgang 2012", der også udkommer i dag. Albummet indeholder 17 af Peter Viskindes største sange fra før og nu.
"Jeg har malet lige så længe som jeg har spillet musik. Jeg har nok, gennem tiden, nået ud til flere mennesker med min musik end med mit maleri, og det er sjovt nu også at komme bredt ud med min visuelle side," sagde Peter Viskinde ved afsløringen af årets motiv på Borgerkrogen i Helsingør. Der sælges seks millioner Wiibroe Årgangsøl om året på det danske marked.
Peter Viskinde er autodidakt musiker og maler og har fra den tidlige ungdom haft begge kunstarter inde på livet. Viskende er født på Nørrebro i 1953 og voksede op i forstaden Lyngby.
De seneste år har Peter Viskinde raffineret sin malestil. Den er dog altid i forandring uden at miste fodfæstet i sin helt egen ekspressive form og farvesprog. Et mere konkret forsøg på at beskrive Peter Viskindes komplekse maleri er dog meningsløst. Malerierne med deres kraftige udstråling skal ses og mærkes.
En mørkgylden pilsner på 10,6 procent
Den mørkgyldne Wiibroe Årgangsøl er brygget på pilsnermalt og holder en alkoholprocent på 10,6, hvilket gør den til én af Danmarks stærkeste øl. Smagen er frisk og syrlig, kombineret med en let sødme. Der er anvendt ekstra humle, hvilket giver Årgangsøllen en duft af blomster. Brygget vælges af mange som den utraditionelle men velsmagende ledsager til nytårsaftenens kogte torsk. Her kommer Årgangsøllens mange smagsnuancer til sin ret. Den gyldne øl er også velegnet som aperitif, long drink og nytårsskål, når klokkerne ringer det nye år ind.
Wiibroe Årgangsøl sælges overalt i landets butikker, caféer og restauranter.
Wiibroe beder hvert år en anerkendt kunstner om at male et billede til den kraftige øl, som der hvert år sælges over seks millioner flasker og dåser af.
Yderligere information:
www.peterviskinde.dk
Kommunikationsdirektør Jens Bekke, Carlsberg, telefon 33 27 14 12
Billeder

Information om xCarlsberg Danmark A/S

Vester Fælledvej 100
1799 København V
+45 33 27 33 27http://www.carlsbergdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra xCarlsberg Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra xCarlsberg Danmark A/S
Økologisk og ufiltreret Tuborg til NorthSide og Roskilde Festival21.5.2014 10:03:35 CEST | Pressemeddelelse
I år kan festivalgæsterne på NorthSide og Roskilde Festival glæde sig til at smage en helt ny Tuborg fadøl. Den nye øl går under navnet Tuborg RÅ og er brygget på økologiske råvarer.
FCK og OB får nyt logo på trøjerne19.7.2013 13:56:11 CEST | Pressemeddelelse
I sæsonen 2013/2014 bliver Carlsberg logoet skiftet ud med Carlsbergs sodavandsmærke Carlsberg SPORT
Gl. Carlsberg Lager giver gratis adgang til Arbejdermuseet i København27.6.2013 12:58:23 CEST | Pressemeddelelse
Næste gang du nyder en Gl. Carlsberg Lager, skal du kaste et ekstra godt blik på bagsideetiketten. Den kan nemlig være din adgangsbillet til en gratis tur på Arbejdermuseet.
Hvedeøl hitter i sommervarmen29.5.2013 09:01:33 CEST | Pressemeddelelse
Når sommervarmen rammer Danmark drikker flere hvedeøl, der især er populær som velkomst eller til forretten og fisken.
Dick Kaysø på Wiibroe øl11.12.2012 15:13:42 CET | Pressemeddelelse
Skuespiller Dick Kaysø er kunstneren bag etiketten på Wiibroes Årgangsøl 2013.