Forskere knækker koden til at lave diesel og flybrændstof af træaffald

Ifølge professor Lasse Rosendahl og ph.d. Claus Uhrenholt Jensen fra AAU er potentialet i den nye teknologi enormt. Teknologien er nemlig både effektiv, bæredygtig og kan benyttes til at producere brændstoffer ud fra så forskellige ting som spildevandsslam, husholdningsaffald, træ, gylle og halm. Udvikling af teknologien kan desuden blive afsættet til et stort, dansk industrieventyr omkring produktion af biobrændsel til tung transport og luftfart.

- Det, som vi har gjort, har ikke været gjort før, og det kan få en meget stor impact på transportsektoren. Vi taler ikke om at dække et par promiller af transportsektorens behov for brændstof - vi taler om titalsprocenter. Det kan virkelig blive stort, forklarer Lasse Rosendahl.

Biobrændsel er CO2-neutralt

Claus Uhrenholdt Jensen har gennemført et erhvervsforskerprojekt, der udgør en del af et større samarbejde mellem Aalborg Universitet og Steeper Energy. I sit forskningsarbejde har han bidraget til at udvikle en teknologi, som gør det muligt at omdanne organiske materialer til anvendeligt brændstof til tung transport.

Første skridt i den proces er at lave en bio-råolie ved hjælp af Hydrothermal Liquefaction (HTL), som derefter skal raffineres til et færdigt brændstof. Selve processen modsvarer den, som olieselskaber bruger til at raffinere og destillere råolie fra eksempelvis Nordsøen til henholdsvis benzin, flybrændstof, diesel og skibsbrændstof.

Da råolien, som forskerne laver af blandt andet trætoppe, har et højt indhold af salte og ilt, kan man dog ikke umiddelbart benytte sig af konventionelle raffineringsprocesser til at få brændstoffer ud af den. Her har Claus Uhrenholt Jensen derfor udviklet nogle nye metoder, som adskiller saltene fra olien ved at forsure vandfasen med CO2 - lidt ligesom brus sænker pH’en af en cola. Forsuringen fjerner saltene og gør olien raffinérbar.

Samtidig har forskerne med støtte fra det Obelske Familiefond bygget et miniraffinaderi i Aalborg Universitets laboratorier, hvor olien kan raffineres til syntetisk og bæredygtigt diesel-, fly- og marint- brændstof, som er fuldt kompatibelt med eksisterende motorer og infrastruktur. Med andre ord, og modsat eksempelvis ethanol, methanol og biodiesel, er der ingen begrænsning for, hvor stor en andel af det nye brændstof der kan blandes i tanken på konventionelle motorer.

- Udbyttemæssigt kan vi omdanne et ton tørt træ til 400 liter brændstof. Det er en energieffektivitet på over 70 procent. Desuden er vores brændstof mere eller mindre CO2-neutralt, da CO2-udledningen svarer til den, som træet optager gennem sin levetid. Estimater viser endog, at vi potentielt kan lave brændstof med en negativ CO2-påvirkning, så man ligefrem fjerner CO2 fra atmosfæren ved at udnytte vores brændstof. Det vil være banebrydende, fortæller Claus Uhrenholdt Jensen.

Elbiler og biobrændsel går hånd i hånd

Det store potentiale i den nye teknologi skyldes, at selvom de fleste mennesker er enige om, at alle personbiler meget snart vil køre på elektricitet, er billedet et helt andet for tung trafik. Hverken skibe eller fly kommer til at blive eldrevne inden for den nærmeste fremtid, og udsigterne er også lange for lastbiler. Derfor vil der fortsat være et stigende behov for flydende brændstoffer til at forsyne verdens gods- og persontransport. Hvis vi i den sammenhæng ikke vil blive ved med at trække fossile brændstoffer op af undergrunden og samtidig bidrage til den globale opvarmning, er der derfor behov for bæredygtige alternativer.

- På den måde går elbiler og biobrændsel hånd i hånd, for vi kan ikke forsyne alle verdens motorer med biobrændsel, og vi kan heller ikke drive alle verdens transportmidler på el. Men sammen kan de to typer energi være løsningen på problemet, siger Lasse Rosendahl.

Claus Uhrenholt Jensen er i dag ansat hos Steeper Energy og håber på, at forskningsarbejdet kan blive startskuddet på et dansk industrieventyr á la Vestas, hvor hele verden vil købe danskproducerede raffinaderier til opsætning i andre lande.

- Man kan forestille sig et scenarie, hvor man i eksempelvis Skandinavien eller Canada har en masse restprodukter fra skov-, tømmer- og papirproduktion og derfor kan se en økonomisk fordel i at omdanne restprodukterne til biobrændsel, siger Claus Uhrenholt Jensen.