Mediegruppen A/S

Fedmeoperationer – hvad med psyken?

Del
Onsdag aften sender DR1 dokumentarprogrammet Fede tider om fedmeoperationer – et højaktuelt emne, som magasinet Helse også tog op i januarnummeret. Både DR og Helse sætter fokus på senfølgerne af operationerne, men derudover er der også den mentale dimension – for man kan ikke bortoperere en spiseforstyrrelse.

– Vi kender alt for lidt til senfølgerne af fedmeoperationer. Det er jo en varig ændring af mave-tarmsystemet. Sådan siger Lotte Hvas, næstformand for Det Etiske Råd og praktiserende læge i januarudgaven af Helse, Danmarks ældste sundhedsmagasin.

Hun så gerne, at der var mere forskning på området, men derudover efterlyser hun et behandlingstilbud, der bliver skræddersyet til den enkelte patient efter en ordentlig udredning af problemet.

Stadig madmisbruger

Mona Larsen er formand for den danske forening af gastric bypass-opererede, og hun har aldrig hørt om patienter, der er blevet psykisk udredt inden en operation.

– Jeg har heller aldrig selv fået undersøgt, om jeg har en spiseforstyrrelse, fortæller hun. Hun arbejder gennem GB-foreningen på, at fedmeopererede får tilbudt psykologhjælp efter en operation for at komme en eventuel spiseforstyrrelse til livs. For i værste fald udvikler patienten andre former for misbrug efter operationen, når de ikke længere kan overspise, som de plejer.

Mona Larsen selv har tabt 92 kg efter sin gastric bypass-operation og er glad for det lettere liv, det har givet hende, men hun slås stadig med de psykiske problematikker, der er årsag til, at hun i første omgang blev svært overvægtig.

– Jeg forsøger stadig at overspise hver dag. Forskellen er bare, at jeg nu bliver virkelig syg. Operationen er min form for antabus – jeg er stadig madmisbruger, nu er jeg bare en tørlagt misbruger, siger Mona Larsen.

Vil du vide mere?

  • Læs artiklen fra Helse 01/2011 her:

http://epaper.mediegruppen.net/mdg/helse/2/1

  • Læs om GB-foreningen her:

www.gb-foreningen.dk

  • Kontakt formanden for GB-foreningen Mona Larsen: tlf. 26 24 84 31, mona@gb-foreningen.dk

  • Kontakt Mette Rabæk, journalisten bag artiklen i Helse: tlf. 61 26 78 23, mette.rabaek@gmail.com

  • Kontakt Sanne Bach Lauridsen, redaktør på Helse: tlf. 51 41 05 19, sanne@mediegruppen.net

Information om Mediegruppen A/S

Mediegruppen A/S
Porschevej 12
7100 Vejle

75841200http://www.mediegruppen.net

Følg pressemeddelelser fra Mediegruppen A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mediegruppen A/S

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye