Sundhedsguru i København

Del
Mød opfinderen af den revolutionerende Kinesio Tape og hør den spændende historie om tapens filosofi og opsigtsvækkende resultater - KENZO KAZE, kiropraktor og kinesiolog, i Idrættens Hus, Brøndby, mandag d. 6. juni kl. 17.00-19.00 Pludselig opstået mulighed for at høre Kenzo Kaze, opfinderen af Kinesio Tape, der gæster København næste uge. Foreløbigt er 1000 danske fysioterapeuter blevet uddannet til at bruge tapen, der viser usædvanlige resultater. GRATIS ADGANG for presse og fagtidsskrifter. Tilmelding på tlf. 75840533/20483833 eller mail: sp@sportspharma.dk. Sportspharma sørger for fotograf til foredraget. Billeder kan efterfølgende rekvireres på overstående e-mail.

Mindst 1000 danske fysioterapeuter anvender Kinesio Tape
Det er vanskeligt at sige nej til en behandling, som reducerer smerte og forbedrer kroppens heling. Det er formodentlig en af årsagerne til, at antallet af danske fysioterapeuter, der anvender Kinesio Tape i deres behandling, nu har rundet de 1000. Samtidig bliver tapen benyttet på en række af landets sygehuse.

Det enestående ved Kinesio Tape er, at det skaber en effekt blot ved at give huden et mikroskopisk løft. Blodcirkulationen bliver dermed øget, og kroppens egne transportsystemer kan fungere bedre. En enkel metode som giver mulighed for at behandle en række symptomer effektivt.

Ikke kun til sportsfolk
Serena Williams bruger som en række andre professionelle sportsfolk Kinesio Tape. I Danmark anvender fysioterapeut for bl.a. Skjern Håndbolds ligahold og det danske håndboldlandshold, John Bruun, Kinesio Tape på sine patienter. Han omtaler tapen som dét produkt, der har rykket mest ved hans måde at behandle patienter på, og han anvender den ikke blot til elitesportsudøvere. På hans klinik i Ribe indgår tapen fx i behandlingen af brystopererede kvinder med stærke smerter i armene og patienter med kroniske smerter.

Enkel, effektiv og ufarlig behandlingsform
Den enkle behandlingsform er udviklet helt tilbage i 1973 af den japanske kiropraktor og kinesiolog Kenzo Kaze. Den bygger på ideen om at styrke kroppens selvhelbredende kræfter 24 timer i døgnet. Indsamling af data fra forsøg og utallige behandlinger, har gjort, at tapen løbende er blevet forbedret. Samtidig er teknikken udviklet, så man i dag kan bruge tapen bredt i inden for både forebyggende behandling, smertelindring og rehabilitering.

Kinesio Tape kan eksempelvis reducere smerte og hævelse samt stimulere svage punkter. Den giver mulighed for maksimal kontraktion og hvile af musklerne, hvilket også øger effekten i det dybere lymfesystem. Derudover er tapen effektivt til neurologiske symptomer, fordi det påvirker hudens sansereceptorer.

Effektiv efter operationer
Den effektive behandling med Kinesio Tape bliver i dag benyttet på flere af landets hospitaler bl.a. i forbindelse med operation af livmoderhalskræft. Det er her ikke ualmindeligt, at kvinderne efterfølgende er plaget af lette lymfødemgener i benene. Den cirkulation, man skaber ved at give huden det mikroskopiske løft, har en god effekt på dette problem, der ofte giver uro, smerter og tyngdefornemmelser.

Generelt er Kinesio Tape effektivt efter operationer, fordi den kan bidrage til, at de efterfølgende hævelser hurtigere fortager sig. Derudover fremhæver man hos Sports Pharma, at patienter med neurologiske symptomer har stor glæde Kinesio Tape. Det kan fx være efter en hjerneblødning, hvor man har mistet følelsen i dele af kroppen.

Anvendelse kræver indsigt
Afhængig af diagnose, skade eller smerte klipper man tapen, så den passer til det område, man ønsker at behandle. Man strækker huden, sætter tapen på og opnår dermed det nævnte løft. Det lyder enkelt, men det kræver faktisk en del indsigt at anvende tapen korrekt i forhold til den konkrete diagnose, skade eller smerte.

Anvendelse af Kinesio Tape kræver både sundhedsfaglig viden og kendskab til teknikken. Patienterne kan derfor ikke selv påsætte tapen og fagfolk kan først købe den hos Sports Pharma, når de har gennemgået et kursus.

- Det er for os en måde at gøre vores til, at patienterne får en seriøs behandling, slutter Kristian Seest fra Sports Pharma.

Vedhæftede filer

Information om Mediegruppen A/S

Mediegruppen A/S
Porschevej 12
7100 Vejle

75841200http://www.mediegruppen.net

Følg pressemeddelelser fra Mediegruppen A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mediegruppen A/S

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye