Loft over klassekvotient en bombe under gymnasierne

Gymnasieeleverne får muligvis bedre komfort, hvis det netop indgåede forlig om maksimalt 28 elever i en gymnasieklasse bliver en realitet. Til gengæld vil de inden længe mangle undervisning, fordi deres skole er gået konkurs. De afsatte 120 millioner kroner er nemlig langtfra nok til at dække den reelle merudgift, som gymnasierne estimerer til at være langt højere.

”D et er en katastrofe for sektoren samlet set. Gymnasierne vil slet og ret være i fare for at gå konkurs. Det er fastsat i loven, hvor meget undervisning en gymnasieelev skal have. Det er også fastsat i lærernes overenskomst, hvor meget af deres arbejdstid, de må undervise. Og hvis det nu også bliver fastsat i loven, hvor mange elever, der må være i en klasse, så har vi en helt fast pris på, hvad det koster at få en elev igennem gymnasiet – og en betaling, der ligger langt under. Og så vil gymnasierne reelt være i fare for at gå konkurs. Alternativt skal alle andre aktiviteter end undervisning fjernes med det samme”, siger rektorformand Jens Boe Nielsen.

Vil ikke mindske frafald

Størstedelen af de aktiviteter, som skal bortfalde, er aktiviteter, som er rettet mod elever, som har brug for ekstra hjælp, hvis de skal bestå studentereksamen. Og det er paradoksalt, for det er netop de elever, som regeringen vil hjælpe med et loft over klassekvotienten.

”Lektiecafeer, mentorordninger, ekstra studievejleding og psykologhjælp forsvinder fra den ene dag til den anden, hvis regeringens forlig bliver virkelighed på skolerne. Og så vil vi se en markant stigning i frafaldet. For det er netop en målrettet indsats rettet mod de svage elever, der er behov for. Ikke en generel nedbringelse af klassekvotienten”, siger Jens Boe Nielsen.

Ikke plads til flere elever

Det er ikke kun økonomien, der bliver et problem. Når der skal være færre elever i en klasse, skal der oprettes flere klasser – og dem er der ikke plads til på gymnasierne i dag.

”Mange gymnasier har allerede i dag pladsproblemer. Derfor er det godt spørgsmål, hvor de nye pladser skal placeres. Det håber jeg, regeringen har et svar på, for hvis vi skal ud og leje lokaler eller barakker, er udgiften endnu højere”, siger Jens Boe Nielsen.

Rektorer foretrækker også mindre klasser

Rektorerne er principielt enige i regeringens politik om færre elever i klasserne. Men et politiske ønske må bakkes op med den nødvendige økonomi.

”Vi er principielt enige med regeringen i, at det er en fordel at bringe klassekvotienten ned nogle steder, fordi der er gymnasier, hvor der simpelthen sidder flere elever, end der er plads til, i en klasse. Men regeringen bliver nødt til at indse, at det koster penge. Alene de almene gymnasier og to-årigt hf vil blive mindst 183 millioner kroner dyrere. Og dertil kommer hhx og htx, som slet ikke er med i det regnestykke”, siger rektorformanden.

Regnestykke

Der går lige nu 90.000 elever på stx og to-årigt hf og den gennemsnitlige klassekvotient er 29,0. Det giver omkring 3100 klasser på landsplan. Hvis der kun må være 28 i en klasse, skal der således pilles én elev ud af hver klasse, som skal have undervisning i en ny klasse. Det er 3100 elever. Uddannelsestaxametret for en gymnasielev er omkring 59.000 kr. om året – det bliver i alt en udgift på 183 millioner kr. – som vel og mærke kun dækker de almene gymnasier og det toårige hf. Dertil kommer en tilsvarende udgift til hhx og htx. Regeringen har samlet set afsat 120 millioner kr.

Kilde: Lectio (gymnasiernes studieadministrative system), UNI-C

Kontakt:

Jens Boe Nielsen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, mobil 2632 5899

Helle Otte, direktør, Gymnasieskolernes Rektorforening, mobil 2421 1281

Ulla Lena, kommunikationschef, Gymnasieskolernes Rektorforening, mobil 3148 1927