
Få dropper ud af gymnasiet
Når man starter i 1.g. på stx, er der 84 procents chance for, at man bliver student. Og selv hvis man dropper ud af stx, klarer man sig bedre, end de kammerater, der startede på enten hhx, htx eller hf. Kun seks procent af de elever, der begynder i stx, ender nemlig uden uddannelse - og dermed klarer stx sig markant bedre end nogen anden gymnasial ungdomsuddannelse. Det viser en undersøgelse fra Rektorforeningen om frafald og omvalg i de gymnasiale ungdomsuddannelser. Undersøgelsen følger de 40.145 unge, som i 2005 begyndte i en gymnasial ungdomsuddannelse.
Undersøgelsen viser også, at karaktergennemsnittet fra folkeskolen er mest afgørende for, hvordan de unge klarer sig.
Fagligt stærke elever vælger stx
Det lave frafald på stx skyldes først og fremmest, at de fagligt stærke elever vælger stx, når de skal vælge ungdomsuddannelse.
”Undersøgelsen viser, at når der er så få, der dropper ud af stx, så hænger det i høj grad sammen med, at de dygtigste elever vælger at gå på stx. Jeg tror det, det er fordi, vi har noget at tilbyde de elever. En studieforberedende uddannelse med høj faglighed og nogle trygge rammer med fokus på den enkelte elev”, siger Jens Boe Nielsen, formand for Rektorforeningen.
Konference om frafald i ungdomsuddannelserne
Med afsæt i den omfattende undersøgelse, afholder Rektorforeningen den 7. september en konference om frafald i ungdomsuddannelserne på Den Sorte Diamant i København. Her skal deltagerne blandt andet diskutere, hvordan man kan blive endnu bedre til at fastholde elever, så flere unge får en ungdomsuddannelse.
”Det almene gymnasium er blevet en uddannelsesmagnet. Så selvom frafaldet er lavt på stx, så har vi i dag så mange elever, at en lille forbedring af fastholdelsen, vil få mange flere elever igennem. De fleste af vores elever har et stort fagligt overskud. Men vi har også elever, for hvem gymnasiet er en fremmed verden. Det er først og fremmest dem, der er de udsatte. Og det er dem, vi skal fokusere på at fastholde” siger Jens Boe Nielsen.
Kontakt:
Jens Boe Nielsen, formand for Rektorforeningen, mobil 26325899
Helle Otte, direktør i Rektorforeningen, tlf. 33188263 eller mobil
Ulla Lena, kommunikationsrådgiver i Rektorforeningen, tlf. 33188265 eller mobil 31481927
Fakta om undersøgelse ”Veje og omveje i gymnasiet”
Læs hele rapporten på www.rektorforeningen.dk
Rapporten følger de 40.145 unge, der begyndte i en gymnasial ungdomsuddannelse i 2005. De unge er fulgt frem til 2009. Undersøgelsen afdækker de unges vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. Og hvad der karakteriserer de unge, som falder fra.
Rapporten konkluderer , at stx har det laveste reelle frafald af de fire gymnasiale uddannelser. Det reelle frafald defineres som de unge, der falder fra uden at få en anden uddannelse.
Det reelle frafald på stx er 6 procent
Det reelle frafald på htx er 9 procent
Det reelle frafald på hhx er 10 procent
Det reelle frafald på hf er 17 procent
Rapporten konkluderer også , at der er flest stx elever, som gør den uddannelse færdig, som de startede på.
84 procent af de elever, der begyndte på stx, gennemførte stx
76 procent af de elever, der begyndte på hhx, gennemførte hhx
73 procent af de elever, som begyndte på hf gennemførte hf
72 procent af de elever, der begyndte på htx, gennemførte htx
Rapporten konkluderer , at det er karaktergennemsnittet fra grundskolen, som er mest afgørende for, om eleven falder fra i en gymnasial uddannelse. En elev med under 8 i karaktergennemsnit (efter den gamle karakterskala) har 7 gange større risiko for at falde fra, end eleven med over 9 i snit. Elever med mellem 8 og 9 i snit er 2,5 gange mere tilbøjelige til at falde fra end dem, med over 9 i snit.
Rapporten konkluderer også , at blandt andet faderens højeste uddannelse og sociale problemer har nogen betydning for, om en elev falder fra. Hvis faderens højeste uddannelse er grundskolen er eleven 1,6 gange mere tilbøjelig til at falde fra, end hvis faderen har en lang videregående uddannelse.
Rapporten konkluderer til gengæld, at hverken etnicitet eller efterskoleophold harbetydning for, om eleven falder fra.
Læs hele undersøgelsen på www.rektorforeningen.dk
Information om Gymnasieskolernes Rektorforening
Ny Vestergade 13 st
1471 København K
3318 8260http://www.rektorforeningen.dk/
Følg pressemeddelelser fra Gymnasieskolernes Rektorforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gymnasieskolernes Rektorforening
Rektorforeningen gør op med myter10.9.2012 09:25:11 CEST | Pressemeddelelse
Det er en myte, at der er for mange elever, der vælger stx som ungdomsuddannelse. Ligesom det er en myte, at stx-studenter ikke bruger deres uddannelse til noget, eller at de ofte dobbeltuddanner sig. Det er på tide, at man forholder sig til de unge, som falder fra, eller aldrig kommer i gang med en ungdomsuddannelse – i stedet for de 30 procent, som går i stx, mener rektorformand.
Landstal: De unge vil i gymnasiet22.3.2012 15:48:09 CET | Pressemeddelelse
Stadigt flere unge vil i gymnasiet. Stærke uddannelser i et trygt miljø er forklaringen på gymnasiets store succes, siger rektorformanden.
Rektorforeningens formand genvalgt 23.11.2011 17:30:12 CET | Pressemeddelelse
Formand for Gymnasieskolernes Rektorforeningen Jens Boe Nielsen er genvalgt som foreningens formand for de næste to år. Ny næstformand er Anne-Birgitte Rasmussen, rektor på Københavns Åbne Gymnasium.
Loft over klassekvotient en bombe under gymnasierne18.11.2011 10:08:42 CET | Pressemeddelelse
Forliget om 28 i en gymnasieklasse er en katastrofe for de gymnasiale ungdomsuddannelser. Rektorerne er principielt enige i politikken, men de afsatte 120 millioner kroner rækker ikke langt.
Gymnasierne: Klassestørrelse har ikke betydning for karaktergennemsnittet 9.8.2011 16:02:10 CEST | Pressemeddelelse
Ikke overraskende, siger rektorformanden, som kalder klassekvotient et forældet begreb. I mange år har man troet, at der var en negativ sammenhæng mellem klassestørrelse og elevernes faglige formåen, så elever i større klasser fik dårligere karakterer end elever i små klasser. Nu viser tal fra gymnasierne, at der ingen sammenhæng er.