Dansk Retursystem: Rekordmange tomme flasker og dåser genanvendes

Dansk Retursystems årsrapport for 2017 er netop offentliggjort, og den byder på flere nye rekorder i klimaets navn. Sidste år leverede danskerne hele 1,2 milliarder emballager med pant tilbage - det største antal nogensinde. Det skyldes en stigning i mængden af returemballage på 4 % kombineret med, at det er lykkedes at fastholde den høje returprocent på 90 %.
”Det er tredje år i træk, vi oplever denne høje returprocent, og for mig vidner det om, at vi i Danmark har et pantsystem, som befolkningen bakker op om. Det er en fælles indsats, som er til gavn for miljøet og for klimaet,” siger administrerende direktør, Lars Krejberg Petersen, som er yderst tilfreds med de mange mængder, der afleveres tilbage.
Den cirkulære økonomiske model, som det danske pantsystem bygger på, sikrer, at flasker og dåser genanvendes og kommer tilbage som nye drikke- og fødevareemballager. Ved at genanvende reduceres forbruget af jordens råstoffer, naturen skånes, og så har det danske pantsystem også en direkte effekt på klimaet. I 2017 var CO2-besparelsen 114.000 tons.
Parat til næste skridt
Siden engangsemballagen i 2002 gjorde sit indtog på det danske marked, er mængden af engangsemballager med pant, der bliver sendt retur, steget fra 41,2 millioner det første år til 1,2 milliarder sidste år. Virksomheden har derfor også konstant fokus på effektivisering, men mængderne har med tiden givet pladsproblemer, og virksomheden står nu over for at skulle bygge en ny fabrik i Høje Taastrup.
”Vi har kontinuerligt effektiviseret systemet for at kunne følge med. F.eks. bliver både dåser og plastikflasker i dag mast ude i butikkerne, inden vi henter dem. Det sparer både fragt, og dermed CO2 samt sorteringskapacitet på fabrikkerne. Det er nogle af de teknikker og erfaringer, vi bygger videre på, når vi tager næste skridt mod en endnu mere grøn og moderne virksomhed,” siger Lars Krejberg Petersen.
Med den nye fabrik følger også helt ny teknologi og robotter. Derfor er Dansk Retursystem også for længst gået i gang med at opgradere kompetencerne hos deres ansatte.
Byggeriet af den nye fabrik begynder i sensommeren 2018.
Fakta: Hver dag afleverer danskerne i gennemsnit 3,5 millioner engangsflasker og dåser. Dansk Retursystem henter emballager fra cirka 15.000 steder over hele landet og sørger for, at de bliver genanvendt. Miljøvirksomheden, der er non-profit, har eneretten til at drive det danske pantsystem og er ejet af bryggerierne og reguleret af Miljøministeriet.
Nøgleord
Kontakter
Flere informationer og aftaler om interview fås hos kommunikationsdirektør Hanne Luke på tlf. 20 14 05 18 eller hlu@danskretursystem.dk
Billeder

Links
Information om Dansk Retursystem
Hver dag pantes 5,2 mio. flasker og dåser i Danmark – det svarer til, at stort set alle danskere hver dag panter en flaske eller dåse. Dansk Retursystem sørger for, at de pantede flasker og dåser bliver genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer klimaet for 210.000 tons CO2 årligt. Det danske pantsystem er et af verdens mest effektive pantsystemer og drives non-profit.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Danskerne panter for pengene – og forstår de miljøgevinsterne, panter de endnu mere8.5.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
At få penge som belønning er den største motivationsfaktor, når danskerne panter dåser og flasker. Men de, som kender til gevinsterne for miljøet, panter endnu mere, viser en ny analyse af danskerne pantvaner. Dansk Retursystem lancerer på den baggrund i dag en ny kampagne, der skal løfte danskernes forståelse af pantsystemet og få endnu flere dåser og flasker retur og genanvendt.
Pantsystemet er effektivt som aldrig før: 99,7 procent genanvendes i lukket kredsløb12.3.2025 09:48:36 CET | Pressemeddelelse
Når flasker og dåser genanvendes i pantsystemet, bliver hele 99,7 procent til nye flasker og dåser i et lukket kredsløb, hvor materialerne kan genanvendes igen og igen. Det fremgår af Dansk Retursystems årsrapport. Det rekordhøje niveau er en forbedring på knap 4 procentpoint i forhold til året før.
Nu bliver låget siddende på flasken19.2.2025 12:38:25 CET | Pressemeddelelse
Siden EU-direktivet om fastgjorte låg trådte i kraft sidste år, kommer hele 99% af alle pantede flasker retur med låget på. Det viser en opgørelse fra Dansk Retursystem. Det svarer til 126 tons plastik, som nu genanvendes i pantsystemet i stedet for at ende som affald.
NTO skal levere automatiseret optælleanlæg til ny pantfabrik30.5.2024 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver automationsvirksomheden NTO, der skal levere optælleanlægget til Dansk Retursystems nye pantfabrik i Fredericia. Anlægget skal håndtere flasker og dåser med pant, fra de kommer ind på fabrikken, til de bliver optalt, og flasker og dåser derefter sendes til genanvendelse.
Ny pantfabrik får sorteringsanlæg fra Bollegraaf6.5.2024 11:04:42 CEST | Pressemeddelelse
Nederlandske Bollegraaf Group har vundet udbuddet om sorteringsanlægget til Dansk Retursystems kommende pantfabrik i Fredericia. Her vil der dagligt skulle sorteres 2,5-3,5 mio. flasker og dåser, som kommer ind gennem pantsystemet vest for Storebælt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum