Positiv udvikling i landdistrikterne: Flere i job og et boligmarked i fremgang
30.4.2018 13:16:55 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

De positive udviklingstendenser har bredt sig over hele landet og dermed også flere danske landdistriktskommuner, lyder konklusionen i regeringens årlige regionale- og landdistriktspolitiske redegørelse. I 91 ud af 98 kommuner er flere i job end for tre år siden, ligesom antallet af bolighandler er steget i 96 danske kommuner, fremgår det af redegørelsen.
De positive strømninger sætter gang i optimismen hos Landdistrikternes Fællesråd.
- Det er med glæde, at jeg læser årets redegørelse. Vi deler et ønske med regeringen om at skabe et land i bedre balance og arbejder hver dag for at skubbe balancen i den rigtige retning. Derfor er det glædeligt, at væksten er kommet til flere områder af landet, omend ikke alle steder endnu er med, udtaler formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
Og væksten skal hjælpes lidt på vej i nogle områder, understreger regeringen i redegørelsen. Det er nemlig ikke alle områder, hvor det økonomiske opsving pr. automatik har medført en positiv udvikling, står der.
Netop derfor er det fuldstændig afgørende at fastholde fokus på at forbedre de rammevilkår, der kan virke som barrierer for vækst flere steder i landet, understreger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
- Midt i glæden over de positive toner i årets redegørelse må vi ikke glemme, at alle skal med. Vi er et lille land, der ikke bør acceptere, at der skabes et geografisk A- og B-hold. Væksten drives i høj grad frem af de mange produktionsvirksomheder, som er beliggende rundt om i de danske landdistrikter. Derfor skal vi fastholde fokus på at gøre det attraktivt ikke bare at drive virksomhed, men også at bo, leve og arbejde i landdistrikterne, siger han og understreger:
- Vi skal tænke helhedsorienteret i forhold til at brede udviklingen ud til hele landet. Det handler om mange forskellige rammevilkår, fx at sikre ordentligt bredbånd, så vi ikke har områder, hvor et internet i sneglefart hæmmer erhvervsudviklingen. Derudover er der branchespecifikke rammevilkår, planlovsmuligheder, uddannelsesmuligheder og endelig udlånsmuligheder i alle egne af Danmark, så et postnummer ikke spænder ben for køb af hverken bolig- eller erhvervsejendom. Endelig må vi ikke glemme den borgernære kernevelfærd, der skal være tilgængelig for alle landets borgere uanset bopæl.
Behov for politisk vilje og handlekraft
I redegørelsen fremgår det, at regeringen har gennemført mere end 110 ud af 120 initiativer fra 2015-udspillet Vækst og Udvikling i hele Danmark.
Den politiske handlekraft glæder formanden for Landdistrikternes Fællesråd:
- Det seneste år har budt på mange gode initiativer fra regeringens side. Den anden flytterunde af statslige arbejdspladser har tilgodeset mange danske landdistrikter med både arbejdspladser og de vigtige uddannelsesstationer, ligesom moderniseringen af planloven har gjort en reel forskel for vækstmulighederne i flere landdistrikter, udtaler Steffen Damsgaard, der også har siddet med i erhvervsminister Brian Mikkelsens Udvalg for levedygtige landsbyer.
Udvalget afleverede sine anbefalinger til ministeren i starten af april, og Steffen Damsgaard forventer, at mange af forslagene bliver til virkelighed.
- Skal vi fortsætte de gode takter, som årets regionale- og landdistriktspolitiske redegørelse vidner om, kræver det politisk vilje og handlekraft. Jeg håber, regeringen og resten af Christiansborg vil udvise begge dele og realisere anbefalingerne fra Udvalget for levedygtige landsbyer, selvom det koster penge, udtaler Steffen Damsgaard.
Find den regionale-og landdistriktspolitiske redegørelse hos Erhvervsministeriet.
Nøgleord
Kontakter
Eva Østergaard, pressemedarbejder i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 5385 0127, mail eoe@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Vælgerne ønsker fokus på et Danmark i geografisk balance25.3.2026 17:13:15 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen har tydeligt vist, at kløften mellem land- og yderområder og byerne har vokset sig for stor. Befolkningen i landdistrikterne har sat kryds ved partier, som ønsker et land i bedre geografisk balance. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en langsigtet plan for et Danmark i bedre geografisk balance.
Ros til markant landdistriktsudspil fra Danmarksdemokraterne17.3.2026 12:43:20 CET | Pressemeddelelse
Danmarksdemokraterne lægger i et nyt landdistriktsudspil op til markante investeringer og strukturelle ændringer på tværs af politikområder for at styrke udviklingen uden for de største byer. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
V-forslag om bedre lånemuligheder på landet får ros af Landdistrikternes Fællesråd15.3.2026 15:50:58 CET | Pressemeddelelse
Udfordringer med boliglån på landet er blevet et varmt emne i valgkampen. Nu melder Venstre sig på banen med forslag om ”ret til realkreditlån” i landdistrikterne og et nyt partnerskab, der skal definere de zoner, hvor retten til realkreditlån skal gælde. Landdistrikternes Fællesråd bakker op om forslagene.
Landdistrikter: Manglende boligfinansiering skubber landdistrikter hen mod afvikling12.3.2026 09:34:52 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen er i fuld gang og flere partier har meldt sig på banen med bedre lånemuligheder i landdistrikterne. Hos Landdistrikternes Fællesråd kvitterer man for forslagene, men efterlyser samtidig en 2035-plan for et Danmark i balance.
Landdistrikter: Over 300 folkeskoler lukket, nye lukninger knækker landet10.3.2026 10:33:28 CET | Pressemeddelelse
Flere end 300 folkeskoler er lukket siden 2007 – og særligt i land- og yderkommunerne er folkeskolerne forsvundet fra landkortet. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Udviklingen er et alvorligt tegn på, at Danmark er i gang med at knække over, advarer Landdistrikternes Fællesråd, og efterlyser en 2035-plan for et Danmark i balance.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum