Ny morgenbriefing fra Ritzau skal skrives fra Sydney

Ritzau Morgen 06 er navnet på Ritzaus morgenbrief, der skal give kunderne et hurtigt overblik over, hvad nyhedsbureauet ser som de vigtigste nyheder og de kommende begivenheder for dagen.
”Udfordringen i dagens medieverden er ikke at finde nyheder – det er derimod at få overblik og sammenhæng i de mange nyheder, som vi alle bliver bombarderet med. Samtidig er det også vigtigt, at være klædt på til de vigtigste begivenheder, som kommer til at præge det kommende døgn,” siger Lars Vesterløkke, Ritzaus administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør.
Ritzau har arbejdet med at udvikle det nye morgenbrief i flere måneder. En lang række kundemøder har givet mange input, og blandt konklusionerne fra disse møder er, at morgenbriefingen skal være nem at overskue og hurtig at læse, ellers falder kunderne fra.
”Samtidig er det vigtigt, at morgenbriefingen både skal indeholde døgnets vigtigste nyheder samt et overblik over de begiveheder, der kommer til at sætte dagsordenen det kommende døgn,” siger Lars Vesterløkke.
Ritzaus morgenbrief vil samtidig betyde, at kunderne hurtigt vil få indblik i, hvad der er størst på de sociale medier, og hvad papiraviserne har på forsiden og i deres ledere.
Flere danske medier har i dag et morgenbrief, og disse medier kan fremadrettet fra kl. fem om morgenen – hvis de ønsker det – bruge dele eller hele Ritzaus morgenbrief som afsæt for deres eget. Ritzaus morgenbrief bliver nemlig udsendt på nyhedstjenesten kl. fem alle hverdage, mens den bliver sendt ud på mail en time senere.
Produktionen af Ritzaus morgenbrief kommer til at ske fra Sydney, hvor Ritzaus nattetjeneste bliver skrevet fra. Ritzau flyttede nattevagterne til Australien for snart seks år siden. I dag har en lang række andre nyhedsbureauer og medier kopieret Ritzau således, at der nu er næsten 40 europæiske journalister, der har lejet sig ind hos AAP, det australske nyhedsbureau.
Billeder
Information om Ritzaus Bureau A/S
Følg pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau A/S
Ritzau henter erfaren kommerciel direktør22.4.2025 11:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Ritzaus nye kommercielle direktør, CCO, kommer med omfattende erfaring. Senest har han været CEO i IIH Nordic, og før det har han haft flere kommercielle direktørstillinger i blandt andet medie- og telebranchen.
Ritzau lander overskud i år med direktørskifte8.4.2025 15:43:28 CEST | Pressemeddelelse
Ritzaus Bureau kom ud af 2024 med sorte tal på bundlinjen. Den nyligt offentliggjorte årsrapport viser, at året endte med et samlet resultat på knap 10 mio. kr.
Marie Louise Andersen bliver ny redaktionschef hos Ritzau Scanpix3.2.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med ansættelsen af Marie Louise Andersen besætter Ritzau Scanpix en af de mest centrale stillinger i den danske billedbranche. Ritzau Scanpix leverer billeder og video til hele den danske mediebranche, og redaktionschefen er omdrejningspunktet i forhold til at sikre det rigtige indhold i den rigtige kvalitet.
Simply.TV køber Inflow Media3.7.2024 12:41:05 CEST | Pressemeddelelse
Ritzaus Bureau og det norske nyhedsbureau NTB sælger Inflow Media AS til metadatavirksomheden Simply.TV.
Ritzau opgraderer på engelsk16.5.2024 10:21:23 CEST | Pressemeddelelse
Åbner nyt site med Danish News in English
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum