Simpelt gitter øger effekten af brændselsceller med over 30 procent
TurbuGrid er navnet på et lille plastikgitter på ca. 16 x 16 cm, der kan øge effekten af en luftkølet brændselscellestak markant. AAU-forskeres forsøg viser en stigning i effektiviteten på mindst 33,5 procent, men det kan formentligt blive til endnu mere, hvis gitteret tilføjes helt nye brændselscellestakke. Årsagen er, at man med gitteret tilfører turbulens til den luft, der strømmer ind i kanalerne i stakken. Turbulensen har stor effekt på den varmeoverførsel, der sker i brændselscellerne, og det har stor betydning for, hvor stor strømtæthed, man kan opnå fra brændselscellerne.
- Vi vil gerne have brændselscellen til at operere ved ca. 50-60 grader, fordi reaktionen mellem ilt og hydrogen har de bedste betingelser ved den temperatur. Derfor har vi brug for en effektiv metode til at overføre den spildvarme, der opstår inde i brændselscellen, så cellen ikke bliver for varm, siger Torsten Berning, der er lektor på Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet.
Den luft, der trækkes gennem en brændselscellestak, strømmer laminart (det modsatte af turbulent). Men forskerne fra Aalborg Universitet har nu fundet ud af, at man ved at tilføre kunstig turbulens til luftstrømmen ved brug af det lille plastikgitter kan øge varmeoverførslen til luften og dermed sikre en øget effektivitet, fordi brændselscellen ikke bliver for varm.
At tilføre kunstig turbulens til luftstrømningen er en radikal ændring i tilgangen til at få en brændselscellestak til at yde mere. Det skyldes, at fokus på at opnå en højere effektivitet tidligere har kredset om at undgå trykfald og ikke på at effektivisere varmeoverførslen.
- Tidligere har forskere og industrien haft som mål, at skabe en luftstrømning, der var så laminar som overhovedet muligt. Men vores forskning viser, at det handler meget mere om at sikre en effektiv varmeoverførsel, og den kan man opnå ved at tilføre turbulens, siger Torsten Berning.
Jo mere strøm desto mere varme
Jo mere strøm, der trækkes ud af en brændselscellestak, jo varmere bliver stakken. Derfor er det vigtigt at opnå en bedre kontrol over temperaturen inde i cellerne. Med luft, der strømmer laminart, er varmeoverførslen temmelig ringe, og det sætter en begrænsning for, hvor meget strøm, der kan trækkes ud af brændselscellestakken.
- Hvis vi ikke er gode til at kontrollere varmeoverførslen, bliver stakken hurtigt for varm, og vi kan ikke trække så meget strøm ud, som der reelt er potentiale for. Men ved at tilføre turbulensen ser vi markante resultater i forhold til at sikre en effektiv varmeoverførsel til luften – og dermed også en markant stigning i brændselscellens effektiviteten, fortæller Torsten Berning.
Alt indeni en brændselscelle er så småt, er det svært at udregne og måle temperaturen præcist. Derfor har Torsten Berning og hans forskerkolleger benyttet computermodeller i kombination med fysiske eksperimenter. Og resultaterne fra både i modellerne og virkeligheden har været klare: En markant øget effektivitet, når gitteret tilføjes.
Øget levetid for gamle brændselsceller
De luftkølede brændselsceller bliver i dag brugt i blandt andet nødstrømsanlæg til IT og telecom-industrien og til mindre droner. Brændselscellerne holder typisk i 5-6 år afhængigt af, hvordan de er blevet driftet, men ved at tilføje gitteret til en brændselscellestak, vil det være muligt at forlænge levetiden, fordi temperaturen i cellerne er kontrolleret på en mere hensigtsmæssig måde. En luftkølet brændselscellestak koster mindst 1000 $/kW, så udover at bruge gitteret på nye stakke, kan det også være en god forretning at tilføje det til dem, der allerede er i drift.
Aalborg Universitet og Torsten Berning har søgt om patent på opfindelsen og søger nu industrielle partnere, der er interesseret i et fremtidigt samarbejde. Blandt andet bliver opfindelsen vist frem på Danish IP Fair den 29. maj, hvor de bedste opfindelser fra alle danske forskningsinstitutioner bliver udstillet i et samlet event.
Projektet bag opfindelsen TurbuGrid er støttet af EUDP.
Nøgleord
Kontakter
Torsten Berning, lektor på Institut for Energiteknik, 9940 9261, tbe@et.aau.dk
Sanne Holm Nielsen, pressekontakt, AAU, 9940 3517, shn@adm.aau.dk
Billeder

Vedhæftede filer
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Prøve- og karakterfrihed kan skabe gode betingelser for trivsel, motivation og faglig fordybelse, men ikke uden at noget sættes i stedet for11.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse af fri- og efterskoler der arbejder med prøve- og karakterfrihed viser, at langt hovedparten af eleverne er glade for at gå i skole, motiverede for skolearbejdet og oplever sig selv som fagligt stærke. Men det er langt fra uden udfordringer at fjerne prøver og karakterer. Det kræver nemlig en stærk feedback-kultur at give eleverne en fornemmelse af, hvor de står uden karakterer.
Flere børn skal på banen: Nyt træningskoncept sætter legen i centrum10.4.2025 11:06:56 CEST | Pressemeddelelse
Børn skal lege, når de træner. Det giver trivsel og skaber sociale bånd. Aalborg Universitet har i samarbejde med LykkeLiga udviklet et træningskoncept, der gør legen til en del af håndboldtræningen.
Kulturtilbud forbedrer sårbare unges mentale helbred og får dem i gang med uddannelse eller job9.4.2025 13:02:35 CEST | Pressemeddelelse
En undersøgelse fra Aalborg Universitet viser, at projektet 'Kulturvitaminer for Unge' i Aalborg Kommune har forbedret de unges oplevelse af egen mental sundhed og givet dem mod på uddannelse eller arbejde. Hvis man skal lykkes med kulturtilbud til unge, er det vigtigt at have fokus på deres motivation og at skabe sociale fællesskaber for dem, siger forskeren bag undersøgelsen.
Patienter og sundhedspersonale efterlyser ikke-religiøse samtaler om sorg og tab - forsker og chefjordemoder har udviklet filosofisk dialogværktøj7.4.2025 10:34:09 CEST | Pressemeddelelse
Patienter og pårørende har ofte brug for eksistentielle samtaler om meningen med livet, når de oplever spædbarnsdød eller skal forberede sig på at sige farvel til et familiemedlem. Nu har en forsker på Aalborg Universitet sammen med chefjordemoderen fra Aalborg Universitetshospital udviklet et dialogværktøj til dem, som ikke nødvendigvis ønsker at tale med en præst eller psykolog.
Forskere fra Aalborg Universitet gør det muligt at forvandle beskidt plastikaffald til rent bioplast4.4.2025 06:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Banebrydende forskning fra bl.a. Aalborg Universitet har fundet en måde, hvorpå beskidt og ulækkert udsmidt plastik kan få nyt liv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum